Brev til Renée: Min kæreste er så konfliktsky, at det har ødelagt vores forhold

Kære Renée

For 12 år siden fik jeg en dejlig kæreste. Det gik godt i starten, men min kæreste er ekstremt konfliktsky.

Han har aldrig sat foden ned over for sin voksne søn. Det har gjort sønnen til en irriterende mand, der altid skal have sin vilje.

Min kæreste har altid gjort stor forskel på vores børn. Hvor min kærestes søn har fået ja, har min børn fået nej.

Det gik galt, da sønnen fik en ret speciel og egoistisk kæreste. De har fået deres første barn sammen nu.

Jeg glædede mig og syede tøj, sengetøj, fandt gammelt legetøj frem, til når de skulle på besøg. Men ikke én eneste gang sagde de tak.

Jeg var dybt skuffet. Min kæreste var ligeglad.

Alle forventede, at jeg stillede op for at passe deres barn, uanset mine planer. Hvis jeg sagde nej, ville alle blive fornærmede på mig.

Svigerdatteren har fortalt, at vi er de dårligste bedsteforældre. Hun nævner ikke, at hun forventer, at vi skal stå på hovedet for hende, når det passer hende og hendes planer.

Min kæreste, som absolut intet har gjort for barnebarnet, nævnte de ikke. Det var kun mig.

Som resultat af det hele er jeg gået fra min kæreste pga. hans søn og svigerdatter. Det hele kulminerede, da hans søn overfaldt mig verbalt på mit kontor, fordi jeg ikke kunne passe deres barn.

Jeg rystede og græd, mens jeg prøvede at forsvare mig. Min kæreste stod bare og så til.

Den episode ændrede mig, specielt fordi min kæreste ikke gjorde noget. Alt var ødelagt, og ingen ville sige undskyld til mig.

Vi har prøvet at finde sammen igen, men jeg kan ikke få alle de dårlige ting ud af hovedet.

Hvad skal jeg gøre for at glemme ham og komme videre?

Mvh

En fortvivlet kvinde

Kære fortvivlede kvinde

Når jeg læser dit brev, står der to ting tilbage for mig: En kvinde, der alt for længe har fundet sig i for meget, og dertil et traume over at have overskredet sine egne grænser længe.

Du har gjort alt, fordi du elsker din kæreste så højt, og fordi du ønskede dig en familie inderligt.

Din kærestes manglende deltagelse i jeres forhold gør, at du har mange følelser indeni. Derfor kan du ikke slippe tankerne om din kæreste.

Det er nok ikke så meget ham, du savner.

Han var ikke verdens bedste kæreste, for han var på ingen måde loyal over for dig. Han lod sin egen voksne søn overfuse dig, skælde dig ud og magtede ikke at beskytte dig eller sætte de grænser, der var nødvendige.

Så det må være ideen, det at have en mand, en far og være en familie, der fylder indeni.

Det er forståeligt, at den drøm stadig fylder for dig. Men drømmen behøver ikke at dø med ham.

Den kan leve i bedste velgående. Du spørger, hvordan du kan glemme ham og komme videre.

Jeg tror ikke, du kommer til at glemme ham efter det, der er sket. Jeg tænker, det har været så voldsomt for dig, at det måske vil sidde i dig i lang tid.

Især svigtet omkring hans søn og svigerdatter, der var så grænseoverskridende i deres adfærd.

Det at blive svigtet og forladt kan sidde i os i årevis og være meget svært at komme over.

Måske er det heller ikke det at glemme, der er vigtigt, men mere det at forsøge at tilgive og give slip på drømmen om, at I to skulle have været en familie.

Som det ser ud nu, bliver det nok ikke sådan. Tiden er gået, han har valgt sit ståsted i forhold til sin søn.

Han ønskede ikke at gå ind i konflikten, og han formåede ikke at kæmpe for jeres kærlighed.

Det er derfor, jeg tænker, at det at arbejde med at give slip er vejen frem for dig. Og det er jo så også nok noget af det sværeste.

Jeg tror nærmest, det kan føles, som om man dør en lille smule. Ofte skal man finde noget andet at sætte i stedet for drømmen, før det kan lykkes.

En vej dertil kan være at få indsigt i dig selv og egne mønstre: På mange måder havde I det godt, men alligevel længtes du efter noget, du aldrig fik fra ham.

Du fandt dig i hans fraværende kærlighed og i sønnens dominerende og grænseoverskridende adfærd.

Vi mennesker går langt for kærligheden, men det er godt at være bevidst om, hvad vi gør for den, og ikke mindst hvorfor vi gør det.

Nu har du mulighed for at blive bevidst om dine mønstre, så når du næste gang indgår i en kærlighedsrelation, ved du straks, hvis relationen har den samme karakter.

På den måde kan du hurtigere trække dig, så du ikke ender med at føle dig krænket og svigtet.

Det at identificere sig selv som et offer kan også lamme os, så derfor kan det også være konstruktivt at blive handlende i sit eget liv.

Her kan du helt konkret beslutte dig for, at du er et dejligt menneske, og gøre noget for dig selv, der gør dig glad.

Når man bliver svigtet på den måde, du er blevet, sidder man ofte tilbage med dårligt selvværd, og der kan du aktivt gå ind og forsøge at handle på en måde, som gør, at du bliver glad.

Når man bliver handlende, er det min erfaring, at vi oplever en form for kontrol over vores eget liv.

Det vigtigste i dit brev er faktisk det, at du har skrevet brevet, for deri ligger et ønske om at komme videre.

Så start i dag med at give dig selv anerkendelse, fordi du har været så ærlig omkring din egen situation. Med erkendelsen er du allerede et godt stykke vej med at komme videre.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.