Da Nicolaj søgte ind på sygeplejerskeuddannelsen, blev alle ved med at spørge, hvorfor han ikke skulle være læge
Foto: Privat
En gammel gåde lyder: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faren er bevidstløs, og drengen skal straks opereres. Men lægen, der kommer ind, siger: Nej, jeg kan ikke, patienten er min søn.
Hvordan er det muligt?
Svaret er enkelt, lægen er selvfølgelig drengens mor.
Det kunne naturligvis også have været drengens anden far, men leger vi med på gåden om, hvordan vi stereotypisk opfatter visse fag, vil mange blive forvirrede over, hvordan den bevidstløse far pludselig er vågnet op til dåd, fordi vi fortsat associerer en læge med en mand.
Det omvendte er til gengæld tilfældet, når vi forestiller os en sygeplejerske. Her ser de fleste en kvinde for sig, det mener i hvert fald Nicolaj Laue Juhl og Deniz Urgan, der den 1. juli tiltræder som henholdsvis forperson og næstforperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
Det er første gang i ni år, at to mænd skal stå i spidsen for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, og som talspersoner for en uddannelse, hvor kun ni procent er mænd, har de to som klar ambition at højne fokus på netop mangfoldighed og diversitet på sygeplejerskeuddannelsen.
– I år er det 70 år siden, at de første mandlige sygeplejersker blev uddannet, og alligevel er det kun fire procent af alle danske sygeplejersker, som er mænd. Vi har altså at gøre med en åbenlys ligestillingsudfordring, og det håber vi, at vi kan være med til at rykke ved, siger Nicolaj Laue Juhl, der til daglig er i gang med 6. semester på Københavns Professionshøjskole.
Deniz Urgan, der snart bliver færdig som sygeplejerske fra Campus Roskilde, indskyder, at det måske kan virke lidt underligt, at to mænd skal repræsentere en uddannelse, der er så kvindedomineret, men at han håber, at netop det kan hjælpe med at løsne lidt op i den meget stereotype forestilling om, hvem en sygeplejerske typisk er.
– Når folk hører ordet sygeplejerske, ser de typisk en kaukasisk hvid kvinde for sig, og det er rigtig ærgerligt, fordi sygeplejersker kommer i alle former og farver, siger han.
Det var ikke givet, at hverken Nicolaj eller Deniz skulle læse til sygeplejerske.
Nicolaj startede med at læse statskundskab, men fandt hurtigt ud af, at det var for teoretisk, og at han savnede noget mere praktisk at tage sig til. Efter at have arbejdet et år i hjemmeplejen, valgte han derfor at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen.
– Da jeg søgte ind, var der rigtig mange, der stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke bare søgte ind på medicinstudiet, så allerede her blev jeg mødt med fordommen om, at en ‘rigtig’ sygeplejerske er en kvinde.
– Det samme har jeg oplevet i mine praktikker, hvor mange patienter bliver overraskede over, at jeg er sygeplejerskestuderende og ikke medicinstuderende.
Selv havde han også svært ved at abstrahere fra de mange fordomme, og derfor var han glad for, at han på Københavns Professionshøjskole kom i det, der kaldes en kønnet klasse, hvilket betyder, at klasserne er sammensat på baggrund af kønsdiversitet.
– Som mand på sygeplejerskeuddannelsen kommer man hurtigt til at føle sig som en minoritet, og derfor er det rigtig vigtigt, at man har nogen at spejle sig i, fortæller han.
Deniz Urgan er snart færdig som sygeplejerske fra Campus Roskilde og nyvalgt næstforperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
For Deniz faldt valget på sygeplejerskeuddannelsen som lidt af en tilfældighed. Han vidste, at han ville noget med mennesker, og da han sammen med sin bedste ven en dag sad og kiggede på uddannelser, virkede sygeplejestudiet pludselig oplagt.
Han fik dog også hurtigt at mærke, at det at være mandlig sygeplejerskestuderende var noget, der blev bemærket.
– Jeg tror generelt, at man som mand i sygeplejefaget er ret heldig, fordi man skiller sig ud. Jeg har tit fået at vide – særligt i praktikkerne – at de er glade for endelig at se en mand.
Men er det overhovedet et problem, at sygeplejefaget er domineret af kvinder?
