Babykontrakten er fyldt med minusser. Så hvorfor undrer I jer over, at kvinder ikke skriver under?

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Jeg plejede at tænke, at jeg skulle have tre børn. Jeg har selv to søskende - det virker som et godt tal. Så fik jeg to børn. Med lige knap 2,5 år imellem, og jeg måtte konkludere, at jeg var træt.

For træt til at gide 4,5 måneder med kvalme og madlede efterfulgt af 4,5 måned med ondt i ryggen. For træt til at bekymre mig om, hvad der ville møde mig, når jeg endnu en gang trådte ind på fødegangen - og hvad nu, hvis noget gik galt?

For træt til på ny igen - og igen - at finde pasningsløsninger, når endnu et barn skal igennem skoldkopper, omgangssyge og hånd-mund og fodsyge.

For træt til at finde en kreativ løsning på, hvordan man får plads, råd, og hvad med deres fremtid?

De nyeste tal viser, at den gennemsnitlige danske kvinde får 1,5 børn, og selvom jeg stadig trækker gennemsnittet lidt op med mine to børn, er jeg ikke den eneste, der er træt. Faktisk taler forsker Ayo Wahlberg om, at vi i Danmark er ramt af decideret fertilitetsudmattelse.

Forfatter Hanne Vibeke Holst siger det rammende i et interview med Berlingske.

»Hvis moderskabet var en vare, man skulle sælge, ville der være virkelig mange minusser i den salgskontrakt. Og nu har vi lært at læse det med småt,« siger hun.

Og selvom jeg ved, at det kan få mig til at skrive under på hvilken som helst kontrakt, når jeg hører min to-årige konstatere, at hun “elsker mig i hele verden”, kan jeg godt se, hvad Hanne Vibeke Holst mener.

Da Mette Frederiksen for nylig besøgte Rigshospitalet, stod det klart, at hun mente, at en central forklaring på det dalende fødselstal var fertilitetsproblemer.

Det fik en lang række af feminas læsere til at påpege, at problemet nok var mere komplekst end det.

De pegede blandt andet på mangelfulde regler, når børn er syge, økonomisk straf, når kvinder bliver mødre - og i det hele taget den pressede hverdag, mange oplever.

Nu viser en ny rapport fra Rockwool Fonden, at vores læsere havde ret. Her fremgår det, at årsagerne til, at der fødes færre børn i Danmark “højst sandsynligt er sociale”.

Der er altså langt flere kvinder end tidligere, der vælger børn helt fra.

I en nylig undersøgelse svarer ni procent af kvinder født i årene 1999-2003, at deres ideelle antal børn er 0. 4-5 procent af kvinder født før 1991 svarer det samme.

Det er især kvinder med en kort uddannelse, der får færre børn.

Og lad mig lige slå fast, at det ikke nødvendigvis er et problem, at kvinder får færre børn. Det er simpelthen ikke en borgerpligt at formere sig.

Men når så mange vælger børn fra, bør vi kigge på, om det, vi tilbyder børnefamilier, er godt nok? Om vi i fællesskab kan fjerne nogle af de minusser i kontrakten, Hanne Vibeke Holst taler om.

For kigger man på det samfundsøkonomisk, er det en “no-brainer” at opfordre kvinder og mænd (!) til at få flere børn. Undersøgelser konkluderer, at forældre bidrager 166 procent mere til samfundsøkonomien end ikke-forældre.

Men det har også store konsekvenser at blive forælder. Især for kvinder.

Vi ved for eksempel, at kvinder mister godt 20 procent af deres gennemsnitsløn, når de får børn. En lønnedgang, de aldrig indhenter. Det koster i øvrigt yderligere 10 procent at få barn nummer to og barn nummer tre.

Vi ved, at kvinder i alderen 30-49 år har markant større risiko for mental mistrivsel og for fx at få stress og udvikle en depression.

Vi ved også, at kvinder udfører markant mere husligt arbejde end mænd, og at de i mange tilfælde stadig fungerer, som projektleder i hjemmet.

Er der egentlig noget at sige til, at kvinders stresshormon - i modsætning til mænds - stiger, når de træder ind over dørtærsklen hjemme?

Så hvad med, at vi forsøger at indrette et samfund, der tager højde for den virkelighed de fleste småbørnsforældre lever i?

Hvor man kan blive hjemme med syge børn.

Hvor man ikke bliver straffet økonomisk for at få børn.

Hvor man ved, at der er jordemødre nok på arbejde til at passe på dig, når du skal føde.

Hvor der bliver forsket målrettet i at forhindre nogle af de graviditetsgener, rigtig mange døjer med.

Hvor der er pædagoger i daginstitutionerne.

Hvor vi i det hele taget hjælpes ad med at løfte den byrde, det - også - er at få børn. Alle sammen.