Min veninde besvarer hverken mine opkald, sms'er eller mails. Grunden er frustrerende

Hej Anna

Min veninde igennem det meste af mit liv er blevet meget sur på mig. Så meget, at hun ikke besvarer mine opkald, sms’er og mails. Mit gæt er, at det har noget at gøre med nytårsaften.

Vi havde nemlig talt om at holde fest sammen hjemme hos hende. Hun har kæreste og to små børn, så de holder det altid derhjemme, som regel bare de fire. Men allerede i begyndelsen af december stod det klart, at jeg skulle holde jul i Norge hos min far og hans familie og være der til efter nytår. Det fortalte jeg hende, og siden har hun nægtet at tale med mig.

Ifølge min hukommelse var ideen med nytår udelukkende noget, vi havde talt om som en mulighed. Jeg er helt sikker på, at vi ikke havde nogen fast aftale om det i hvert fald. Det mente min veninde til gengæld, at vi havde, da jeg ringede og fortalte om det med Norge.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. På den ene side er jeg virkelig ked af, at hun reagerer sådan, men jeg er også ret frustreret over, at hun har så svært ved at sætte sig i mit sted og forstå, at jeg blev nødt til at tage til Norge. Jeg gav jo besked i virkelig god tid. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Med venlig hilsen veninden

Kære veninde

Det er ofte en kilde til konflikt, når planer og aftaler ligger og skvulper lidt uklart imellem os. Hvad den ene anså som løse ideer, kan den anden sagtens opfatte som en færdigtømret plan. ”Kunne det ikke være hyggeligt?” betyder i nogle menneskers optik det samme som ”Det bliver hyggeligt – sådan gør vi.” Medmindre vi aldrig lufter ideer eller brygger på planer, vi ikke er 100 % sikre på bliver til virkelighed, er det svært ikke at gå fejl af hinanden fra tid til anden.

Jeg kan godt forstå, at du er frustreret. At din veninde reagerer så stærkt, tror jeg dog handler mere om skuffelse end om vrede. Nogle gange kan vores forventning om noget, vi rigtig gerne vil, sagtens overskygge konkrete ord og aftaler. For vi havde jo allerede set det hele for os.

Selvfølgelig er det helt i orden, at du tog op til din fars familie. Du skal ikke have dårlig samvittighed! Desuden fik du i god tid meldt tilbage til din veninde og fortalt, at ideen om nytårsfest sammen desværre ikke blev i år.

Jeg tror ikke, du har noget andet valg end at lade din veninde dampe lidt af. Så længe man er dybt skuffet, ser man sjældent ret klart. Selv om flere måneders kulde er lidt af en kamel at sluge, så bliver hun forhåbentlig ikke ved med at lukke dig ude.

Det er simpelthen for ærgerligt at smide et godt og tæt venskab overbord ene og alene på grund af det her. Men bliver det mod forventning tilfældet, så ligger ansvaret altså ikke hos dig.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.