Har du svært ved at sige nej tak til en øl i fredagsbaren? Eksperten forklarer hvorfor

Ring til Alkohollinjen på 80 200 500, hvis du har brug for råd og støtte fra profesionelle rådgivere enten til dig selv, eller hvis du er pårørende til en person, der har alkoholproblemer

Så længe vi er stive, er vi i live. Det skal bare drikkes væk. Det er begge sætninger, man stensikkert kunne høre flyve omkring i rummet, når der var fest på mit gymnasium i Aalborg.

For når weekenden begyndte at kravle ind på os, så var der en ting, der var sikker, og det var, at vi skulle være fulde. Gerne meget fulde.

Om mandagen skulle vi så udveksle anekdoter. Var der nogen, der var blevet ‘drukket under bordet’, gået kolde, eller som havde brækket sig under nattens udskejelser? Grinende snakkede vi om blackouts og timelange hukommelsestab fra en glad aften i Jomfru Ane Gade.

Sådan fortsatte vi op i vores 20’ere. Men nu sidder jeg her, 33 år gammel og tænker tilbage på min pure ungdom, der noget af tiden var henlagt i en tåget spritlage, og jeg kan ikke lade være med at føle mig plaget af lige dele af skam og ubehag.

For var det egentlig så fedt? At vi dinglede rundt og kollektivt forgiftede vores kroppe ind i en sanseløs forglemmelse?

Med hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg aldrig har lyst til at ‘drikke mig midtover’ igen, som vi sagde i Aalborg. Jeg nyder stadigvæk et godt glas vin eller en iskold fadøl med dug på. Men jeg har også lyst til at spørge: Hvad er det med vores land og alkohol? Hvorfor er vi som folk så vilde med at være fulde?

Heldigvis for min dårlige samvittighed, kan jeg læse mig frem til, at jeg langt fra er alene med mine oplevelser. Eksperter og forskning er enige om, at vi i Danmark har en ‘fuldskabskultur’. Og så er vi europamestre i druk.

Fagpersoner skelner mellem, om alkoholen er et middel for nydelse eller beruselse. Hvor førstnævnte er tilfældet i lande som Italien, gør det sidste sig generelt gældende i Danmark. Men er der ved at blæse andre vinde? Er vi omsider blevet mere nysgerrige på et mere ædrueligt liv? Er det blevet sejt at sige nej tak til at drikke sig stiv?

Jeg har allieret mig med adfærdspsykolog, Annemette Staal, der bistår med solid viden og erfaring. For udover at være ekspert i vaner, så har hun også hjulpet Alkohol & Samfund med dette års Sober Curious-kampagne. Hun har sågar selv taget sit alkoholforbrug op til revision.

– Et element af det var, at jeg fik to børn i streg. Der lægger man helt naturligt en dæmper på alkohol. Men jeg har også lavet en masse arbejde i samarbejde med Alkohol & Samfund, og den viden, jeg fik derfra, var skræmmende, siger Annemette Staal.

– Vi har en professor på alkoholområdet herhjemme, Anette Søgaard, og hun har sagt, at alkohol er et opløsningsmiddel, som egentlig befinder sig bedst på hylden med farlige rengøringsmidler.

For adfærdspsykologen var det altså summen af både viden og en naturlig nedtrapning af alkohol på grund af graviditeter, der gjorde, at hun lagde sit eget forbrug om. Også selvom hun aldrig har været typen, der decideret er gået på druk.

– Jeg tog en test inde på Alkohol & Samfunds hjemmeside, der viste, at jeg havde et skadeligt forbrug af alkohol. Men jeg så mit alkoholforbrug som normalt – og observerede, at det var ret normalt i min omgangskreds også. Så det var lidt af en øjenåbner for mig, siger hun.

I dag er alkohol stadigvæk en del af Annemette Staals liv, men på en langt mere bevidst måde. Hun beskriver det selv som en netop bevidst måde, hvor man godt kan drikke et godt glas vin til et måltid engang imellem.

– Det vigtigste er, at vi har et bevidst forbrug, og at det er et aktivt valg, når vi tager et glas vin. At det ikke bare er en vane.

Med den udtalelse kommer Annemette Staals ekspertise i spil. Som adfærdspsykolog arbejder hun nemlig med, hvordan vi mennesker konstant bliver påvirkede af ting og industrier. Det gælder også alkoholindustrien.

Derfor er det ifølge eksperten altafgørende, at vi spørger os selv: Hvad vil jeg lade fylde i mit liv?

Danmark på dødsdruk

De fleste af os har nok allerede observeret det. At alkohol unægteligt hænger sammen med sociale sammenkomster her i landet. Hvad enten det gælder barnedåb eller bryllup.

Konfirmanden tildeles ofte sit første glas vin eller sin første øl på konfirmationsdagen. Også selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge under 18 ikke drikker alkohol. Tænk på julefrokoster, sågar gymnasiefester, hvor fuldskab er en selvfølgelighed.

