Hun burde bare stille sig op på den og sige ”pyt”. Men hun synes stadig, det er ubehageligt

For Kathrine Heindahl er den mentale styrke mindst lige så vigtig som fysikken, selv om hun med sine 186 centimeter kan matche de fleste, når duellerne udspilles på stregen.

Sådan har hun ikke altid set på det, men med alderen har hun fået øjnene op for det lag, mental robusthed kan lægge oven på den fysiske træning.

– Jeg er blevet klogere på spillet, så jeg har noget andet at byde på end de helt unge, der måske er superfriske hele tiden, men bare ikke har været i gamet lige så lang tid.

– Rutinen kommer én til gode, så jeg tænker også på, hvordan jeg kan tage noget af presset fra de unge og have lidt bredere skuldre til at skabe et sted, hvor de føler, at det er okay at lave fejl, siger hun.

Som professionel håndboldspiller i Team Esbjerg spiller Kathrine kamp to gange om ugen og har træning flere timer hver dag. Én fridag hver 14. dag kan det blive til, og årets ferietidspunkter har andre defineret for hende.

– Der er meget fritid, men ikke meget frihed. Man skal finde en balance i den her livsstil. Det er jo brutalt i den forstand, at du hele tiden bliver målt og vejet performancemæssigt.

– Det handler rigtig meget om at skabe et flow, hvor man har det godt i kroppen, og den mavefornemmelse hjælper mig med at beskytte mig bedre mod skader, siger hun og nævner, at hun har lært at gå med en indre følelse af, hvornår hun har det godt.

Bl.a. har hendes knap to år i den russiske storklub CSKA Moskva sat mange ting i perspektiv.

– I Rusland er de langt mindre strukturerede i forhold til mad, rygning, alkohol, og de er slet ikke så sukkerforskrækkede, som jeg kan opleve, man er i Danmark. Hvis jeg spiser en Snickers, føler jeg, at jeg bør få dårlig samvittighed.

– Jeg er blevet bedre til at give mig den frihed til at sige, at det er okay at leve, og at alt ikke handler om træning. Tage et glas vin fredag aften. Det behøver ikke at gøre mig ude af stand til at træne lørdag formiddag.

Vejning og fedtprocent

I Kathrine Heindahls unge år som spiller var det helt almindeligt, at alle blev vejet og fik målt fedtprocent – og at det foregik i et fælles rum.

Sammen med en anden landsholdsspiller valgte hun i foråret at stå frem i Jyllands-Posten og fortælle om de vejninger, selv meget unge landsholdsspillere skulle igennem i forbindelse med landsholdssamlinger.

Vejningerne fandt ifølge avisen sted fra 2004 til 2019 og førte i nogle tilfælde til spiseforstyrrelser blandt spillerne. For Kathrines vedkommende fik målingerne også et forkert fokus.

– Selv for mig som 31-årig kan det i dag være svært at tale om vægt og fedtprocent, selv om jeg fortæller mig selv, at det er et redskab.

– Jeg ved jo godt, at det er ikke noget, der nødvendigvis koster mig en landholdsplads eller den næste kamp, men det sidder bare dybt i mig, at det dengang blev til et nederlag.

– Jeg burde jo egentlig bare stille mig op på den vægt og være sådan pyt, men jeg synes stadig, det ind imellem er ubehageligt, selv om jeg har masser af landskampe på CV'et.

Kathrine var ofte skuffet over sig selv, når hun fik “resultatet” af f.eks. fedtprocent-målingen, men samtidig havde hun som ung svært ved at navigere i de råd, hun fik, og eventuelt ændre noget.

– Jeg var ikke bevidst nok om, hvordan jeg skulle komme fra A til B, så det blev lidt af en mavepuster at få et testresultat. Samtidig var jeg ikke megaåben i forhold til mine følelser, så det var ikke noget, jeg satte ord på.

I dag er procedurerne ændret, så vejninger og målinger er blevet gjort frivillige på A-landsholdet, og man er alene med en fra den fysiske stab i det rum, hvor det foregår.

Det er Kathrine glad for, og hun vil gerne sætte fokus på, hvordan det kan påvirke de helt unge spillere at blive målt og vejet. Hun mener, at de voksne trænere omkring holdene skal være deres ansvar bevidst, når de har med unge sårbare piger at gøre.

– Når man hører, hvor mange unge, der har det dårligt, er de næste håndboldspillere jo også en del af den statistik, så det er vigtigt for mig at bruge min stemme i forhold til de voksne, der arbejder med de unge.

– Vi skal fortælle de unge, at de er her for deres håndboldmæssige kvaliteter, og hvis vejninger og fedtprocentmålingerne er noget, der påvirker dig negativt, så lad være.

– I sidste ende er det jo håndbold, vi alle sammen er her for, og ikke hvem der kan løbe længst eller har den laveste fedtprocent – det er ikke det, der gør dig til den bedste håndboldspiller.

Artiklen blev udgivet i femina uge 48, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: