2023 var Taylor Swifts år. Vi andre levede bare i det

Det er søndag eftermiddag i de amerikanske forstader. Min otteårige datter og jeg er gået i den lokale biograf for at se filmversionen af Taylor Swifts Eras Tour. Vi er selvfølgelig i pailletter begge to. Og det er vi selvklart ikke de eneste, der er.

Min datter synger indfølt med på samtlige numre. Jeg er overrasket over, hvor mange af dem jeg selv kan, men Taylor Swift har også kørt på repeat på vores Spotify i månedsvis.

Nede foran lærredet er salens børn ved at samle sig til en mosh-pit af glimmer og glow-sticks. I lyset fra deres telefonskærme bytter de venskabsarmbånd.

På bageste række står tre 16-17-årige piger op i fuld Taylor Swift-regalia og synger deres lunger ud.

Ved siden af min datter og mig sidder et ældre ægtepar i slut-70’erne. Deres knæ vipper rytmisk til tonerne af “Cruel Summer”.

What doesn’t kill me makes me want you more, synger en overlegent selvsikker Swift oppe fra lærredet, mens hun skridter hjemmevant over en stadionscene.

Vi, publikum, er alle aldre, farver, køn.

De fleste er fans, men det er tydeligt, at der også er dem, der er kommet, bare fordi de er nysgerrige. Og det er ca. de to kategorier USA’s befolkning kan deles op i: Dem, der allerede er Taylor Swift-fans, og dem, der er på vej til at blive det.

Fænomenet Swift

Uanset hvad der skete i dit private liv i sommeren 2023, var der noget, der skete for os alle sammen. Globalt. Taylor Swift skete.

Den 33-årige amerikanske sangerinde overtog med største selvfølgelighed tronen som dronningen af pop. Og det er faktisk muligt, at INGEN popdronninger nogensinde før har styret popkongeriget så ultimativt og effektivt, eller har haft så massiv en indflydelse, der i den grad rakte ud over musikindustrien og langt ind i f.eks., ja, verdensøkonomien.

Er Taylor Swift den største popdronning i universet lige nu? Ja, det er hun.

Uden sammenligning og uden nævneværdig konkurrence – selv om Beyoncé kommer tæt på. Både Swifts Eras Tour og genudgivelsen af hendes bagkatalog har allerede slået alle rekorder.

Men Taylor Swift er mere end det. Hun er i løbet af det seneste års tid blevet et verdensomspændende kultur- og samfundsfænomen.

Sociologer forsker i, hvordan hun har formået at skabe og fastholde så stor og dedikeret en fanbase, som hun har, økonomiprofessorer er i gang med at regne på de samfundsøkonomiske gevinster ved hendes turné, psykologer forsøger at forklare Taylor Swifts empowerment-indvirkning på især unge kvinder, universiteter i både USA og Europa udbyder litteraturkurser i Taylor Swifts tekstunivers, og i Australien er en akademisk konference under opsejling, der skal beskæftige sig med alle sider af “Swift Mania”.

Det hæderkronede magasin Time kårede hende i december til deres “Person of the year” – en hæder, som de senere år er tilfaldet bl.a. svenske Greta Thunberg, Ukraines præsident Zelenskyj og techmilliardæren Elon Musk.

Da Ticketmasters billetsalgssystem brød sammen under efterspørgslen på Taylor Swift-billetter tidligere sidste år, førte det til en høring i det amerikanske Senat, hvor senatorerne fra begge partier meget passende flettede Taylor Swift-citater ind i deres indlæg.

Der er i det hele taget meget få områder af samfundet, der pt. er uberørte af Swifts hektiske succes: Da Taylor Swift for nylig spiste et stykke dybstegt kylling under sin kæreste, Travis Kelces, fodboldkamp, florerede et foto på Twitter med Swift foran en tallerken med et stykke kylling, ketchup og noget, “der lignede ranchdressing”.

Herefter gik verden bananas. Eller nærmere: Den gik “ranch”.

Empire State Building lyste op i ketchup- og ranchdressing farver.

Ketchup- og dressingfabrikanten Heinz meddelte to dage senere, at de ville sætte 100 flasker til salg af en limited edition “ketchup and seemingly ranch”-sauce, og selve fodboldkampen, der lystigt klippede til indslag med en heppende Taylor Swift, satte rekord som den mest sete fodboldkamp i sæsonen.

Og dette er kun et enkelt eksempel på, hvilken sommerfugleeffekt der opstår, hver gang Taylor Swift basker bare en anelse med sine diamantbesatte vinger.

Hvorfor og hvordan det er gået hen og blevet sådan?

Det lader ikke til, at der er nogen, der har et entydigt svar på det, på trods af at det føles, som om at det eneste, verden taler om pt., er Taylor Swift. Måske er det, fordi der ikke kun er ét svar. Der er mange.

Genkendelig og tilgængelig

Tilbage i biografsalen er Taylor Swift ved at arbejde sig gennem hele sine musikalske karriere i det fire timer lange show. Jeg havde regnet med, at filmversionen ville synes lang, men tiden er fløjet hæsblæsende forbi.

