Brev til Renée: Jeg er lykkeligt gift, men besat af sex med min chef

Kære Renée

Har jeg midtvejskrise? Jeg er en kvinde på 42 år, gift på 14. år, har været sammen med min mand i 21 år og har to skønne børn. Vi har det godt sammen.

Vi tager på romantiske ture sammen, sexlivet er dejligt, vi har sex to-tre gange om ugen. Økonomien har aldrig været bedre. Så jeg skulle da være glad for det, jeg har, og det er jeg, og elsker min mand.

Men for to år siden begyndte min chef at flirte med mig. Jeg syntes, det var dejligt at få den opmærksomhed, men jeg vidste, at han var rigtig glad for kvinder, så jeg lagde ikke noget i det. Han havde også lige fået en ny kæreste.

Vi begyndte at skrive beskeder sammen, men de blev mere og mere personlige og perverse, og han fangede min opmærksomhed.

Jeg så en side af ham, som jeg ikke havde tænkt på. En dag kunne jeg ikke stå for fristelsen. Vi havde sex, det var spændende og forbudt.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, jeg fik dårlig samvittighed over for min mand, men tænkte, at hvad han ikke ved, har han ikke ondt af. Jeg ville have mere sex med chefen, jeg var besat af ham, tænkte på ham hele tiden. Jeg fik også mere, men nu var det mig, der skulle kontakte ham.

Jeg vil så gerne stoppe det her. Jeg burde bare lade være med at kontakte ham, men hvorfor kan jeg ikke? Jeg prøvede at undgå kontakt i to en halv måned – og så faldt jeg i igen. Jeg er også begyndt at blive jaloux, når han giver opmærksomhed til andre kvinder i firmaet.

Hvad sker der lige med mig? Når han ignorerer mig, bliver jeg sur på ham, det hele påvirker mig ret meget. Hvordan kommer jeg videre og får ham ud af mit hoved?

Vh XX

Kære XX

Det kan godt være, at du er i en midtvejskrise – måske lidt tidligt, men det er faktisk normalt at gå i overgangsalderen, når man er mellem 42 og 52 år, og jeg har før hørt om kvinder, der blev meget seksuelt aktive lige inden.

Mange kvinder i begyndelsen af 40’erne, hvor børnene måske er ved at blive store, og hvor man har været sammen med den samme mand i mange år, begynder at kede sig og trænger til forandring.

Det er en fin måde at forsøge at forklare aspekter af noget, som lige nu synes uforklarligt. Noget i dig bliver ved med at gå tilbage til din chef.

Om det er spændingen i alt det følelsesmæssige, jalousien, det at skulle dele ham, det at skulle kæmpe så hårdt for hans opmærksomhed og vinde lidt, hver gang du får den, om det er, fordi det er nyt og spændende, eller om det er selve det seksuelle, som du oplever som enormt tilfredsstillende, er svært at sige.

Men det kunne måske være vigtigt for dig at prøve at finde ud af, hvad det er, der er så tiltrækkende ved den her affære?

Måske er det muligt, hvis du finder ud af, hvad det er, du mangler – at du kan få dét i dit ægteskab? Det kunne være værd at undersøge. Men det kan også være, at det, der trækker dig mod din chef, er, at du undgår at konfrontere nogle ting i dit liv, der er svære at se på.

Måske er du i virkeligheden træt af din mand og jeres liv sammen? Jeg kan læse i dit brev, at den mulighed ikke er i din bevidsthed, men måske keder hele jeres liv dig helt vildt?

I dit brev er der ingen grund at spore til, hvorfor du har den affære, ud over at du er tiltrukket af din chef.

Jeg tænker, du er nødt til at undersøge, hvad der får dig til at gøre dét, du gør. For det er åbenlyst ikke o.k. at snyde din mand, lyve og have en affære.

I forhold til at få undersøgt, hvad det er, der sker for dig, er det nødvendigt med tid til at spørge dig selv og tid til at reflektere over svarene.

Måske en weekend alene i et sommerhus kunne være en start? Du kan eventuelt involvere en veninde, som kan hjælpe dig med at finde svar.

Du kan også se en psykolog og få professionel hjælp til processen. Men jeg tror, du skal gøre det aktivt og bevidst – hvor du skriver tingene ned, spørgsmål og svar, og forsøger at komme ind til, hvad du selv føler og oplever.

Når du er kommet det lidt nærmere, hvorfor du gør det, du gør lige nu, selvom du ved, det er ødelæggende for dit ægteskab, tænker jeg dit næste skridt er at få affæren stoppet, hvis det er det, du kommer frem til, er nødvendigt, eller også vil jeg foreslå, at du fortæller din mand, hvad du har gang i.

Han har krav på ærlighed fra dig, og så vedkommer det også ham, at du meget gerne vil stoppe det, du har gang i, men føler dig ude af stand til det. Måske vil han endda kunne hjælpe dig med det?

Han vil jo nok blive ked af det og skuffet, måske vred, til at begynde med, men I elsker hinanden, I har et godt liv, det er ikke usandsynligt, han vil kunne være overbærende og hjælpe dig, når de første følelser har lagt sig.

Så kære du, jeg tror ikke, der er noget galt med dig, jeg tror bare, du er ramt af livet og af et begær efter noget, som tilfredsstiller noget inde i dig, eller som måske hjælper dig væk fra noget, du ønsker at komme væk fra (ubevidst), om det er noget fysisk eller noget inde i dig.

Du søger trøst eller spænding eller opmærksomhed, men du søger et sted, som er uærligt og ikke i orden over for den mand, du elsker. Det er du nødt til at få orden på.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.