Det mener Nicolaj og Deniz bestemt.
– Flere undersøgelser peger på, at kønsdiversitet skaber bedre arbejdspladser, og derudover står vi i en så akut mangel på sygeplejersker, at regeringen vil importere dem fra andre lande. Her mener vi, at det er bedre at investere i vores eget uddannelsessystem, så vi både får en uddannelse af højere kvalitet, men også en mere divers personalegruppe, siger Deniz.
Hun sad mellem to mænd i flyet, der havde taget begge armlæn. Men så tog hun et valg, der taler ind i tidens store tendens
I forhold til at sikre de bedste forhold for patienterne, mener Nicolaj også, at en mere mangfoldig personalegruppe vil have positiv betydning.
– Vi har rigtig meget ulighed i sundhed, og der tror jeg, at kvaliteten vil blive øget, hvis vi får en mere mangfoldig personalegruppe.
– Derfor synes jeg også, det tegner en meget skæv prioritering, når man fra regeringens side hellere vil importere arbejdskraft udefra, frem for at sikre, at flere mænd begynder at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen.
At flere mænd skal søge mod velfærdsuddannelserne er dog ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) en prioritering.
Til Politiken siger hun, at det er en “åbenlys fejl”, at der indtil nu ikke har været mere fokus på at tiltrække flere mænd til velfærdsfagene, da de udgør et stort “uopdyrket potentiale”.
Det skal Nicolaj og Deniz dog se, før de tror det. For som det ser ud nu, har antallet af mandlige ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen kun rykket sig én procent de seneste 10 år.
Hun siger velkommen iført lange øjenvipper, krøllet hår og glimmer suit: "I morgen ligner jeg døden fra Lübeck"
Der er ingen tvivl om, at både Nicolaj og Deniz elsker deres fag. Og derfor har det også ofte undret Nicolaj, hvorfor flere mænd ikke søger ind på sygeplejeuddannelsen.
– For når vi lærer om anatomi, hvordan man anlægger et kateter eller tager samtaler om døden, så har det jo ikke noget med køn at gøre. Men alligevel vælger rigtig mange mænd ikke at søge ind, fordi de måske tror, at det kun er kvinder, der er dygtige til at udøve omsorg, eller fordi de har et billede af, at en sygeplejerske er en kvinde.
Deniz bekræfter, at der helt sikkert eksisterer et skævt samfundsbillede af sygeplejefaget, men at det også bliver fastholdt på uddannelsen, hvor langt de fleste fagbøger for eksempel omtaler sygeplejersken som ‘hun’.
De mange stereotyper er, ifølge Nicolaj og Deniz, med til at fastholde sygeplejefaget som et ‘kvindefag’, og de håber derfor, at de selv kan være med til at agere rollemodeller for fremtidige mandlige studerende.
Stærke rollemodeller er nemlig noget af det, der for alvor batter, når det kommer til at skabe et mere diverst studiemiljø. Det viser en Rambøll-evaluering fra sidste år, der blandt andet konkluderer, at det særligt er “indgroede mekanismer og fordomme”, der står i vejen for, at vi i Danmark har et så kønsopdelt arbejdsmarked.
– Vi har brug for, at man tør tage tyren ved hornene og stå ved, at vi har et åbenlyst problem, som kræver prioritering. Ligesom man for eksempel har gjort på erhvervsuddannelserne med et initiativ som BossLadies, som har fået flere kvinder til at søge ind, siger Nicolaj.
– Ja, det kræver noget politisk vilje. Vi så også gerne, at Mette Frederiksen begyndte at tage selfies med mandlige pædagoger og sygeplejersker, ligesom hun har gjort det med kvindelige murere, siger Nicolaj.
De to forpersoner kunne godt tænke sig en målrettet indsats, hvor man for eksempel laver camps for mænd på ungdomsuddannelserne, hvor de kan blive introduceret for alle de muligheder, der er i velfærdsfagene.
– Vi håber, at sådanne initiativer kan betyde, at flere unge mænd tænker: hey, det kunne sgu være fedt at blive sygeplejerske, fordi det at yde omsorg har stor værdi for samfundet, siger Deniz.
