Hendes arbejdsplads indførte nye rammer: Nu går jeg ikke længere og er bange og urolig

Vi skal tale om Maja Øvlisens erfaringer med barnets sygedag, men skæbnens ironi er, at hendes et-årige søn er syg, da jeg ringer. Han sover i hendes arme, mens vi taler i telefon.

Udover sønnen har Maja Øvlisen en datter på fire år med sin mand Frederik.

Selvom Maja Øvlisen i dag er hjemme med barnets første sygedag, er hun ikke bekymret over, hvor mange dage han har brug for, før han igen er klar til at komme i vuggestue. For hvor mange forældre kun har ret til barnets første, og i nogle tilfælde, anden sygedag, så er det anderledes for Maja Øvlisen.

Hun arbejder nemlig i en virksomhed, der tilbage i marts 2023 valgte at ændre rammerne for barnets sygedag.

– Vi har en ordning, hvor vi har fjernet loftet over antallet af barns sygedage. Hvor man tidligere har haft én eller et par sygedage, så har vi nu fjernet det loft, så vi ikke længere drøfter, hvor mange sygedage den enkelte bruger i den enkelte situation, siger Agnete Lundemose, HR-direktør hos Norlys.

Hun fortæller, at de gerne ville nytænke den fleksibilitet, som de lærte under corona, for at sikre at virksomheden er en eftertragtet arbejdsplads.

På den måde handler deres rammer om barnets sygedag heller ikke kun om de bløde værdier, siger Agnete Lundemose og tilføjer:

– Vi er en meget ambitiøs virksomhed, og vi forventer meget af medarbejderne. Og derfor har vi også behov for at skabe de forhold, som rent faktisk sikrer, at de lykkes godt i deres job.

Netop den tankegang genkender Maja Øvlisen.

Hendes mand har også et fleksibelt arbejde, hvilket gør, at det bliver nemmere for dem at få enderne til at mødes – også når de har syge børn. Hun fortæller:

– At vi ikke skal tænke over, hvor mange sygedage et barn er oppe på, gør, at vi kan koncentrere os om at passe vores syge barn. At vi ikke skal gå med den nervøsitet generelt, gør så at vi kan passe vores arbejde, når vi er der.

Men sådan har det ikke altid været. Parret har, som så mange andre småbørnsforældre, stået i situationer, hvor de måtte finde kalendere og de skarpe argumenter frem for at afgøre, hvem der bedst kunne tillade sig at blive hjemme med deres syge datter.

– Valgte jeg det ene, havde jeg dårlig samvittighed over at være nødt til at lade nogle andre passe mit syge barn, mens jeg passede studie eller arbejde. Valgte jeg det, andet var jeg bekymret for, hvordan mine kolleger eller de andre forpligtelser jeg havde ville tage imod det, siger Maja Øvlisen og fortsætter:

– Lige nu står jeg i orkanens øje, da min datter lige har haft skoldkopper, og det tager i snit to uger pr barn at komme over. Der er en inkubationstid på cirka 20 dage. Så man ved, at når først den ene har haft det, så går der lige lidt tid, så får den næste det. Og det med, at jeg så ikke går og er bange og urolig over det, men kan tage det som det kommer, det er virkelig, virkelig rart.

Det er ikke kun i Norlys, at man ser fordelene i at give medarbejderne bedre vilkår, når der kommer til barnets første sygedag.

Også Aalborg byråd ønsker at give de kommunale medarbejdere bedre vilkår.

Helle Frederiksen, 1. viceborgmester i Aalborg byråd, fortæller, at de i kommunen har søgt Kommunernes Landsforening om lov til at eksperimentere i udvalgte afdelinger. Medarbejdere skulle så have have mulighed for fri med løn i hele perioden, hvor de passer deres syge børn.

– Jeg synes, det er vigtigt, fordi det giver børnefamilier mere fleksibilitet. Og fordi man ikke skal lyve sig selv syg. Det ved vi jo foregår, men det er jo ikke okay, at man er nødt til det. Det bliver jo også en stressfaktor, siger Helle Frederiksen.

Det bakkes op af en Epinion-undersøgelse foretaget for BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund i 2021. Undersøgelsen viser, at hver tredje forælder har følt sig nødsaget til at lyve over for en arbejdsgiver for at kunne blive hjemme med deres syge barn.

Selvom trivslen i familierne er det vigtigste argument for Helle Frederiksen, er det dog ikke det eneste:

– Jeg tænker også, at der er en del at vinde ved, at man heller ikke sender syge børn i daginstitutioner, og risikerer at smitte andre børn og familier – og pædagogerne ikke mindst. Så der er jo også en gevinst den vej rundt.

Kommunernes Landsforening afviste imidlertid ansøgningen fra Aalborg byråd. Det betyder dog ikke, at byrådet er klar til at opgive idéen.

– Min gode kollega fra SF, Janne Østergaard, og jeg har sat det her i søen, og vi har ikke tænkt os at stoppe her. Så nu taler vi sammen om, hvad der kunne være et hensigtsmæssigt næste step. Vi har kontaktet flere fagforbund i Aalborg for at høre, om det er noget, de vil bakke os op i. Og de synes jo bare, at det er en skidegod idé, siger Helle Frederiksen.

Et af de modargumenter, som man til tider møder, når man snakker om bedre forhold for barnets sygedage er, at medarbejderne vil misbruge den. Det argument køber Helle Frederiksen dog ikke:

– Jeg synes, det er en underlig tilgang at have til sine medarbejdere, når man tænker, at de vil snyde. Jeg synes sådan set, at det her skal bygge på tillid, indtil det modsatte er bevist. Jeg tror, at børnefamilierne ville sætte pris på at få den her mulighed, og ville værne om, at den ikke forsvinder.

At forældrene værner om muligheden, oplever Norlys også, fortæller Agnete Lundemose:

– Alle vores medarbejdere ved, at det skal fungere – både hjemme i familien, og så skal det også fungere for Norlys. Vi får det til at fungere i fællesskab, for hvis det ikke fungerer, så kan vi ikke holde fast i det. Men det har hele vejen igennem været en god oplevelse.

Maja Øvlisen nævner også den tosidighed i Norlys’ rammer for barnets sygedag.

– Ligesom virksomheden har krav til os, så har vi medarbejdere jo også krav til virksomheden, og de bliver indfriet. Så det er virkelig et ansættelsesforhold/arbejdsforhold, hvor vi får lov til at være hele mennesker. Det betyder også, at min arbejdsplads får en rigtig glad, dedikeret og loyal medarbejder.