Min bedstemor spørger altid, hvorfor jeg skal gå "så hurtigt", men hun er blevet svær at være sammen med

Kære brevkasse

Min bedstemor og jeg har altid haft et tæt forhold, og jeg har altid værdsat og prioriteret at besøge hende mindst en gang i måneden. Men i løbet af det sidste år er besøgene blevet færre, og de kræver mere af mig.

Sagen er, at hun er blevet sværere at være sammen med, efter hun mistede sin mand til kræft for tre år siden. Sorgen er blevet hendes klippe, den fylder hende med ensomhed, og det er tydeligt for mig, at hun har en form for depression. Jeg har forsøgt at tale med hende om det og har gjort mit bedste for at hjælpe hende, men det er som om, at hun slet ikke vil have hjælpen.

Samtidig forstår hun ikke, hvorfor jeg ikke besøger hende så ofte mere, og hun spørger altid, hvorfor jeg skal gå så “hurtigt” (efter et besøg på mindst tre timer). Det fylder mig med skyld og skam, og i sidste ende giver det mig endnu mindre lyst til at komme igen. Det gør mig ked af det, da jeg jo ved, at jeg ikke har hende for evigt, og jeg savner den, hun plejede at være.

Hvad skal jeg gøre?

Kærlig hilsen barnebarnet

Svar 1

Kære barnebarn

Jeg har tænkt meget over dit spørgsmål - det er et svært og sårbart dilemma. Det lyder som om din bedstemor har det rigtig svært - og at hun helt sikkert holder meget af at få besøg af dig. Samtidig skal du jo leve dit eget liv og ikke gå og have dårlig samvittighed hele tiden. Det ønsker hun jo heller ikke.

Jeg synes dog, at det er vigtigt at huske på, at når vi holder af nogen, gør vi det også i dårlige tider. Lige nu er det svært at være din bedstemor, og derfor har hun brug for dig. Engang havde du brug for hende, men nu er det omvendt.

Betyder det, at du skal sætte dit liv på pause og troppe op konstant? Nej, det synes jeg ikke, men jeg ville gøre, hvad jeg kunne for at komme på besøg jævnligt. Inden besøgene ville jeg forventningsafstemme tydeligt - fortælle hvad I skal og hvor længe, du planlægger at være der, så bliver hun forhåbentligt ikke skuffet.

Jeg synes også, det er okay at sige til hende, at det gør dig ked af det, når hun spørger, hvorfor du går så "hurtigt".

Uanset hvor ofte du kommer, vil din bedstemor dog sikkert ønske, at du kom noget oftere - og det synes, jeg du skal prøve at finde ro i.

Gør op med dig selv, hvad der kan passe ind i dit liv, kommuniker det klart til hende - og giv slip på skammen og skylden. Jeg er sikker på, at du er et skønt barnebarn.

Svar 2

Kære barnebarn

Jeg synes virkelig, at det er et svært dilemma du står overfor, så jeg vil forsøge at give dig et så godt svar, som jeg nu kan.

I 2019 mistede jeg i februar min morfar til kræft, og selv samme år blev min mormor også diagnosticeret med en kræftdiagnose. I oktober 2019 sagde vi farvel til hende også.

Jeg kan ikke huske, om jeg syntes, at hun var trist eller deprimeret over tabet af sin mand eller sygdommen, men jeg husker, at jeg ville bruge så meget tid med hende som muligt.

Ens bedsteforældre er her ikke for evigt, og som du selv skriver, så savner du den person, som din mormor plejede at være. Sandheden er dog, at omstændighederne i livet hele tiden ændrer sig, og din mormor har måske ikke overskuddet til at være den glade mormor, som du kendte.

Derfor synes jeg, at du i bedste “De urørlige"-stil skal tage din bedstemor med ud og opleve nogle ting. Så hun kan få fokus væk fra hjemmet og der, hvor hun har haft sin hverdag med sin mand. Det løser måske en del af dilemmaet, men ikke problematikken omkring, at hun godt kan brokke sig over, at du ikke er der nok tid.

Jeg er sikker på, at du gør dit for at besøge hende, men der ikke sker lige så meget i hendes liv, så tre timer er ingenting i hendes verden.

Derfor synes jeg, at når du er på besøg hos hende næste gang, så sørg for at få en ny dag i kalenderen med hende, inden du går. Så føler hun sig set og prioriteret og hun ved, hvornår du kommer igen.

Udover det, kan det være en god ide at ringe til hende engang imellem - måske bare 10 minutter, så hun mærker, at du går og tænker på hende.

Jeg ønsker både dig og din bedstemor det allerbedste.