Anne troede hun gjorde “det eneste rigtige”, da hun investerede: “Det var ikke en specielt god idé”

Da hun kastede sig ud i at investere, var hun slet ikke i tvivl om, hvad hun ville sætte sine penge i.

Klimaløsninger var det eneste rigtige, tænkte hun.

49-årige Anne Kjeldgaard går nemlig selv meget op i miljø og klima. Hun kan ikke forstå, hvorfor vi ikke alle sammen lever mere bæredygtigt.

- Og det kan godt være, at jeg er håbløst naiv, men det ser jo virkelig sort ud med den livsstil, vi alle sammen fører. Mig selv inklusiv, når jeg flyver til Østen hvert andet år. Vi må vågne op på et tidspunkt, siger hun.

Derfor investerede hun for nogle år siden cirka 100.000 kroner af sin opsparing i grønne aktier og fonde. Blandt andre vindmølle-virksomheden Vestas og bioenergi-virksomheden Ørsted.

Men når hun kigger på kontoen nu, så er der ikke mange af de penge tilbage. Faktisk ville hun have tabt godt halvdelen, hvis hun solgte i dag, anslår hun.

Og det var jo egentlig meningen, at hun med de investeringer skulle skrabe nogle ekstra penge sammen til pensionsalderen.

- Det har jo vist sig ikke at være nogen specielt god idé. Og jeg burde måske for længst have solgt de grønne aktier, men dem beholder jeg og håber de stiger, inden jeg skal på pension. Samtidig er jeg nødt til at tænke på mig selv og min økonomi på længere sigt, forklarer Anne Kjeldgaard.

Nu står hun i et dilemma, for hun vil gerne fortsætte med at investere.

Skal hun blive ved med at poste sine opsparede penge i klimaløsninger og dermed følge sit hjerte?

Eller skal hun følge sin fornuft, tænke på sin pengepung og på at få et bedre afkast - men til gengæld gå på kompromis med bæredygtighed?

- Jeg synes, det er virkelig vigtigt. Men det er jo ikke fedt at miste en masse penge, forklarer hun.

Spørger man Anette Sejdelin, behøver hun ikke at vælge mellem de to. Det er realistisk at få et godt afkast på sine investeringer og samtidig have en positiv indvirkning på verden, siger hun.

I 23 år har hun arbejdet med aktieinvesteringer. I dag er hun bæredygtighedsansvarlig i virksomheden Investering og Tryghed. Hun har både ansvaret for deres investeringsprodukter og rådgivning til kunderne.

- Jo mere risikabel ens investering er, jo mere vil den svinge i forhold til det generelle aktiemarked. Hvis man har investeret i et smalt tema, fx klimaløsninger, så er man meget afhængig af, at lige præcis det her ene tema klarer sig godt, forklarer hun og uddyber:

- Og der har jo så i efterhånden nogle år været modvind på rigtig mange fronter for klimainvesteringer. Så jeg kan godt forstå, at der sidder nogle derude og er frustrerede.

Der er en række faldgruber, man skal være opmærksom på, forklarer hun. For det første mangler der en entydig definition af “bæredygtige” og “grønne” investeringer.

Det kan både have noget med miljø og klima at gøre, men det kan også dreje sig om social bæredygtighed og kønslighed eksempelvis.

Anette Sejdelin anbefaler først og fremmest, at man netop spreder sig ud på flere temaer.

- Inden man kaster sig ud i at investere, bør man overveje, hvad man ønsker. Er man klar til at lave de investeringer, der afviger meget, eller vil man gerne sprede det mere ud, så der både er gynger og karruseller, som gør, at når nogen ikke klarer sig godt, så kan man forvente, at andre klarer sig bedre.

Det gør man ved at have en bredere tilgang til investeringerne, så selskaberne ikke er eksponerede mod samme risici eller markedsforhold.

Udelukkende at investere i klimaløsninger kan altså være risikabelt, fordi temaet er smalt.

Selv hvis du investerer i et indeks, hvor der er 50 aktier, kører de alle op eller ned på de samme overordnede faktorer. De følger renteudviklingen, den økonomiske vækst eller Donald Trumps gøren og laden, og dermed vil det ramme alle aktier på samme tid.

- Man kan sætte det lidt på spidsen og sige, at du så reelt kun investerer i én aktie, forklarer hun.

Anette Sejdelin anerkender, at det kan være svært for en privat investor at finde de rette investeringer med et højt niveau af bæredygtighed og afkast. Men det kan man sagtens, slår hun fast.

Har man ikke mulighed for at få hjælp af en rådgiver, anbefaler hun at man bruger det gratis værktøj Morningstar, hvor fonde og aktieindekser måles på både bæredygtighed og på deres evne til at skabe afkast.

Og så påpeger hun igen, at det er muligt at få bæredygtighed ind på forskellige måder i sine investeringer.

- Man kan kigge mod andet end klimaaktier og fx investere i kønsdiversitet eller i selskaber, som har et CO2-reduktionsmål, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen. Det kan være på tværs af alle brancher, og derved påvirkes aktiekursen af forskellige ting.

Og så er der nogen, som har is i maven og er villige til at påtage sig den risiko, der følger med at investere i et smalt tema. Den vej kan man også gå, siger hun.

- Nogle år går det op, og andre år går det ned, men på den lange bane tror de, at det går fint. De er måske også i sidste ende klar til at få et mindre afkast, fordi de til gengæld ved, at de gør noget godt. Men man skal overveje sin risikovillighed.

Anne Kjeldgaard vil fortsætte med at investere, men vil forsøge sig med en bredere spredning i indeksfonde.

- Jeg vil jo gerne være et grønt forgangsmenneske, og det klinger meget hult, hvis ikke jeg selv følger op på det, jeg siger. Og selvom jeg har tabt penge, ville jeg nok alligevel ikke have gjort noget anderledes.