Verdens lykkeligste? Her er de vigtigste forudsætninger for stabil lykkefølelse

Finland er for syvende år i træk kåret som verdens lykkeligste land, mens Danmark igen i år er lige efter som nummer to. Det kan man læse i FN-rapporten World Happiness Report, der blev udgivet i marts i år.

Og hvad der også er værd at bemærke er, at Danmark topper lykkelisten, når det kommer til borgere over 60 år. Ifølge FN er verdens lykkeligste seniorer altså danske. Det, rapporten kigger på, er vores gennemsnitlige lykke målt på parametre såsom økonomisk og social tryghed, generel sundhed og vores velbefindende.

Men en ting er, hvordan statistikken ser ud, når det kommer til lykke og tilfredshed, noget andet er, hvordan det føles indeni. Og mange vil måske have svært ved at genkende billedet af at være blandt verdens lykkeligste, fordi vi ikke ser os selv sådan – og ofte oplever eller hører om stress, et presset sundhedsvæsen, krige i verden, klimakrisen, AI, som overtager vores job … ja, i det hele taget alt det, man kan frygte for fremtiden og som ikke umiddelbart rimer på lykke.

Den rent nøgternt vurderede opfattelse af os som et lykkeligt folk spiller altså ikke nødvendigvis sammen med vores følelse af at være lykkelige hver især. Det gode er dog, at vi selv kan gøre noget for at skrue op for lykkefølelserne. Det handler nemlig i høj grad om hjernekemi.

Hvor sidder lykken?

– Overordnet set opstår lykken flere forskellige steder i hjernen. Og der er faktisk også en stor grad af variation fra menneske til menneske, i forhold til præcis hvor og hvordan lykkefølelserne udløses. Det sker blandt andet i de såkaldte belønningscentre i midthjernen, kaldet det ventrale tegmentale område (VTA) og nucleus accumbens (NAC), hvor der frigives særlige signalstoffer, når vi for eksempel får noget, vi godt vil have, forklarer Eva Maria Meier Carlsen, der er neurobiolog og bl.a. har forsket i hjernen hos Center for Translational Neuromedicine under Københavns Universitet.

– Men de områder af hjernen, der er involveret i vores sanseopfattelse, er også aktive, når vi er lykkelige. Det er for eksempel, når vi ser, hører eller smager noget, der bringer glæde.

– Det gælder også de områder af hjernen, der er involveret i vores hukommelse, for eksempel når vi lærer noget nyt eller sætter oplevelser i forbindelse med tidligere hændelser, altså mindes noget. Og så er de områder af hjernen, som er involveret i at skabe den kropslige oplevelse af lykke, for eksempel når vi smiler eller får varme i kinderne, også aktive, forklarer hun.

I forhold til hjernen giver det ifølge Eva Maria Meier Carlsen mening at skelne mellem den kortvarige og den langvarige lykkefølelse.

– Den kortvarige lykkefølelse opstår i hjernen, når der bliver frigivet signalstoffer i bestemte områder af hjernen, som efterfølgende former og modulerer den måde, som hjernen signalerer på. Det er noget, der for eksempel sker, hvis vi vinder i lotto, tager stoffer eller ser en smuk solnedgang, forklarer hun.

– Opnåelsen af en mere langvarig lykkefølelse, afhænger af hvor god en kontrol, vi har over frigivelsen af de her signalstoffer, men også hvor velfungerende oprydningen af dem er, efter de er udløst.

Lige dele behag og ubehag

Vil vi føle os lykkelige i mere end blot glimt, er det altså den langvarige lykkefølelse, vi skal have aktiveret. Og heldigvis handler det ikke bare om tilfældigheder og held, i forhold til hvem der bliver lykkelige – vi kan selv gøre en del for at styrke den følelse.

– Først og fremmest er en vigtig forudsætning for stabile lykkefølelser, at vi har en velfungerende hjerne. Det kræver, at vi spiser godt, bevæger os godt og sover godt – for så får hjernen de næringsstoffer, den har brug for og får fjernet de affaldsstoffer, den ikke har brug for, så den kan fungere optimalt, fortæller Eva Maria Meier Carlsen.

– Derudover kan man ændre på sine ydre omstændigheder, så man får så mange positive og behagelige oplevelser som muligt og minimerer ubehagelige og stressende oplevelser. Det styrker nemlig følelsen af lykke.

– Men det er dog svært som menneske helt at undgå ubehagelige oplevelser igennem livet – og det kan i øvrigt heller ikke anbefales helt at skærme sig selv, for hvis hjernen ikke har erfaring med ubehag og derfor ikke er vant til at navigere i en vis balance mellem ubehag og behag, kan den blive slået helt ud af kurs, når ulykken rammer, forklarer neurobiologen.

– Endelig kan man bevidst træne sin hjerne på forskellig vis og på den måde opnå en bedre indsigt i og kontrol over lykkefølelserne. Det kan man for eksempel gøre ved meditation, mindfulness og kognitiv træning, siger Eva Maria Meier Carlsen.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 44/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.