Der har været dansere og sceneshow på scenen, men der har ikke været et øjeblik, hvor det ikke har været Taylor Swifts nærvær og talent, der har båret showet.

Da de første toner af “Karma” slås an, koger både stadion og vores lille biografsal over i et afsluttende crescendo, der er en ægte superstjerne værdigt. Karma’s a relaxing thought.

Taylor tager afsked, og det er svært ikke at føle, at hendes sidste blik ud fra lærredet kun er for os. Der bliver sukket, hujet, klappet.

Nu er vi også i Pennsylvania. Taylor Swift er dronningen her. Det var her, hun blev født.

Det samme blev Præsident Biden, men han kan kun drømme om en popularitetsrating og en folkelig appel på højde med Taylor Swifts.

Taylor Swift voksede op i et hvidmalet hus på en juletræsplantage en time fra biografen. En langbenet, lyshåret pige med et talent for at synge og to forældre, der var rede til at støtte hende.

Det er ikke svært for de små forstadspiger i salen at forestille sig, at det en dag kunne være dem, der styrer showet deroppe på lærredet, hvor Swift selvsikkert har holdt de over 70.000 publikummer i SoFi Stadion i Californien tryllebundne.

Og det er helt klart én af nøglerne til at forstå Taylor Swift-feberen: Selv når hun gør det overmenneskelige, virker hun både genkendelig og tilgængelig.

Det mest besynderlige ved Taylor Swifts gennembrud er ikke, at det er kommet. Det er mere det, at det er kommet lige nu og med sådan en eftertrykkelig kraft.

Da Taylor Swift var 13 år, flyttede hendes forældre til Nashville, så deres countrysyngende datter kunne skabe en musikalsk karriere.

Hun fik sin første pladekontrakt, da hun var 14. Inden hun fyldte 20, havde hun både udgivet hitalbums, vundet priser, været på sladderbladenes forsider med kendte kærester og var blevet et navn, som alle i USA kendte.

I løbet af det følgende 10 år konverterede hun countrykarrieren til en fuldblods popkarriere, fortsatte med at høste Grammy-priser, iscenesatte turneen for albummet “1989” som en girlpower-event, hvor hendes berømte veninder – herefter kendt som “The Squad” – som Serena Williams, Cara Delevigne og Gigi Hadid kom på scenen, hun datede flere kendte mænd og slog op med dem igen (eller vice versa) og producerede flere hits og modtog flere musikpriser, end der er plads til at liste op her.

Taylor Swift var, allerede inden hun fyldte 30, blevet en af den slags popkoryfæer, der ikke behøvede nogen introduktion.

Men interessant nok er fortællingen om Taylor Swift og hendes nuværende nærmest overnaturlige succes blevet defineret langt mere af nedturene end af opturene.

Den første nedtur

Det er almenviden for Swifties – Taylor Swifts dedikerede fans – at Taylor Swifts sang “Bad Blood” var inspireret af hendes fejde med Katy Perry, men det blev en langt mere mudret og langtrukken fejde, der kom til at præge næsten 10 år af Swifts karriere.

I 2009 gik en 20-årig Taylor Swift på scenen til MTV Music Awards for at modtage prisen for Best Female Music Video.

Inden hun nåede at gennemføre din takketale, sprang rapperen Kanye West op, greb mikrofonen og proklamerede, at Swift ikke var prisen værdig, for Beyoncé havde lavet årets bedste video. Beyoncé vandt ironisk nok senere på aftenen så netop den kategori, Best Music Video.

Det blev startskuddet til en mangeårig fejde mellem Kanye og Taylor Swift, der senere også kom til at involvere Kanye Wests realityberømte kone, Kim Kardashian.

Både Taylor Swift og Kanye West skrev sange med hints til hinanden, men da Kanye og Kim i 2017 skabte en shitstorm mod Taylor Swift, der fyldte kommentarsporene på Swifts sociale platforme med slange-emojis og hadefulde kommentarer, gik Taylor Swift i sort.

Hendes image som den søde pige i klassen havde fået et ordentligt hak, og hun trak sig fra offentligheden.

Det med det sorte skal forstås bogstaveligt. Taylor Swifts website viste en sort side, og hun slettede fra den ene dag til den anden både sin Twitter-konto (85,4 millioner følgere), sin Facebook (75 millioner følgere) og Instagram (102 millioner følgere).

For første gang i karrieren opretholdt hun ikke rytmen med at udgive et album hvert andet år. Der blev for en stund stille omkring Taylor Swift.

Hun brød senere sin hiatus med udgivelsen af albummet “Reputation”. Og både optakten til udgivelsen og selve udgivelsen var et nøje orkestreret comeback, der viste hende som en kunstner, der var opgaven moden.

Hun havde måske nok slikket sine sår i den mellemliggende tid, men hun havde også støbt kugler, og det blev klart, at der under det blide ydre befandt sig en benhård kerne af ambition, talent og vedholdenhed, der ikke var til at knække.

Mistede rettigheder

Taylor Swifts andet store nederlag kom i 2019, og hendes reaktion på det har haft en direkte indflydelse på den aktuelle Swift-feber.

