Keri fra New Zealand fejrer jul i Danmark. Særligt én tradition overraskede hende

Æbleskiver er noget af det bedste ved dansk jul. I hvert fald hvis man spørger Keri Bloomfield.

– I lang tid kunne jeg ikke forstå, hvorfor danskerne kun spiser dem til jul. De smager så godt.

– Min mand er fantastisk til at lave æbleskiver, det er en af hans superkræfter, så hver december laver han 200, og så inviterer vi vores venner over til klippeklistre. Det er en anden af hans superkræfter: At lave julehjerter og de der stjerner, som er så svære. Jeg kan ikke lave dem, og vi joker altid med, at de burde være en del af integrationsprøven, siger hun.

Julestjernen – eller dødsstjernen, som hun med et glimt i øjet har kaldt den på Instagram – og æbleskiverne hænger for Keri uløseligt sammen med dansk jul.

Første gang hun smagte æbleskiver var i New Zealand. Det er her, hun selv er født og opvokset, og for små 10 år siden mødte hun sin danske mand i Wellington, hvor han var på gennemrejse.

De første tre år sammen fejrede de jul i New Zealand med hendes familie, hvor han ud over æbleskiverne også introducerede hende for risalamande.

For otte år siden flyttede de med deres nyfødte datter til Danmark. Siden har Keri gjort alt, hvad hun kan, for at forstå dansk kultur og leve som danskerne.

For som hun selv siger: Hun bor med en dansker, og hun har skabt en dansker. Derfor er hun også oprigtigt interesseret i at leve og forstå livet som dansker.

Der opstår masser af sjove, finurlige og til tider også frustrerende oplevelser i mødet mellem de to kulturer.

Dem deler hun flittigt på Instagram og i sin bog “Nothing Like a Dane”, der udkom sidste år. Fra hendes møde med “katten af tønden” og gækkebreve til bekendtskabet med dansk cykelkultur.

Da hun for nylig hængte sin dyne til luftning udenfor, konstaterede hun på Instagram: “Det er sket. Øjeblikket, hvor du bliver klar over, at du er blevet fordansket.”

Det er også på både Instagram og i sin bog, at hun har delt sine første oplevelser med dansk jul.

Overraskelsen over, at man danser om juletræet og hendes undren over, hvor fast man mon skal holde de andre i hånden, når man går rundt om træet? Og ikke mindst bekymringen: Hvem holder styr på alle de levende lys, så hele træet ikke pludselig futter af?

Julen er generelt mere afslappet og “go with the flow” i New Zealand, forklarer Keri.

Derfor var omvæltningen stor, da hun første gang skulle fejre dansk jul i den koldeste og mørkeste tid på året og sidde ved et fint, næsten formelt dækket julebord.

– Det var meget anderledes med alle de glimtende lys i mørket. Det var som en jul, jeg havde set i fjernsynet, for alle de julefilm, vi ser, foregår i USA og handler om hvid jul. Det var sjovt og nuttet. Men som tiden går, begynder man at miste lidt af sig selv, når man gør alting på en anden måde.

– Det hænger nok sammen med hele integrationstanken, at når man flytter til et nyt land, så prøver man desperat at passe ind og gøre alting rigtigt. Det har fyldt rigtig meget for mig.

– Men jeg vil jo altid være en newzealænder i Danmark. Det synes jeg egentlig ikke, jeg skal gemme væk, og jeg vil også gerne have, at min datter vokser op og er stolt over, hvem hun er. Så det gælder helt klart om at finde en balance, hvor man viser respekt og støtter den kultur, man bor i, men hvor det også er o.k. at være international.

– Jeg er selv vokset op med et meget varieret julebord, og hvis jeg giver plads til nye retter på mit julebord, bliver det ikke i stedet for pebernødder eller æbleskiver, men en tilføjelse. Der kan sagtens være plads til det hele, siger hun.

Jul på grillen

For et par år siden besluttede hun at introducere sin danske familie for pavlova – en kage med marengs og bær, som man spiser ved højtider i New Zealand, og som hun selv elsker.

Og som hendes datter heldigvis også er vild med både at pynte og spise.

– New Zealand er meget påvirket af stillehavsøerne og andre lande omkring os, og den multikultur, som det skaber, bliver virkelig omfavnet.

– Når det er jul, tager alle noget med til bordet, som de plejer at spise i deres familie eller i deres kultur. Og så spiser vi det alle sammen.

– Jeg kan huske en af mine første juleaftener i Danmark, at jeg scrollede gennem Instagram og kunne se, at alle her lagde nærmest identiske billeder op: Brunede kartofler, flæskesteg, and, risalamande. Alle spiste det samme, alle tallerkenerne så ens ud, fortæller Keri Bloomfield og tilføjer:

– I New Zealand har vi også traditionel mad, men det varierer, hvordan vi tilbereder dem. Det er altid en del af spændingen til jul. Det er sommer hos os, når vi fejrer jul, så maden er ofte meget lettere, nogle gange er det grillmad. Det kan være lam, oksesteg, kylling, men altid tilberedt på forskellige måder, så tallerkenerne er aldrig ens.

I dag har hun godt styr på ritualerne i den traditionelle danske jul, som hun har lært at kende gennem sin svigerfamilie, og selv om risalamanden kan føles tung, er den en af Keris favoritter.

– Jeg elsker risalamande, og jeg elsker jagten på mandlen. Det er altid et højdepunkt med de samme far-jokes hvert år, hvor folk lader, som om de har fundet den, griner hun.

Drillenissen, kalenderlyset og pakkekalenderen er også blevet en del af Keris december, og hvert år sætter hun nissedør op og stresser som tusinder af andre børnefamilier over, hvilke drillerier nissen skal finde på denne december.

De seneste år er familien også begyndt at fejre newzealandsk jul 25. december med en stor frokost. For Keri savnede også at mærke sine egne rødder og vise sin datter, hvad hun er rundet af.

– Det betyder enormt meget at vise hende den side også. Jeg er den eneste, der kan vise hende det, så det føles også som et ansvar at gøre det. Så hun kan forstå den side af både mig og af sig selv, når hun bliver voksen. Så hun kan være stolt af det, så hun kan forstå begge kulturer og forstå verden ved at se, hvor stor forskel der kan være på, hvordan vi gør tingene, forklarer hun.

I år fejrer familien for første gang, siden datteren var nyfødt, jul i New Zealand.

– Jeg glæder mig til at vise hende den afslappethed, der er ved at fejre jul i solskinsvejr og kunne løbe ned på stranden for at tage en dukkert mellem måltiderne og at kunne lege med sine gaver hele dagen og at være sammen med min familie.

– At fejre jul om sommeren er en helt definerende del af jul i New Zealand, fortæller hun og tilføjer, at det helt sikkert bliver med både risalamande og pakkeleg, for det er for længst blevet introduceret for hendes familie.

Artiklen blev udgivet i femina uge 47, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: