En far blev alt for fuld på skolens hyttetur. Hvad gør jeg nu?

Kære Anna

Min datter er 10 år og går i en god klasse, som hun er glad for, og hvor hun har mange venner. For nylig var hele klassen af sted på hyttetur sammen med forældrene.

Det var en hyggelig weekend med badning, snobrød over bål og skattejagt. Desværre blev hyggen ødelagt af én far, som drak sig alt for fuld og sidst på aftenen tågede rundt – råbte, faldt og skabte en enorm utryghed hos alle børnene. Ikke mindst hans egen datter, selvfølgelig – som var ked af det og skamfuld og vist ikke lukkede et øje hele natten.

Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal reagere på det, jeg så. Og hvordan. Skal jeg forsøge at tale med faren selv om det? Moren – som han er skilt fra? En lærer eller en pædagog på skolen?

Jeg kan ikke slippe tanken om, at det måske er hverdag for datteren og hendes søskende, at deres far bliver fuld og pinlig, og at en masse voksne omkring dem ved det, men ikke gør noget, så de vokser op med den utryghed.

Eller gør jeg for meget ud af en bagatel? Det kan være, han bare havde brug for at koble af – og gav den lidt for meget gas? Jeg er tvivl og føler, at jeg enten er for meget eller for lidt. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Venlig hilsen en bekymret mor

Kære bekymrede mor

At tåge rundt i fuldskab på sin datters hyttetur hører næppe ind under kategorien bagateller. Det lyder heller ikke lige som måden, man kobler af på. Mens jeg læste dit brev, spekulerede jeg på, om ikke der var nogen i forældregruppen, der greb ind den pågældende aften? En der måske kendte faren godt nok til at få ham dysset lidt ned og fulgt i seng?

Jeg er helt med på, at det kræver mod. Men når man tager på hyttetur sammen på denne måde, hvor kun forældrene har ansvaret for turens forløb, så er det i mine øjne også samme gruppe voksne, der bliver nødt til at skride ind, hvis noget kører af sporet. Ingen ved vel helt, hvad der rører sig i denne far, men jeg tror, at han selv er både flov og fuld af anger over episoden.

Hvis pigens mor er en, du i forvejen taler godt med, synes jeg, at du allerførst skal tale med hende. Det er ikke sikkert, at datteren selv har fortalt, hvad der skete på hytteturen. Børn kan være smerteligt loyale overfor deres forældre, og pigen er måske bange for, at relationen imellem hendes forældre bliver (endnu mere) anspændt.

Hvis du er reelt bekymret for, hvordan din datters klassekammerat har det, bliver du nødt til at handle på det.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.