Det føles pinligt at indrømme, men jeg har ikke godt styr på min økonomi. Nu har jeg fundet ud af, hvorfor det er så rasende dyrt at være mig

Johanne Bille er forfatter og kulturredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Her kommer en hemmelighed: Jeg har længe ikke haft særlig godt styr på min økonomi.

Det føles pinligt at indrømme, og jeg har længe gået så alene med det, at jeg ikke engang har turde indrømme det over for mig selv.

Jeg har skammet mig over, at jeg - en 30-årig kvinde med en mellemlang uddannelse, fast job, bijobs ved siden af og kulturel kapital, der siger spar to - altid er bange for at tjekke min netbank.

Forleden hankede jeg op i mig selv. Nu ville jeg få styr på min økonomi i stedet for at leve i frygt for den næste tandlægeregning.

Jeg var hudløst ærlig, mens jeg indførte mine indtægter og udgifter i et excelark. Resultatet af den øvelse var ikke opløftende. Hver måned mangler jeg penge, som jeg tager fra min opsparing, og den opsparing er efterhånden ikke-eksisterende.

Samtidig syntes jeg ikke, at mit forbrug virkede enormt. Selvfølgelig kan der strammes ind, det er klart, men så mange Wolt-burgere og taxature var der faktisk ikke.

Det undrede mig, hvordan andre med lignende indkomst som mig får deres økonomi til at hænge sammen. Jeg besluttede mig derfor for at udføre et eksperiment: Jeg ville tale med mine veninder om deres økonomi.

I begyndelsen var det akavet, for hvor tit taler man lige om, hvor mange penge man har, og hvad man bruger dem til? Men efterhånden blev samtalen mere fri, og konklusionen var klar: Mine venner, der stort set alle bor med deres kærester, har ganske enkelt et større rådighedsbeløb end mig.

Sagt på en anden måde: Det er rasende dyrt for mig at være single.

Data bekræfter dette. En række forskellige undersøgelser viser, at det koster op mod 40 procent mere om året at leve som single end i et parforhold af den ene eller anden slags. Især hvis man bor sammen med sin partner.

I en amerikansk undersøgelse estimeres det, at det koster op mod 80.000 dollars (over en halv million danske kroner!) at være single i løbet af et helt liv.

Det skyldes især, at ens husleje, elregning, vand- og varmeregning og forsikringer er dyrere. Samme tendens ser jeg også, når jeg taler med mine veninder. De har, fordi de bor med deres kærester, råd til at bo ikke bare større og bedre, men også billigere end mig.

Jeg husker tydeligt, hvor svært det var at blive godkendt til et lån af min bank. Bankrådgiveren spurgte flere gange: Er du helt alene? Som kunne han med de ord trylle en kæreste til mig frem. Og da lånestørrelsen endelig kom på plads, var lånet af en størrelse, der kun med nød og næppe kunne betale en andelslejlighed i København.

Det er dog ikke kun faste udgifter, der er vokset, siden jeg blev single. Mit generelle forbrug er også, hvis man skal tro på undersøgelser af området.

Jeg køber dyrere ind. Jeg bruger flere penge på restaurantbesøg og drinks ude.

Kort sagt er alt det, der er så definerende for min tilværelse som single, en udgift for mig, der nogenlunde svarer til den mængde af penge, jeg har taget fra min opsparing hver måned, siden jeg blev skilt.

Det er ikke altid sjovt at være single. Jeg ligger i ske med mig selv om søndagen og ser Netflix, der er aldrig nogen, der tager mit vasketøj, jeg får den femte stol til parmiddagen, og jeg tvinger mig selv ud på den ene kedelige gåtur efter den anden rundt om søerne i jagten på, hvis ikke den store forelskelse, så i det mindste fysisk intimitet.

Selvfølgelig er der også fordele ved at være single, det er klart. Jeg lever et liv med oceaner af frihed, fest og ballade, når jeg har lyst til det, jeg møder spændende mennesker gennem min vej i datingjunglen, får nye varige relationer, og jeg har masser af tid til at dyrke mine venskaber og mine venners familier.

Hånden på hjertet er jeg faktisk en ret lykkelig singlekvinde, men at det ligefrem skal koste mig penge ikke at have mødt min næste eneste ene er knap så opløftende.

Derudover skriver jeg dette fra et privilegeret sted. Jeg har en opsparing (lidt endnu) og endda en familie, der kan hjælpe mig økonomisk, hvis det hele braser sammen.

Læg dertil, at jeg også har et fast job, et massivt socialt sikkerhedsnet til de føromtalte regnfulde søndage og generelle kriser, og for den sags skyld også et udseende og position, der gør, at datinglivet for mig er slidsomt, men så slidsomt er det ikke endda.

Hvad med dem, der ikke har alle de ting, kan jeg ikke lade være med at tænke.

Derfor kommer her en bøn: Næste gang, du spørger din single veninde, om hun har lyst til at drikke en drink eller besøge en restaurant med dig, så overvej at tage regningen eller give et ekstra glas.

For hvem ved? En dag er det måske dig, der bliver forladt eller forlades – og skal betale op til en halv million kroner for det.

PS. Og nu vi er ved det: Husk også gerne, at kvinder får mindre i løn end mænd. Det rammer alle, men det rammer i den grad også singlekvinderne.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: