Skilsmissebørn fik et tættere forhold til deres forældre: Her er psykologens afgørende råd

Har du været igennem en skilsmisse fra dine børns anden forælder?

Så har du sikkert selv grublet en del og kan måske genkende nogle af disse tanker: Hvorfor kunne jeg ikke lade børnene vokse op i en kernefamilie?

Den dumme ting, Kalle gjorde mod en klassekammerat i sidste uge, skyldes sikkert, at vi er blevet skilt.

Mine børn har ikke bedt om det her, men de er alligevel dem, der skal flytte hver uge.

Det var mig, der ville skilles, så jeg må finde mig i, at han ikke vil samarbejde.

Jeg nyder de børnefri uger – hvor dårlig en mor kan man være?

– Skyldfølelserne efter en skilsmisse kan tage mange former. Vi havde en forestilling om, at problemerne nogle år efter separationen primært ville handle om det praktiske, men det lader til, at det løser sig for de fleste. Det, forældrene havde brug for at tale om, var følelser – især skyld og længsel, siger psykolog Maria Farm.

Skyldfølelse over delt bopæl er almindeligt
Under sit arbejde med bogen "Vardag med varannan vecka : barn på deltid, känslor på heltid" (Hverdag med hver anden uge: børn på deltid, følelser på fuldtid red.) har hun sammen med journalist Lisa Bjärbo samlet information fra over 500 forældre, der lever hver anden uge-liv med deres børn.

Trods det, at skilsmisser er så almindeligt, og at stigmaet omkring skilsmisser er faldet drastisk, ser det ud til, at mange forældre lever med en konstant skyldfølelse, der er svær at slippe.

– At sidde fast i skyldfølelse er hverken praktisk eller hjælpsomt. Vi skal tale mere om følelserne efter en skilsmisse for at normalisere hver anden uge-livet. Børnene ser ofte ikke dette liv som dårligere; de er gode til at leve i nuet. Vi voksne derimod hæmmes af vores skyldfølelse. Skyld er en kompleks følelse, som handler om, at jeg burde være anderledes. Prøv at tænke: "Vi gjorde vores bedste, nu vil vi videre."

Stil dig selv nogle konstruktive spørgsmål:
- Hvordan påvirker det mit forældreskab at gruble meget over skyld, min egen eller min tidligere partners?
- Er det hjælpsomt for mig lige nu?
- Hvad bliver konsekvensen for mig og mit barn?

Forskning viser små forskelle mellem familietyper
Det svenske forskningsprojekt ELVIS har siden 2011 undersøgt, hvordan børn, der flytter mellem forældre, har det.

De fleste studier sammenligner børn i tre grupper: børn i kernefamilier, børn med delt bopæl og børn, der bor hos kun én forælder.

De er kommet frem til, at forskellen mellem børn i kernefamilier og børn med delt bopæl er lille.

Børn i kernefamilier har en smule højere livskvalitet.

For børn i delt bopæl er den daglige kontakt med begge forældre dog vigtig.

Børnene får bedre forhold til forældrene
En svensk afhandling fra 2019 interviewede børn mellem 9 og 17 år.

De oplevede, at de havde fået både varmere og tættere forhold til begge deres forældre ved at bo hos dem på skift sammenlignet med tiden før skilsmissen.

Børn med delt bopæl viser også højere livskvalitet, bedre familieliv og stærkere venskaber end børn, der bor hos kun én forælder.

– Det vigtigste, disse undersøgelser viser, er, at forældrenes evne til at samarbejde, konfliktniveauet og deres lydhørhed over for børnene betyder mere for børnenes trivsel end, hvordan og med hvem de bor, siger Maria Farm.

Vigtigt med et fungerende forældresamarbejde
Selvfølgelig kan det være lettere sagt end gjort at samarbejde med sin eks.

Alle forhold slutter jo ikke i enighed, og det kan være svært at lægge følelser som vrede og svigt til side.

Måske har du lyst til at råbe af din eks og aldrig se personen igen – men for børnenes skyld må du opføre dig voksent.

– For at få hver anden uge-livet til at fungere for både forældre og børn er det vigtigste at satse på et samarbejdende forældreteam. Nu hvor kærlighedsforholdet er afsluttet, skal I opbygge noget andet, en ny relation. Det kan endda kræve, at I kommunikerer mere om børnene, end I gjorde før separationen. Nogle af de forældre, vi har talt med, oplevede denne nye relation som en tryghed – andre var frustrerede over ikke at kunne klippe båndene helt.

Sådan skaber I et velfungerende forældreteam
– Hvis du har tendens til at hænge fast i principper og regler om, at ting skal være på din måde, kan det blive lidt svært. Nogle regler er gode. Problemet opstår, når vi bliver for fastlåste og vil kontrollere. Vi skal lære at kommunikere uden at styre eller rette på hinanden. Antag, at den anden også gør sit bedste og ønsker at være en god forælder. Man bliver ofte skilt af flere grunde – det handler om at starte forfra.

Nogle forældre i bogen beskriver også, hvordan deres eller den anden forælders længsel efter børnene er blevet et problem i relationen.

Konstant kontakt gennem opkald eller sms’er kan forstyrre barnets ro.

Hvis barnet har "mor-uge," og hverdagen kører, kan en besked som "jeg savner dig så meget" fra far udløse savn hos barnet – og bekymring for, om mor har det skidt.

– Længsel og savn hører til voksenlivet. Det er dit ansvar som forælder, ikke noget, barnet skal bære. Hvis du har det svært i de børnefri uger, så tal med en psykolog eller en ven i stedet for at lade barnet håndtere det.

Husk at tage dig af dig selv efter skilsmissen
I bogen beskrives, hvordan længsel og savn kan fylde de børnefri uger.

Et citat fra et af de interviewede børn kan være hjælpsomt:
"Jeg vil faktisk ikke have, at mine forældre savner mig, når jeg ikke er hos dem. Det er meget rarere, hvis de bare er glade og laver en masse andet."

At være alene om forældrerollen i børneugerne kan være udmattende med en travl hverdag.

Når de børnefri uger kommer, er du måske helt færdig og føler ikke, at du orker noget som helst.
– Det er vigtigt, at du giver dig selv mulighed for at restituere. Det handler ikke kun om at ligge på sofaen, men om at fylde op med energi – ved at sove, mødes med venner, være kreativ eller komme ud i naturen. Du ved bedst selv, hvad der giver dig energi.

Denne artikel blev første gang bragt af MåBra, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.