– Groft trukket op, så har vi en socialt betinget alkoholkultur i Danmark. Det vil sige, at rigtig mange af os drikker i sociale sammenhænge og fællesskaber, til fester og andre begivenheder, til højtider og i weekenden. Alkohol fylder bare ekstremt meget og har også gjort det historisk set, siger Annemette Staal.

– Særligt når vi kigger på det, der hedder ‘binge drinking’, der dækker over, at man drikker fire genstande eller flere på én gang, så scorer vi højere i Danmark end i resten af Europa, også i Norden. Særligt når vi kigger på de unge. Danske unge er europamestre i druk og har været det i 10 år.

Mens ungdommen i resten af Norden drikker mindre og mindre alkohol, så fortsætter de danske unge med at drikke sig fulde. Faktisk er deres forbrug steget siden 2015.

Men undersøgelser viser, at mange af os føler os pressede til at drikke i sociale sammenhænge, og at det er dét pres, der får os til at hoppe på alkohol-toget i første omgang. Vi er simpelthen bange for at sige “nej tak”, når vi bliver tilbudt en øl eller et glas vin til en fest eller en fredagsbar.

Ifølge Annemette Staal er der imidlertid rigtig gode grunde til, at det er så svært at sige nej.

– Det er først og fremmest kulturen. Men vi er også oppe imod verdensomspændende industrier, der har brugt milliarder af kroner på at adfærdsdesigne deres produkter til at få os til at bruge dem, så de kan tjene endnu flere penge, siger adfærdspsykologen og giver et eksempel på, hvor store kommercielle kræfter, vi er oppe imod.

– Jeg har eksempelvis været i kontakt med flere restauranter om at indgå samarbejder med flere alkoholfri alternativer, fordi det adfærdspsykologisk set er en af måderne, hvorpå man virkelig kan påvirke adfærd. Man skal gøre det nemt i øjeblikket, i beslutningssituationen – på eksempelvis restauranten – at vælge noget andet. Men på en restaurant tæller bundlinjen, og folk sidder jo ikke bare og hamrer en masse alkoholfri øl ned. De tjener deres penge på drikkevarerne.

Det lyder måske alt sammen rimelig nedslående, men ifølge eksperten er der glimt af lys forude. Der er ved at ske noget med vores alkoholkultur i øjeblikket.

Det har sandsynligvis rødder i, at der i det hele taget er et stort fokus på sundhed og fænomener som longevity i vores samfund, og derfor er det blevet lidt “moderigtigt” at snakke om enten at droppe alkoholen eller at skære kraftigt ned på den.

– Mange bliver set på som frontløbere, når de lægger alkoholen lidt til side, siger Annemette Staal.
Og desuden er der rent faktisk kommet en langt større udvalg af alkoholfri øl, vin og cocktails i blandt andet supermarkederne, der kan gøre det mere attraktivt for folk at vælge alkoholen fra.

Hvordan ændrer vi kulturen?

Det kræver altså en hel del af individet at skrue ned for alkoholen, fordi det er så indgroet en del af vores kultur.

Så hvad stiller vi op, hvis vi vil forandre vores vane som folk til at gå på druk?

Eksperter og forskere er ret enige om svaret på det spørgsmål. Der skal simpelthen justeres på pris og tilgængelighed. Det skal altså være sværere og mindre attraktivt at drikke sig fuld.

Annemette Staal peger også på regulering som et våben. Vi skal turde at gøre det langt mere besværligt at drikke alkohol. Ligesom vi gjorde det med Rygeloven i 2007.

– Jeg synes, vi skal kigge meget til tobaksområdet. Der er sket vanvittigt meget de sidste 20 år. Der har man gjort en uønsket vane så bøvlet som overhovedet muligt. Det gør, at der er rigtig mange, der falder fra, siger Annemette Staal.

Hun kalder det også for at “sigte lavt”, når spørgsmålet i øjeblikket er, om vi skal hæve aldersgrænsen for at købe produkter med alkoholprocenter på op til 16,8 procent fra 16 år til 18 år. Hvorfor hæver vi den ikke til 25, spørger eksperten retorisk.

Regulering til trods, så hviler der som sagt et ret stort ansvar på os som enkeltpersoner, når det kommer til at ændre en vane, der har så dybe rødder i vores kultur. Nøglen er ifølge eksperten, at det skal være et aktivt valg, når vi tager en øl eller et glas vin. Det skal ikke bare være en vane, noget, vi automatisk rækker ud efter, når det er blevet weekend.

– Som individer er vi nødt til at tage stilling og kæmpe vores egen kamp, siger Annemette Staal.

I den sammenhæng er vi til gengæld ret heldige med, at vi også lever i en tid, hvor flere og flere virksomheder ser en mulighed i markedet og rent faktisk producerer flere og flere alkoholfri produkter.

Som man siger: Rom blev ikke bygget på én dag. Og der går nok også noget tid, før vi i Danmark er helt færdige med devisen om, at så længe vi er stive, er vi i live. Men de første skridt er taget.