De sad og fotograferede hinanden og ænsede ikke de andre gæster på restauranten: Hvordan blev det sejt at være selvoptaget?

Thomas Balslev er redaktionschef på Heartbeats. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De var i starten af tyverne, vil jeg tro. De sad overfor hinanden og spiste middag på den samme restaurant, som jeg befandt mig på fredag aften i sidste uge. Maden var ekstremt skøn, men jeg kunne ikke lade være med at kigge skråt over på de to unge kvinder, fordi de hele tiden sad og tog billeder af hinanden.

Først med den ene kind mod linsen, så den anden, så med hagen nedad, så opad, så med et lille smil, så med trutmund. Og så: Endnu mere trutmund! Efter hver fotosession sad de og inspicerede billederne på telefonen.

Ikke godt nok. Lad os prøve igen. Først den ene kind…

Sådan fortsatte det gennem hele middagen, de ænsede ikke os eller de andre gæster på restauranten, og det var meget betagende at være vidne til. Men jeg synes også, det var fuldstændig latterligt.

De var – vil jeg mene – slet ikke til stede eller nærværende nok til at nyde de glimrende italienske retter, de fik serveret. Den grillede fisk, hvidvinen, bordet, ja, hele restauranten tjente blot som kulisse for deres sceneoptræden på et eller andet socialt medie. Og det er jo, hvad det er, en gammel diskussion.

Det, der virkelig gjorde indtryk på mig, var deres totale skamløshed omkring at fotografere sig selv i det offentlige rum. For mig var det et forfængeligt og grotesk brud på den sociale norm.

Jeg er godt klar over, at det vel efterhånden er temmelig normaliseret at fotografere sig selv offentligt, men det gør det efter min mening ikke bedre.

Jeg kommer til at tænke på den såkaldte ’tube girl’, der gik viralt i 2023 ved at danse og filme sig selv i Londons undergrunds-tube. Hun fik ikke – som man måske kunne forvente – besked på at stoppe, men blev beundret for sin uanfægtede selvtillid og startede en bølge af unge kvinder, der postede deres egne videoer med masser af ’tube girl energy’.

Den slags episoder er udtryk for, at vores fælles blik på selvoptagethed er i forandring.

Et tredje eksempel (og så skal jeg nok stoppe): Jeg stod for nylig i køen i supermarkedet sammen med en ung fyr, der stod og tjekkede sig selv ud og lavede duck face, mens han holdt sit selfiekamera ud i strakt arm. Igen, helt uanfægtet af det faktum, at han stod i en kø sammen med børnehavebørn, håndværkere og pensionister, der stod og ventede i ro og mag på at betale for deres ymer og deres hakkekød.

Jeg tror, at han selv syntes, han var ret sej, men personligt kunne jeg simpelthen ikke ha’ det. Og i tillæg dertil dømmer jeg hans main character-adfærd rigtig hårdt. Hallo, selvoptagede skovl, hvad er det for en selvoptagethed at stå og skilte med i andre folks nærvær? Hvis du skal dyrke dig selv, så gør det i det mindste i enrum.

Da jeg talte med nogle venner om det, gik det imidlertid op for mig, at jeg stod temmelig alene med den holdning. Jeg var overrasket. Her gik jeg og troede, at åbenlys selvoptagethed var skamfuldt, men nu viser det sig at være… sejt?

Mine kloge venner mente rent ud sagt, at forfængelighed var fedt, og de ville faktisk ønske, at de skammede sig mindre over at være det. Det er fedt at bruge lang tid foran spejlet, sagde de. Og det er fedt at gå ud i verden og føle sig lækker. Hvorfor skal man bekymre sig om, hvad andre mennesker tænker?

De lød overraskende meget som ’the tube girl’, der på et tidspunkt har formuleret sig sådan her:

– Hvis jeg skulle præge nogen omkring noget, så skulle det være ikke at bekymre sig. Stop med at bekymre dig om, hvad folk tænker.

Det kan jeg godt se, og jeg må hellere skynde mig at sige, at jeg selvfølgelig selv er forfængelig og nidkært vælger, hvilke stykker tøj jeg tager på om morgenen, men jeg har altid tænkt, at forfængelighed var et træk, man skulle sørge for at holde i ave.

Hvis man giver forfængeligheden frit lejde, bliver man selvoptaget. Og dermed en voldsomt irriterende person at være sammen med. Jeg gider ikke nævne nogle navne, men jeg er også sikker på, at du selv kan komme i tanke om én eller anden. Okay, Trump for eksempel, han er den skamløse selvoptagethed i egen høje person, og han er ikke ligefrem nogen nice guy.

Jeg mener også, at forfængelighed avler misundelse og dårlig selvtillid, fordi man ganske enkelt kan blive ved med at finde fejl i sit eget udseende, hvis man bliver ved med at glo på det. Ideen om, at man får det bedre med sig selv ved at studere og smukkesere sig, holder kun til en vis grænse.

Når man først har fået fjernet søvnen fra øjnene og fået styr på morgenhåret, så er man 90 procent i mål. Resten er marginaler, som man sikkert kun selv kan se.

Tendensen i tiden peger dog på, at mange af os bliver ekstremt optaget af lige netop marginalerne – at få taget det helt rigtige billede fra den helt rigtige vinkel i det helt rigtige lys. Jeg behøver vist ikke nævne, at vi lever i en perfekthedskultur, og at det er problematisk på mange planer.

De unge mistrives, det siger de for pokker selv, og tingene hænger jo nok sammen.

Derfor har jeg svært ved at forstå, at man dyrker selvoptagetheden fuldstændig skamløst.

Det er ikke, fordi jeg bare er pro skam, men sommetider… ja, så må man gerne tænke på andre mennesker end sig selv.

Jeg hader, at jeg skal bruge det her argument, men hvis vi virkelig ender med konstant at bruge den virkelige verden som kulisse til den virtuelle verden, så bliver verdenen et trist og ensomt sted at være.

Konturerne af dét scenarie ser vi allerede nu, sikkert fordi vi er blevet så afhængige af livet og anerkendelsen på de sociale medier – men netop derfor gælder det om at stå imod og sige fra overfor det. Tag færre selfies, og få hovedet ud af din egen røv.

Det lyder så flot, at vi skal tænke mindre på, hvad andre tænker om os. Men hvis vi virkelig holder op med at tænke på, hvad andre mon tænker, så ender vi jo med at stå og prutte i elevatoren, synge Beyoncé i saunaen og pille bussemænd i bussen. Det er altså ikke dér, vi skal hen.

Vi skal ikke være ligeglade med den virkelige verden. Vi skal om noget se, hvordan vi selv kan være med til at gøre den federe at færdes i. Og det starter sjovt nok ikke på din telefon. Eller med dit eget spejlbillede.