Mad
21. marts 2011

Muffins med citron

Søde, sunde eller salte muffins. Til at tage med eller snuppe i en håndevending – og til alle måltider. De er nemme at lave – og nemme at få afsat, når de står nybagte på køkkenbordet. Men gør dig selv den tjeneste at købe et par gode silikoneforme – det lønner sig.
Af: Julie Hey
Muffins med citron og kvark

Foto: Bjørn Jakobsen

Muffins med citron og kvark

Mmmm muffins hele dagen...

Det skal du bruge:

Citronmuffins med kvark
Tid: 40 min.
Ca. 8 stk.
Muffins:
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
3 æg
½ dl mælk
1½ dl sukker
150 g smør
1½ tsk vaniljesukker
Skal af 1 økoappelsin
Skal af 1 økocitron
Desuden:
Smør til pensling
50 g mandelflager
1½ dl kvark
1 spsk citronsaft
½-1 spsk honning

Prøv også: Lækre gutenfri muffins

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Rør ingredienserne til dine muffins til en ensartet dej. Riv og rør citrusskal i.

Fordel dejen (den er ret flydende) i smurte muffinforme og bag i ovnen i 25 min.

Drys mandelflager på efter 10 min., eller lige inden kagerne er færdigbagte.

Smag kvark til med citronsaft og honning.

Skær en lille firkant i toppen af de nybagte muffins med en teske. Kom lidt kvark i og læg toppen på.

Server evt. med hjemmelavet citrusmarmelade (se opskrift).

Citrusmarmelade
Tid: 40 min. + kogeog trækketid

Det skal du bruge:

3 økoappelsiner
1 økocitron
2½ dl kogende vand
4½ dl sukker
¼ tsk citronsyre
Atamon

Sådan gør du:

Skær citrusfrugterne i tynde skiver evt. på en skæreplade på foodprocessoren og kom dem i en lille gryde, hæld kogende vand over og lad det trække i 3 timer.

Kog det i 30 min. og sæt i køleskabet i ca. 10 timer eller natten over.

Kog op igen med sukker og lad det simre uden låg i 45 min.

Tag gryden af varmen, tilsæt citronsyre og hæld marmeladen i et Atamonskyllet glas.

Opbevares i køleskabet i en uge.

Her er opskrifter på både søde og salte muffins:

MELLEMMÅLTID:
Citronmuffins med kvark
FROKOST:
Muffins à la æg og bacon
SNACK:
Muffins med chorizopølse
MIDDAG:
Grøntsagsmuffins
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også