Kritikken er virkelig haglet ned over hende. Især fordi hun er kvinde, mener forsker

Opdateret 25. januar 2024 kl. 9.38. Da femina interviewede Christian Groes, fortalte forskeren, at han havde mødt Katherine Diez et par gange. Vi vurderede, at da dette ikke var en nær relation, var det ikke relevant. Christian Groes har siden uddybet, at han har mødt og talt med Katherine Diez som en del af en gruppe et par gange for lang tid siden. Blandt andet i 2019, hvor de er fotograferet sammen.

“Hun er en totalt taber. Mon ikke hendes mand snart skifter hende ud med en yngre og kvikkere model?”

Sådan lyder én af de kommentarer, der florerer om boganmelder og kulturskribent Katherine Diez på mediet X, efter hun for nyligt er blevet anklaget for at have begået plagiat i flere af hendes tekster.

Men ifølge antropolog og kønsforsker Christian Groes er det ikke tilfældigt, at netop Katherine Diez er kommet under luppen og er blevet mødt af en sønderlemmende kritik.

Når kvinder begår fejl, rammes de nemlig hurtigere og hårdere af kritik end mænd gør, mener han.

Han oplever, at der eksisterer en særlig skepsis overfor kvinder, der stiger til tops, og den skepsis kommer fra begge køn, og det gør, at succesfulde kvinder bliver undersøgt i langt højere grad end mænd.

Men er det ikke rimeligt, at Katherine Diez bliver kritiseret, når det tyder på, at hun har begået plagiat?

- Alle, der har begået plagiat, må tåle den kritik, de får. Plagiat er grundlæggende forkert, så min pointe går i højere grad på, hvem man begynder at undersøge og kulegrave, fordi man vil have dem ned med nakken.

- Jeg har en stærk formodning om, at der er rigtig mange, som man ikke undersøger, og der kan være en idé om, at mænd har opnået deres succes, fordi de har været dygtige, kloge og gode, mens kvinder muligvis har snydt, siger han.

Når luppen først er blevet rettet mod kvinder, er der efterfølgende også en større udskamning og kønnethed i måden, kvinder kritiseres, mener Christian Groes.

Kritikken bliver meget personlig, involverer kvindernes privatliv og hvem de er som hele personer frem for blot at fokusere på selve den kritisable handling.

- I tilfældet med Katherine Diez, så går kritikken på, at plagieringen må betyde, at hun ikke er klog, intelligent og vidende, men det er en besynderlig slutning at lave, for det kan man jo ikke afgøre ud fra det her. Hun kan jo sagtens være dygtig, selv om hun har begået plagiat.

Men hvordan kan vi stole på, at hun har en høj faglighed, hvis vi ikke kan være sikre på, hvad der er hendes egne tanker, og hvad hun muligvis har plagieret?

- Man kan jo interviewe hende, hvis hun vil, og læse de artikler af hende, som har gennemgået plagiattjek uden at finde fejl. Det er jo ikke nødvendigvis alt, hun har skrevet, der er plagieret. Den formodning er i sig selv et udtryk for den bias, jeg beskriver, fortæller Christian Groes.

Ifølge ham bliver kvinders udseende også tit en del af kritikken. Det ser vi i Katherine Diez’ tilfælde, hvor en anden bruger på X for eksempel skriver:

“Når botox smadrer dømmekraften, integriteten og forstanden.”

Og det samme så vi, da tidligere statsminister Helle Thorning blandt andet blev kaldt for Gucci-Helle, fremhæver Christian Groes.

Kvinder bliver i langt højere grad reduceret til objekter, og hvis de går op i deres udseende, kommer der hurtigt en kritik af det, hvorimod det samme ikke gør sig gældende for mænd, mener han. Med andre ord: Det kan være svært for kvinder at være kønne og kloge samtidig uden at møde kritik.

Christian Groes nævner formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, som et eksempel på en mand, der ifølge ham gør meget ud af sit udseende, og her er der ikke nogen, der kritiserer det.

- Det er et udtryk for professionalisme, men hvis en kvinde går meget op i sit udseende, så er det udtryk for, at der er noget fordækt - så er det, fordi hun har en svaghed. Hos manden kan det være en styrke at gå op sit udseende, mens det for kvinden er et udtryk for forfængelighed eller manglende selvværd, siger han.

På mediet X har endnu en bruger for eksempel skrevet følgende om Katherine Diez: “Noget siger mig, at både hendes ordflom og bogreol kun er ‘accessories’ på linje med håndtasker og sko.”

Den type kommentar ville vi ikke se, hvis der var tale om en mand, mener Christian Groes. Han sammenligner desuden kritikken af Diez med sidste års kritik af fotografen Jan Grarup.

Fotografen, der i årevis var en af de mest anerkendte og prisvindende fotografer i dansk presse, men som sidste år blev anklaget for at være kommet med urigtige oplysninger i flere af sine beretninger fra folkedrabet i Rwanda og krigen i Ukraine.

- Kritikken gik ikke på hele hans person. Den gik på, at han havde begået fejl hist og pist, men at han i øvrigt var en fantastisk dygtig fotograf. Men med Katherine Diez bliver der sagt, at alt det, hun har lavet, bare er noget bras, hun ved ingenting, og hun har snydt med alt, hun har gjort i sit liv, siger Christian Groes.

Historisk har manden pr. definition været anset som værende den kloge og vidende, hvorimod det har været mere ekstraordinært, hvis en kvinde kom til tops, forklarer Christian Groes.

- Mænd er pr. definition anset som professionelle, mens kvinder skal opbygge deres aura af professionalitet, så der har mænd en fordel i at være en del af en historisk målestok og standard, siger han.

Så når kvinder begynder at komme frem, skaber det en skepsis overfor, om det nu kan være rigtigt, fortæller Christian Groes.

Der er dybe kønsstrukturer på spil, som er historisk betingede, og det er ifølge Christian Groes svaret på, hvorfor hammeren ifølge ham falder hurtigere og hårdere, når kvinder som Katherine Diez begår fejl.