"Hun er altid på ønskelisten over præsidentkandidater"

Du har dækket amerikansk politik, siden Michelle Obama var USA’s førstedame. Hvordan vil du beskrive hendes udvikling gennem den tid?

Hun er i dag den største kvindelige stjerne i det demokratiske parti, og det er takket være den måde, hun varetog jobbet som førstedame på.

Hun blev sjældent klandret for at ville overstråle sin mand, hvilket skete for f.eks. Hillary Clinton. Alle førstedamer skal have en velgørende sag, som de kaster sig over, og jeg hæftede mig ved, at Michelle Obama valgte folkesundheden.

Hun inspirerede amerikanerne til at komme ud og røre sig noget mere og spise mindre sukker. Det var ikke et emne, der lå i forlængelse af hendes karriere.

Hun var en knalddygtig advokat, før hun blev førstedame, men det var godt set.

Hun har varetaget turen tilbage fra den officielle rolle imponerende. Hun er blevet en kvinde, som andre kvinder lytter til.

Hun er et forbillede for, hvordan man som kvinde kan skabe sig en karriere og samtidig have et meningsfyldt familieliv.

Er der noget særligt, du husker hende for?

Hun er den, der bliver trukket ind, hver gang Det Demokratiske Parti har brug for begejstring og diversitet.

Hendes tale til Det Demokratiske Konvent i 2016 var mindeværdig. Det var der, hun sagde: When they go low, we go high.

Hun har alt det, mange demokrater sukker efter, og derfor er hun altid på ønskelisten over præsidentkandidater.

Skal vi så forvente at se hende stille op?

Nej, hun har ikke politiske ambitioner. Hun så, hvor opslidende det er at være politisk skydeskive, i løbet af de otte år i Det Hvide Hus.

Jeg tror ærlig talt heller aldrig, at hun har haft drømmen.

Barack Obama skulle virkelig overtale hende til, at han selv stillede op. Hun er en fantastisk inspirator, men det er ikke det samme som, at hun ville være en god politiker.

Hvordan har du oplevet The Obamas som par?

De er et meget cool par, og det går de også op i at være. De vil gerne stå for alt det rigtige i USA, og det gør de godt.

Der har aldrig været nogen private skandaler omkring dem, hvilket er en sjældenhed.

Det piner helt klart republikanerne, at de aldrig har kunnet tage Barack Obama i at have en affære eller hende i at være upassende.

De er pletfri i deres privatliv, og det har det været vigtigt for dem at være, for de var sårbare som det første sorte amerikanske præsidentpar.

Kan man overhovedet sige noget kritisk om Michelle?

Jeg synes personligt, at der kan komme lidt for meget varm luft fra hende.

Jeg kan forstå på dem, der sad i salen, at hendes optræden i København (i Royal Arena i 2019 i forbindelse med sin bog “Min historie”, red.) var en skuffelse, fordi hun blev spurgt mere til madopskrifter og bemaling af børneværelser end sine meritter som veluddannet førstedame. Men det er lidt hendes egen skyld.

Obama’erne vil helst interviewes af venner og ikke af journalister. Det gør samtalen med dem mere tam.

En god journalist ville jo også stille kritiske spørgsmål, hvilket faktisk ville gøre både Michelle og Barack skarpere og mere interessante at lytte til.