Min søn har altid elsket kjoler. Lige indtil de store drenge sagde, at det kun var til piger

Kære brevkasse

Min søn har altid elsket kjoler. Lige siden jeg bad ham prøve en kjole, jeg havde købt til hans kusine, var han solgt.

Derfor har han nu et par kjoler (for få synes han selv), som han med mellemrum tager på - også gerne i børnehave.

Det er altid gået fint - indtil for et par måneder siden. Her kom han hjem og fortalte, at de store drenge havde sagt, at det kun var piger, der gik i kjoler.

Han forstod det ikke rigtigt - og jeg fortalte ham, at det ganske rigtigt var sådan engang, men at man nu kunne gå i lige præcis det tøj, man havde lyst til.

Nu er han begyndt kun at ville gå i kjoler i weekenden - og generelt sjovt/usædvanligt tøj, som jeg ved, han elsker. Det er rimelig åbenlyst, hvad årsagen er.

Men hvad skal vi forældre gøre? Skal vi opfordre ham til at tage kjolerne på til hverdag? Skal vi lade det ligge helt? En mellemting?

Vi vil jo så gerne have, at han klæder sig præcis som han har lyst til.

Kærligst

En mor til en kjole-søn

Svar 1

Kære mor til en kjole-søn

Hvor er det dejligt for ham, at han elsker at gå i kjole - det kan jeg godt forstå, for det er både smart og rart at have på. Jeg er ked af at høre, at der er nogle børn, som ikke ved bedre og mener, at kjoler er forbeholdt piger.

Jeg synes hverken, I skal lade den ligge eller opfordre ham til det. Derimod synes jeg, at I løbende skal snakke med ham om, at han helt selv må bestemme, hvilket tøj han går i - både derhjemme og ude i offentligheden.

Jeg synes, I skal understrege, at det er de store drenge fra børnehaven, der er forkert på den, og ikke ham. Og så sørg for at rose ham når han går i kjoler, så han får opbygget en selvtillid omkring sin stil.

Jeg tænker, det er vigtigt, at det er det positive ved hans tøjvalg, der sætter sig i ham, så han ikke føler sig forkert. Så får han forhåbentlig mod på at gå i kjole igen.

Udover at snakke med jeres søn, synes jeg også godt, at I kan hive fat i børnehaven. Jeg læste om en børnehave, hvor alle pædagogerne, også de mandlige, hver tirsdag har kjole på for at gøre op med de fordomme, der kan være om mænd i kjoler.

Alternativt kan I foreslå børnehaven en temadag, hvor enten de selv eller en person udefra kommer og fortæller om, at man må gå i lige præcis det tøj, man har lyst til.

Jeg håber, at jeres søn meget snart får lysten og modet til igen at iklæde sig det, han har allermest lyst til.

Svar 2

Kære mor

Jeg forstår dit dilemma, og det lyder til, at I har skabt nogle rammer, som netop har gjort det, alle forældre ønsker for deres børn; at de er tro mod sig selv, og klæder sig præcis, som de vil. Så highfive for at være lykkedes med det hjemme hos jer.

At han så er blev mødt af nogle andre holdninger hos vennerne i børnehaven er (desværre) nok uundgåeligt, når det kommer til børn, der ikke ved bedre, eller har fået det samme fortalt derhjemme.

Jeg synes, at I har gjort det helt rigtige ved at italesætte, at de andre tager fejl og forklaret, at "sådan var det engang", men at det er ændret i dag. Og derfra tror jeg, at man er nødt til at lade det være op til ham, hvornår/om han en dag bliver klar til at tage kjole på i børnehave igen.

I kan sagtens italesætte det og blive ved med spørge et par gange om morgenen, når der skal vælges tøj, men jeg ville lade det være ved det og bare se bare, hvad der sker.

Jeg ville dog tale med pædagogerne om det, og eventuelt høre, om de kunne overveje at inkludere det i den pædagogiske læring for børnene.

Det kunne fx være et tema om tøj og i den forbindelse forklare børnene, hvordan tøjet, vi klæder os i, har ændret sig gennem tiden - og i den forbindelse komme ind på, at der i dag ikke er noget, der hedder "drengetøj" og pigetøj". Det er jeg sikker på, at de har noget viden/pædagogiske værktøjer omkring.

Held og lykke med det!