Først tog de livet af skinny jeans – nu kommer de efter et særligt elsket stiltrick
En målrettet indsats vil, ifølge de to forpersoner, kunne sikre et langt mere mangfoldigt optag på sygeplejeuddannelsen. Det har man i hvert fald set i både Norge og Sverige, hvor antallet af mandlige sygeplejersker er langt højere end i Danmark.
Nicolaj mener, at det især skyldes, at man i vores nabolande har været langt bedre til at italesætte de mange muligheder, som sygeplejefaget giver, da unge mennesker i dag går efter uddannelser, der åbner mange forskellige døre.
Derudover har bedre løn og arbejdsvilkår nok også noget med sagen at gøre. Og er det i virkeligheden ikke en vigtigere kamp, end at sikre flere mandlige sygeplejersker?
– Løn er helt sikkert vigtigt at tale om, siger Nicolaj.
Ja, for det kan vel også være en grund til, at flere mænd ikke søger ind?
– Ja, løn har en stor betydning.
– Men jeg tror faktisk, at det er endnu vigtigere, at vi taler om arbejdsvilkår, indskyder Deniz.
– For hvis vi vil tiltrække flere til faget, så er det afgørende, at vi får nogle mere attraktive arbejdsvilkår.
Som tallene ser ud i dag, er det kun 55 procent af de studerende, der kan se sig selv i sygeplejefaget om fem år, og det bør vække bekymring, mener Nicolaj.
Han tror, at det især handler om, at mange i løbet af deres uddannelse har dårlige praktikoplevelser, fordi der hverken er tid eller ressourcer til at tage ordentlig hånd om de studerende.
– Praktikklimaet er så presset, og vi kender så mange medstuderende, der fortæller, at de slet ikke ser deres vejleder, fordi de hele tiden er i nattevagter eller dobbeltvagter, siger Deniz.
Hun følte sig ukomfortabel i sin bluse, men så talte hun 69 brystvorter på en gåtur
– Man bliver nødt til at løfte kvaliteten af vores praktikker, og det gør man altså ikke ved at forkorte uddannelsen, siger Nicolaj med henvisning til den reform af professionsuddannelserne, som regeringen vil præsentere senere på året.
Her har vedvarende rygter om en mulig forkortelse af professionsuddannelserne fået hele 17 fagforbund og studenterforeninger til at gå sammen om et åbent brev til regeringen, hvori de kraftigt opfordrer til ikke at forkorte uddannelserne. Det skriver Politiken.
– Allerede nu er mange nervøse for, at de ikke har kompetencer nok, når de skal ud på arbejdsmarkedet, så at lægge op til at skære på uddannelsen og gøre det endnu mere usikkert er bare ikke løsningen, siger Deniz.
– Det er virkelig selvmodsigende, at man fra regeringens side taler om at ville styrke professionsuddannelserne, samtidig med at man så overvejer at skære i dem, supplerer Nicolaj.
Jeg er den i klassen, man ikke vil være i gruppe med. Skal jeg droppe ud?
Deniz nikker. I det hele taget er det vigtigt, at regeringen i den kommende reform vægter at prioritere kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen, da vi ser ind i en fremtidig med flere multisyge patienter og dermed et langt mere komplekst sundhedsvæsen, som kræver større viden og faglighed, forklarer han.
– Hvis vi begynder at forringe sygeplejestudiet, så risikerer vi også, at forringe danskernes sundhed, fordi den sygepleje og den omsorg, vi kan yde som færdiguddannede, bliver forringet, tilføjer Nicolaj.
Selv om Deniz og Nicolaj endnu ikke officielt er tiltrådt i deres nye forpersonskab, vælter ideerne ud af dem. De føler sig klar på arbejdet, som Nicolaj siger, og håber oprigtigt, at kønsbalancen på sygeplejerskeuddannelsen vil se anderledes ud, når de om 10 år kigger tilbage.
– Jeg håber da, at vi om 10 år sidder med mindst en fordobling af antallet af mandlige sygeplejerskestuderende, altså det ville jo være det vildeste, siger Deniz.
Nicolaj sætter diplomatisk ind og understreger, at det nok er urealistisk, at hele ligestillingsudfordringen vil være løst til den tid.
– Men jeg tror, at vi kan være med til at så nogle frø, som forhåbentligt kan vokse, siger han.