Brev til Anna Mejlhede: Min svigermor kommer for tæt på sit barnebarn

Kære Anna

Min søn er nu fire år. Siden han blev født, har jeg haft et problem med min svigermor, fordi hun kommer for tæt på mit barn.

Det kan lyde mærkeligt, for hvem vil ikke gerne have bedsteforældrene tæt på, men problemet er, at hun fuldstændigt overtager rollen som primær omsorgsperson, selv om jeg er til stede i rummet også.

Eksempelvis i spise-situationer, hvor hun øser op på min søns tallerken, selv om jeg også sidder ved bordet.

Hun går med min søn på toilettet uden at afvente, om jeg vil gøre det, trøster ham, når han har slået sig, igen uden at skele til min tilstedeværelse etc.

Det sætter mig i en vildt svær situation, det er jo mig, der skulle være der for ham i sådanne situationer, men min svigermor overhører alle mine små signaler.

Det gør mig rigtig ked af det, og jeg føler mig utilstrækkelig som mor.

Som nybagt mor lod jeg hende i starten tage lidt over, fordi jeg var usikker i rollen, og så var hun samtidig også en stor hjælp, men nu har det taget overhånd.

Jeg har sagt til hende, hvordan jeg har det, men hun kan ikke selv se det. Samtidig er hun som sagt også en stor hjælp og min søn elsker at være sammen med hende.

Problemet er blot, at jeg føler mig kørt ud på et sidespor – og jeg oplever ikke, at der er plads til mig.

Jeg ved ærligt taget ikke, hvad skal jeg stille op, for hun kommer meget i vores hjem, og jeg vil ikke lave splid i familien og være årsag til konflikt.

Fine hilsner fra

M.

Kære M.

Hvor befinder din kæreste sig egentlig i alt det her? Har du indviet ham i, hvordan du oplever det, når hans mor er hos jer?

Jeg tror ikke, din svigermor bevidst forsøger at skubbe dig ud på sidelinjen. Måske har hun bare ikke vænnet sig til, at den hjælp hun i sin tid gav jer, ikke længere er nødvendig i samme omfang.

Grundlæggende synes jeg, at det er din kæreste, som må tage snakken med hende. Det er trods alt hans mor, ikke din.

I disse år kommer der helt nye, anderledes modige og ærlige fortællinger om at blive og være mor.

De beskriver alle sammen den skrøbelighed og usikkerhed, der følger med. Især fordi vi er så bange for at gøre noget forkert.

Vi bliver jo ikke med et trylleslag spædbørnspædagoger, supermennesker – eller andet gloriøst og ophøjet – alene af at presse et lille nyt menneske ud af kroppen.

Måske kan du have glæde af at læse eksempelvis Olga Ravns “Mit arbejde,” eller Cecilie Linds hudløse langdigt “Mit barn.”

Måske kan du gennem udgivelser som disse fornemme, at du på ingen måde stod alene om følelsen af at famle dig frem i din nye rolle som mor.

Din svigermor er af en anden generation og har gjort sig nogle andre erfaringer. Og selv om hun er en knag til at hjælpe, skal du holde dig selv fast på, at du er fuldt udrustet til opgaven som mor, også selv om du måske griber det anderledes an end hun.

Din svigermor lyder som en kærlig og nærværende farmor. Derfor er der al mulig grund til at gribe det her klogt an. Men “klogt” er ikke ensbetydende med at tie stille.

Bekymringerne for om du vil bringe splid, hvis du sætter nogle mere tydelige grænser overfor din svigermor, skal du derfor grave så langt ned, at end ikke ræven kan finde dem!

Hvis dine grænser giver årsag til uhelbredelige konflikter, mon så ikke det i lige så høj grad handler om, hvordan din svigermor vælger at forholde sig til dem?

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.