Hun var fire måneder inde i barselsboblen, da hun for alvor blev ramt af en krise

Det første, jeg ser, er hendes jordbærblonde hår.

En ørering formet som et jordbær dingler let fra hendes ene øre i kontrast til perleøreringen i det andet øre, og den lyserøde trøje glimter med små, drypvise pailletter og danner bagtæppet til en lang kjole, hvor det hvide og lyserøde svæver ind imellem hinanden, så det hvide stikker ud som små skyer på himlen.

Hvorfor er disse detaljer værd at nævne, tænker du måske? Hvad har de af relevans? Læs med, og du vil finde ud af svaret.

Da jeg møder Line Kirsten, er hun netop blevet færdig med at optage et afsnit af sin nye podcast Kh Mor, hvor hun inviterer en række mødre ind til en snak om alle de mange forskellige måder, man kan være mor på.

Og det er i den anledning, at vi mødes i dag til en snak om moderskabet og alt det, som det har ført med sig for Line Kirsten af identitetskriser, bekymringer og håb.

For halvandet år siden blev Line Kirsten og hendes kæreste Nicklas forældre til datteren Polly, og det har egentlig været en ret naturlig overgang for Line Kirsten. Hun trives i det, oplever, at hun er god til det og finder generelt en stor ro i at være Pollys mor. Det tog tid at få to streger på graviditetstesten, så parret var lykkelige, da det gik op for dem, at de skulle være forældre, men samtidig var det også forbundet med en vis frygt for Line Kirsten.

- Jeg var ret rædselsslagen for at blive gravid, da jeg var meget bekymret for, hvad det ville gøre ved min identitet at blive nogens mor, fortæller hun.

Og tanken forsvandt heller ikke efter fødslen. I stedet voksede den sig større og større. Det var ikke, fordi Line Kirsten ikke nød at tilbringe tid med sin datter, det gjorde hun i den grad, og hun elskede sin nye rolle som mor. Men at være mor skubbede også til mange andre roller i hendes liv, så tre-fire måneder inde i barselsboblen blev hun for alvor ramt af en identitetskrise.

- I alle andre af livets arenaer, følte jeg mig så ligegyldig, og jeg følte mig forsvundet fra jordens overflade, siger hun.

Vennerne bankede ikke lige så tit på døren og dem, der gjorde, kom primært forbi for at møde Polly, og de kom typisk med spørgsmål som: “Hvordan var det at føde?” og ikke så meget: “Hvordan har du det?”.

Line Kirsten forstod godt, at fokus lå på det nye medlem af familien, og hun elskede og viste også stolt sin datter frem, men samtidig pustede det til en følelse af at være ligegyldig.

Og det samme gjorde arbejdssituationen, eller rettere sagt, manglen på samme. På daværende tidspunkt arbejdede hun som vært på DR, og hendes arbejds-jeg betragtede hun som en stor del af hendes identitet.

- Jeg kunne slet ikke finde ud af, hvem jeg var, og jeg kunne mærke, at det ramte mig: Hvem fanden skal jeg være, når jeg er færdig med den her barsel? Og hvem er jeg overhovedet?, konstaterer hun.

Nu er der gået halvandet år siden, Line Kirsten blev mor. Hun har i mellemtiden haft en hjernerystelse, efterfulgt af en stress-sygemelding og et selvvalgt farvel til DR, men identitetskrisen har hun ikke fået sagt helt farvel til endnu.

Hun kæmper med at finde ud af, hvad der skal ske i hendes arbejdsliv, og hvordan hverdagen skal se ud, når der også er et barns skema at tage sig af, men det er også helt ned til små ting, som hvad for noget tøj, hun skal klæde sig i.

- Det handler ikke om, at jeg ikke kan have det her på, når jeg er nogens mor, og at jeg skal være en form for Jomfru Maria. Det handler bare om, at jeg ser mig selv på en helt ny måde, så der er noget tøj, som jeg ikke er tilpas i mere, fortæller hun.

Sin påklædning er ikke noget, hun tidligere i sit liv har skænket mange tanker, men fordi hun oplever, at moderskabet i kulturen og traditionelt set ikke er forbundet med noget, der er særlig cool, betyder det ekstra meget for hende at se tjekket ud efter, at hun er blevet mor til Polly.

- Jeg tror i virkeligheden bare, at det er et billede på min identitetskrise, så lige nu famler jeg og lægger det i nogle overfladiske ting, som for eksempel hvad for noget tøj jeg skal gå i, fortæller hun.

Gennem livet har hun efterhånden lært, at hun får det bedre ved at åbne munden og sige det højt, når hun oplever, at noget er svært, og derfor har hun også delt sine tanker og følelser med kæresten Nicklas.

Men også på Instagram har hun åbnet op, og det har ført til en øjenåbnende respons. Flere mødre har bakket hende op og skrevet til hende, at de kan genkende sig selv i hende historie.

