Mine døtre hygger og spiser ofte sammen. Jeg vil så gerne inviteres

Kære Anna

Hvad stiller man egentlig op med sig selv, når ens børn flytter hjemmefra for alvor? Jeg har to døtre, der ses meget indbyrdes og spiser middage med deres familier og hygger sig med børnene, men de inviterer ikke mig og min kæreste, og jeg vil meget hellere være sammen med dem end med ham.

Tror du, de ville invitere mere, hvis jeg ikke havde en kæreste? Jeg overvejer at flytte tættere på dem – de bor i byen – for at blive en del af nabolaget, men jeg vil omvendt ikke bryde ind i deres relation. De har opfordret mig til at rykke tæt på, og jeg tror de mener det.

Kærlig hilsen M.

Kære M.

Hvor er det skønt, at dine døtre trives i hinandens selskab. Det er i mine øjne det fineste udtryk for, at du virkelig har gjort et godt og kærligt arbejde som forælder.

Vores børn vil altid stå vores hjerte nærmest. Selv om du også elsker din kæreste, er det jo en anden form for tilknytning, du har til ham. Kærlighed er kærlighed – men relationer er forskellige.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor du nævner det her med din kæreste. Er du usikker på, om dine døtre bryder sig om ham? Eller handler det nærmere om, at de i højere grad ville spørge, om du kom over, hvis nu de vidste, du sad alene derhjemme? Du skriver, at de ikke inviterer. Men siger de ikke ja, når du byder dem på hygge hjemme hos dig?

Jeg kan dog sagtens følge dig i fornemmelsen af at stå lidt udenfor, når dine døtre rigtig hygger sig uden dig. Skal jeg sige det ligeud, så har jeg absolut selv en rem af huden. For var det udelukkende op til mig, er jeg bange for, at jeg ville sidde lårene af min egen datter og svigersøn …

Men både du og jeg bliver nødt til at acceptere, at ansvaret for vores liv og glæden i det, ikke hviler på vores voksne børn. Det er for stor en byrde for dem at bære. De skal helst fornemme, at vi også trives, selv om de ikke har lyst til eller mulighed for at være sammen med os helt så ofte, som vi har.

Hvis dine døtre ligefrem opfordrer dig til at rykke tættere på dem (og du vel at mærke gerne både vil og kan det), så tag dem på ordet. Husk bare at give dem plads til at dyrke det indbyrdes fællesskab, de to har sammen – også uden dig. De skal ikke have dårlig samvittighed over at dyrke noget søsterligt sammen, som deres mor ikke er en del af, selv om du bor tæt på. Glæd dig bare over, at du har formået at flaske dine børn op på en sådan måde, at de fortsat er en vigtig del af hinandens liv og hverdag.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der udgives, kan forvente svar.