Min samlever vil ikke møde mine børn og børnebørn – hvad gør jeg?

Hej Anna

Jeg har været samlevende i mange år, men ønsker at gå fra min partner – hvilket desværre viser sig umuligt på grund af min lave pension.

Jeg er meget ulykkelig i forholdet, da han gør det svært for mig at være sammen med mine børn og børnebørn (vi har ingen fælles). Min samlever bryder sig ikke om, når de kommer på besøg, og viser det tydeligt ved at være tavs og holde sig på afstand.

Det har gjort, at de ikke længere ønsker at komme hjem til os – i stedet mødes vi altid hjemme hos dem.

Jeg længes utrolig meget efter, at mine børnebørn skal overnatte hos mig, og de taler ofte om det. Men min samlever har ingen venner eller fritidsinteresser, han er altid hjemme, så det gør det umuligt for børnebørnene at overnatte. Når jeg bringer det op, siger han blot, at han ikke vil have det: "Det er besværligt... men gør det da, hvis det er nødvendigt."

Min kloge, gamle far siger, at jeg skal ignorere, hvad min samlever mener: "Det er også dit hjem," men det fungerer ikke for mig.

Jeg bliver anspændt, urolig og synes, at hele situationen er meget ubehagelig. Jeg har været i banken for at undersøge mulighederne for et boliglån, men fik afslag på grund af min lave pension.

Hvordan skal jeg psykisk holde til min – som det føles – håbløse situation? Hvordan lærer man at acceptere, at livet nogle gange ikke kan forandres?

/ Den ulykkelige

Svar:

Dit brev rammer virkelig i hjertet – ikke mindst din fortvivlede og sørgmodige konklusion: "Hvordan lærer man at acceptere, at livet nogle gange ikke kan forandres?"

Ja, der er ting, vi ikke kan ændre, og her kan forskellige acceptstrategier være en hjælp. Men jeg vil ikke først og fremmest hjælpe dig med at udholde situationen. Jeg bliver faktisk vred, når jeg læser om din partners egoistiske opførsel. Sådan behandler man ikke den, man lever sammen med!

Jeg er helt enig med din far – det er også dit hjem (og dit liv). Jeg forstår dog, at det er svært for dig at ignorere hans utilfredshed, som – selv når den er tavs – er tydelig. Det er ekstremt stressende at mærke den slags negativ energi, og jeg ville have reageret præcis som dig. Det ødelægger jo glæden ved samværet.

Men som du skriver, er dine børn og børnebørn utroligt vigtige for dig – og du skal kunne være sammen med dem på den måde, du (og de) ønsker.

Har du sagt fra over for din partner?

Har du fortalt din samlever præcis, hvor ulykkelig dette gør dig? At det er en væsentlig grund til, at du ikke længere ønsker at leve med ham? Jeg kan se, at du har sagt, at du gerne vil have dem på besøg, men har du gjort det klart, hvor småligt og egoistisk det er af ham at modarbejde det? At hans adfærd gør, at ingen vil komme?

Jeg synes, det er på sin plads at sige fra – og stille krav om forandring. Ingen skal være nødt til at leve i et forhold, hvor de er så ulykkelige.

Jeg forstår, at økonomien gør det svært, men findes der andre muligheder for at få din egen bolig end at tage et lån? Kan du få hjælp fra en ven eller din far til at brainstorme løsninger og lægge en trinvis plan for en separation?

Kan du skrive dig op til en lejebolig?

Kan du finde en seniorbolig?

Kan du få økonomisk støtte fra kommunen eller et familiemedlem?

Jeg spekulerer også på, om din samlever ejer jeres bolig alene? Hvis ikke, burde I kunne sælge den og dele pengene. Hvis det er en lejebolig, kunne den måske byttes til to mindre? Har du undersøgt dine rettigheder i forhold til samlivsaftaler osv.?

Jeg tror ikke, det er sundt for dit helbred at være så ulykkelig i dit forhold. Derfor opfordrer jeg dig til at undersøge alle muligheder for at leve et friere liv – sammen med dine nærmeste – uden den stress og tristhed, du lever i nu.

Gå heller ikke alene med dine bekymringer. Når man er nedtrykt og opgivende, kan det være svært at få øje på de muligheder, der trods alt findes. Søg støtte hos nogen, du stoler på. For ingen skal have det sådan, som du har det nu.

Held og lykke!

/Anna Bennich

Denne artikel blev første gang bragt af MåBra, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.