Samfund
4. december 2024

Det er åbenbart ikke længere nok at kunne få børn. Nu skal de helst fødes på et bestemt tidspunkt på året

Det virker, som om vi decemberbørn bliver en sjældnere og sjældnere gruppe.
Af: Anna Storesund, kk.no
decemberbarn

Foto: Privatfoto

Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I december fylder jeg 24 år, og med 30’erne, der nærmer sig langsomt, har samtaleemnerne i vennegruppen også ændret sig – måske modnet eller bare forvandlet sig?

I stedet for at kæmpe os igennem overfyldte natklubber, hvor musikken er så høj, at vi ikke kan høre hinanden, mødes vi nu til hyggelige vinaftener for at diskutere "de vigtige ting" som fremtidsplaner, karriere og børn.

For mit eget vedkommende har jeg konkluderet, at hvis jeg overhovedet kan få børn, er det mere end godt nok. Er det ikke sådan, alle tænker?

Under en nylig vinklub med nogle venner opdagede jeg dog, at det åbenbart ikke længere er nok at kunne få børn. Nu skal de helst heller ikke fødes sent på året.

For at barnet kan præstere godt i sport, følge med i undervisningen og udvikle sig på niveau med sine klassekammerater, havde mine venner besluttet, at deres fremtidige børn skulle fødes i starten af året – og absolut ikke senere.

Da jeg spurgte, hvorfor fødselsdatoen var så vigtig, udviklede det sig til en lidt ophedet diskussion. Mens de kastede om sig med forskning og statistikker, råbte jeg selv tilbage: "Er det virkelig så vigtigt?"

Da jeg nævnte mig selv som eksempel, fik jeg blot svaret: "Der findes jo undtagelser."

Men er jeg virkelig en undtagelse, eller bare en ganske almindelig person, der tilfældigvis er født i december?

Naturligvis følte jeg mig som vinderen af diskussionen. Mine venner virkede bare overdrevne med deres detaljerede planlægning for børn, der endnu ikke eksisterer.

Men efter lidt research på nettet sad jeg tilbage med et nyt spørgsmål: "Er decemberbørn faktisk ved at uddø?"

Først vil jeg forklare, hvorfor denne samtale gjorde mig så oprørt. Jeg er selv født en uge før jul og har derfor mærket bagsiden af medaljen ved at være født sent på året.

Jeg har fået fødselsdagsgaver pakket ind i julepapir, aflyst familiefester på grund af travlhed op til jul og været tæt på at blive vanvittig over aldersgrænser i mine teenageår.

Jeg har siddet hjemme, mens mine venner gik i biografen til 12-årsfilm, og mens mine veninder fik knallertkørekort på stribe, måtte jeg cykle bagefter med blodsmag i munden.

Da pandemien ramte det år, jeg skulle fylde 20, var jeg næsten lettet over, at alle natklubber lukkede resten af året.

Nej, det er bestemt ikke en fordel at være født i december. Men er det virkelig så slemt, at folk aktivt forsøger at undgå os?

De argumenter, jeg affærdigede under vinklubben, viste sig faktisk at holde stik. Online florerer der tal, grafer og statistikker, der bekræfter, at forudsætningerne for decemberbørn er… ret dårlige.

En norsk undersøgelse viser, at børn født i november og december har 80 procent højere risiko for at få medicin mod ADHD sammenlignet med børn født i januar og februar.

Ifølge Utdanningsforskning.no klarer vi os også dårligere i læsning, og mange foreslår udsat skolestart for decemberbørn, så de må gå et klassetrin under deres jævnaldrende.

Kronikforfattere i Aftenposten siger det sort på hvidt: Hvis man er født sent på året, er der sandsynlighed for, at man i gennemsnit får dårligere karakterer, bliver diagnosticeret med specifikke indlæringsvanskeligheder og ikke betragtes som et talent inden for sport.

For ikke at nævne udfordringerne med at få institutionspladser til børn født sent på året, som KK har skrevet om flere gange.

For mit eget vedkommende er det nemt at ignorere de dystre statistikker. Jeg ved jo, at dette ikke gælder for alle, og måske var det derfor, jeg blev så irriteret, da de blev brugt imod mig.

Men da jeg stødte på en tråd på det berygtede forum for kvinder, Kvinneguiden, begyndte det faktisk at snøre sig sammen i maven.

I tråden beder et par om råd. De ønsker gerne børn, men helst ikke, at de skal fødes sent på året på grund af de medfølgende ulemper.

Spørgsmålet var tydeligt: "Ville I anbefale at stoppe forsøget, så det ikke bliver et decemberbarn?"

Rådene, de fik, strammede knuden endnu mere.

"Det var en fantastisk følelse, da klokken passerede midnat nytårsaften uden tegn på fødsel," skriver en kvinde, som nærmest holdt igen hele december.

En anden kvinde fortæller, at hun har en partner, der er født i december, og hvor meget han kæmpede med det. "For ham betød det så meget, at vi holdt en pause i forsøget," skriver hun.

En anden bruger svarede bestemt:

"Hvis man ikke har fertilitetsproblemer, ville jeg gøre mit bedste for at undgå et decemberbarn."

Det ser sort ud for fremtidens decemberbørn, hvis man skal tro brugerne på Kvinneguiden. Og ganske rigtigt, ifølge det norske statistikbureau SSB blev der født færrest børn i december 2023.

Det ser også ud til, at vi bliver en sjældnere og sjældnere "vare" med årene.

Det er svært at sige præcist, hvorfor tallene ser ud, som de gør, men det er tydeligt, at mange mener, de upraktiske sider og risiciene for decemberbørn, ikke er det værd.

Selv kan jeg indrømme, at jeg aldrig havde en lovende sportskarriere, og jeg var uden tvivl den sidste i klassen, der lærte at aflæse et digitalt ur.

Samtidig klarede jeg mig godt i idrætstimerne, og både dansk, tysk og engelsk var mine yndlingsfag i skolen.

Hvis vi ser bort fra mine egne middelmådige præstationer, er det værd at nævne, at Martin Ødegaard, Kylian Mbappé, Markus Rooth, Heidi Løke og Marte Olsbu Røiseland er sportsstjerner, der alle er født i årets sidste måned.

Det samme gælder de skarpe hjerner Johannes Kepler og Jane Austen.

Måske måtte de alle arbejde lidt hårdere for deres præstationer og måske koncentrere sig mere i timerne end deres klassekammerater, men de viser i hvert fald, at alt håb ikke er ude for os decemberbørn.

Hvis bare kommende forældre kan se bort fra de skræmmende statistikker, vil de måske også indse, at livet ikke er ødelagt, bare fordi man er født i december.

Naturligvis er der nogle ulemper, men det står ikke skrevet i sten, at det går helt galt – måske snarere tværtimod.

Nu kan jeg i hvert fald glæde mig over, at når mine veninder fylder 50 år, kan jeg nyde at være 49 lidt endnu.

Denne kommentar blev første gang bragt af kk.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Læs mere om:

Læs også