- Jeg tror, at det er første gang, at det er gået op for mig, at gud, det der mødrefællesskab, som jeg ellers har været lidt skræmt af og faktisk ikke har haft lyst til at identificere mig med, det kan noget mere, siger hun.

Der er mange forskellige måder at være mor på

Selvom de er blevet forældre og ikke længere lever i ren tosomhed, forsøger Line Kirsten og Nicklas så godt, som de kan at prioritere sig selv og hinanden.

Blandt andet er det vigtigt for Line Kirsten at blive ved med at gå i teatret, men også arbejdet er en prioritet for hende, og det var hun allerede klar over, da hun var gravid.

Hun fortalte derfor i en artikel, at selvom hendes barn altid vil være hendes førsteprioritet, forestillede hun sig ikke, at hun ville have lyst til at være på barsel i mere end seks måneder. Den melding gik ikke ubemærket hen og provokerede flere, som påpegede, at så kunne hun da i hvert fald ikke havde sit barn som sin førsteprioritet.

- Men sådan hænger det ikke sammen i min verden. Jeg kan godt lave noget for mig og samtidig have mit barn som førsteprioritet. For i det store hele vil hun altid komme først, men i de små hverdagssituationer er jeg også nødt til nogle gange at komme først, hvis jeg skal kunne være noget for hende, siger hun.

Enten skal man være mor med stort M, hvor det er en så stor del af din identitet, at du skriver i din bio på Instagram, at du er mor til den og den, eller så skal du være en mor, der nærmest ikke nævner, at du har børn, fordi det er den eneste måde, som du føler, at du kan holde dig cool, ung, aktuel og relevant, oplever Line Kirsten.

Forventningerne er mange til mødre, og vi er lidt for hurtige til at dømme hinanden og bringe morpolitiet på banen, mener hun, og hun har også et bud på hvorfor.

Usikkerhed.

Alle mødre prøver at gøre deres bedste, og gør nogen noget anderledes end en selv, kommer man let til at vende det indad og tolke det som et angreb på det, man selv gør, mener Line Kirsten.

Det er heller ikke, fordi hun selv kan se sig fuldstændig fri for at komme til at dømme andre, men hun forsøger alt, hvad hun kan at lade være og i stedet øve sig i at huske på, at det, hun ser, kun er et lille bitte udsnit og ikke det fulde billede.

Med det sagt er det heller ikke fordi, at vi aldrig må give hinanden gode råd, det handler derimod i høj grad om måden, vi siger det på. Det skal være et mere kærligt, rummeligt og opmuntrende morpoliti end det, vi har i dag, mener hun.

Der er altså mange måder at være nogens mor på, og du behøver ikke enten være mor med stort M eller være en mor, der nærmest aldrig nævner dine børn. Det kan og må du gerne, men du behøver ikke. Du kan også sagtens være både og, mener Line Kirsten

- Det har været et kæmpe ønske for mig at blive mor, men jeg har ikke lyst til at blive set som mor i alt, jeg er og gør. Jeg har ikke lyst til at blive kaldt “mor Line”, når jeg er på arbejde, siger hun.

Frygten for at blive begrænset gjorde også, at hun var rædselsslagen for arbejdsmæssigt at røre ved noget som helst, der handlede om moderskab.

- Men det er også pisse ufeministisk af mig at tænke sådan. Hvis jeg bliver ved at holde mig væk fra det, fordi jeg frygter det, så er jeg jo en af dem, der er med til at holde den fordom i live, og det kan jeg ikke have siddende på mig. Hvis jeg skal bryde ud af den boks, så er jeg nødt til at kravle ned i den først, fortæller hun.

Derfor tog hun mod til sig og kastede sig over podcasten Kh Mor. Ved at tale med en masse forskellige mødre om de følelser og tanker, der fylder hos dem og vise de mange nuancer, tilgange og måder, man kan være mor på, håber hun, at hun kan være med til at inspirere og medvirke til, at kvinder lærer noget af hinanden fremfor at dømme hinanden.

Selv lærer hun i hvert fald noget nyt hver gang, hun inviterer en mor ind i studiet, ligesom hun øver sig i at lære, at det er ok, at rollen som mor har kastet hende ud i lidt af en identitetskrise.

Så selvom hun hver dag står overfor en ny tøjkrise og en favn fuld af forvirring, så er det ok. Hun må gerne flyve lidt rundt og ikke have kurs mod en bestemt landingsplads.

- Lige nu handler det ikke om at lande, det handler om at acceptere en tilstand. For når jeg kan være i accepten, så kan jeg også bedre være i mig selv, og hvordan tingene er, og så får jeg overskud til faktisk at gøre de ting, jeg gerne vil, fortæller hun.

Vil du lytte til Kh mor? Hver onsdag udkommer et nyt afsnit. Få adgang til alle afsnittene i appen Ally eller find den, hvor du normalt hører podcast.