Min mand og jeg har skilt os af med mange venner gennem årene. Nu mangler vi dem

Kære Anna

Min mand og jeg har måske været for kritiske gennem livet og skilt os af med mange venner gennem årene, fordi de har været for snobbede, ikke har lyttet nok, været for nærige, været for sløve til at invitere … Men nu, hvor vores sidste barn er flyttet hjemmefra, synes jeg, vi mangler nogle par, som vi kan spise middage med i weekenden.

Kan vi forsøge at genoptage nogle af de gamle venskaber, eller er det bedre at se sig om efter nogle nye, synes du? Og hvor finder vi nogle, der er usnobbede, lyttende, gavmilde og fulde af initiativ? Haha!

Tak for en klog brevkasse.

Mange hilsner Ann-Sofie

Kære Ann-Sofie

Gode venner hænger ikke på træerne. Ej heller ligger de og sover tornerosesøvn i afkrogene af vores liv, mens de tålmodigt venter på, at vi skal tage dem til nåde igen. Støve dem af og putte dem ind lige dér, hvor vi synes, der ligesom mangler noget.

Hvis vi skulle skille os af med alle de mennesker, der på et eller andet tidspunkt har ærgret os, var der jo ingen tilbage. At ende aldeles venneløs er nemlig ikke svært. Det kræver såmænd bare, at vi forlanger det umulige af vores medmennesker. Det kan være en god øvelse at rette sin egen kritiske pegefinger lidt indad af og til. For er vi selv altid de perfekte venner?

Hvor jeres gamle venner befinder sig nu, er ikke godt at vide. Men mon ikke de vil være en anelse skeptiske, hvis I pludselig falder dem om halsen igen? At I pludselig står og mangler nogle at være sammen med i weekenderne, nu hvor sidste voksne barn er flyttet hjemmefra, er jo næppe deres problem.

Så hvor finder I nye venner?, spørger du. Jeg vil forslå, at I begynder med nøje at overveje, hvad et venskab i det hele taget betyder for jer. Hvad har I selv at byde ind med, og hvor dybt stikker jeres rummelighed i forhold til at tage nye mennesker ind i jeres liv.

Venskaber skal man passe godt på. De skal dyrkes og passes som de livsvigtige relationer, de er.

At anse dem for tidsfordriv og behageligt fyld, hvor hverdagen synes lidt tom, er ikke den rigtige vej ind til nogens hjerte.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.