Pladeselskabsdirektør og gammel ven til Kayne West Scooter Braun opkøbte pladeselskabet Big Machine og dermed også rettighederne til al den musik, Taylor Swift havde udgivet frem til da: Seks albums og mere end 10 års arbejde.

Indtægterne for al brug af Swifts eksisterende musik ville fremadrettet tilfalde ham.

Taylor Swift lagde ikke skjul på, at opkøbet føltes som et overgreb, og følelsen blev ikke mindsket af, at Braun senere videresolgte rettighederne for 300 millioner dollar, som Taylor swift ikke så en dime af.

Swifts modtræk var spektakulært: Hun påbegyndte en genindspilning af samtlige albums, der ud over de originale numre også inkluderer nye versioner af tidligere sange og helt nyt materiale.

Udgivelserne af Taylor’s Version af tidligere albums har været sammenfaldende med den igangværende verdensturné, og kombinationen har været den perfekte opskrift på succes.

Er det et tilfælde? Intet, absolut intet, som Taylor Swift foretager sig er tilfældigt. Alt hvad hun foretager sig virker i den grad planlagt og gennemtænkt.

I skrivende stund er det senest udkomne album “1989 (Taylor’s Version)”, næsten lige landet. Det blev sendt på gaden 27. oktober – præcis samme dato som det oprindelige album i 2014. Og ikke nok med det.

Hun annoncerede udgivelsen 9. august, dvs. den niende dag i den ottende måned. Det er den slags detaljer og talkoder, som ægte Swifties lever for.

SA elsker vindere, men der er faktisk én ting, der hyldes mere end en vinder i Guds eget land, og det er et godt comeback.

Underhunden, der rejser sig efter at være blevet sparket hen i hjørnet, er ikke kun en historie om en ukuelig overlever, men også en historie om poetisk retfærdighed, og det er den slags fortællinger, der giver genlyd langt ind i den amerikanske folkesjæl.

Samtlige af de genudgivne Taylor Swift-albums er røget til tops på hitlisterne, ligesom samtlige albums har overgået salgstallene for originalerne.

I Swiftie-universet er der øjeblikkelig udskamning til enhver, der vover at spille de gamle versioner. Selv det oprindeligt überpopulære og prisvindende “1989”-album har slået sin egen rekord ved genudgivelsen.

Allerede da Swift rundede den tredje genindspilning, “Speak Now”-albummet, slog hun Barbra Streisand af pinden som den kvinde, der havde haft flest hitalbums, nemlig 12. Kun Jay-Z og The Beatles har haft flere.

Men lad os se. Taylor Swift er endnu ikke færdig med sit musikalske sejrstogt. Hun kan sagtens nå at slå mændene af pinden.

Både genudgivelserne og den ambitiøse Eras Tour har været en gigantisk og charmerende fuckfinger til alle, der har forsøgt at få Taylor Swift ned med nakken. Ingen nævnt, ingen glemt, som man siger.

Og så en kort reminder: At indspille og udgive så mange albums oven i at planlægge og udføre en ambitiøs verdensturné vidner om en arbejdsmoral, der er mere hårdfør end granitten i Pennsylvanias undergrund.

Taylor Swift og verdensherredømmet

Sociologer har i et stykke tid forsøgt at forklare, hvad det er for et fænomen, der raser gennem verden i pailetter, cowboystøvler og med en guitar over skulderen.

Hvordan skaber Taylor Swift så stor sammenhængskraft i sin fanskare, og hvordan formår hun at få den til at blive ved med at vokse? Og der er ingen tvivl om, at opskriften på Taylor Swifts succes er kompleks og indeholder en brug af de sociale medier, der er så sofistikeret, at det kan lyde som synopsen på en sci-fi-roman.

Et lille eksempel på det store net af fanopbyggende strategier, som Taylor Swift og hendes team benytter, er den række af gåder, som Taylors Swiftie-fans kunne løse via Google for at finde frem til titlerne på de ekstranumre genindspilningen af albummet “1989” ville indeholde.

På under 24 timer nåede Taylor Swifts fans at løse 33 millioner gåder.

Jeg ved ikke, om det kun er mig, der bliver svimmel, når jeg tænker på det. 33 millioner er et højt tal, men hvad der er endnu mere svimlende er den dedikation, som The Swifties lægger i deres idoldyrkelse.

En dedikation, der konstant næres gennem nye gåder indkapslet i Taylor Swifts sange, musikvideoer og udtalelser og en isnende velgennemtænkt tilstedeværelse på internettet.

Når først man dykker ned i lagene af de komplekse kommunikationsstrategier, der summer omkring Taylor Swift, efterlades man ikke i tvivl: Taylor Swift kunne overtage hele verden i morgen. Hvis hun gad.

Det er både en bestyrkende tanke. Og lidt skræmmende.

Men jeg ved ikke, om man behøver at skue så langt og så bredt for at forstå, hvad det er, Taylor Swift kan. Jeg gør i hvert fald ikke.

Jeg kan nøjes med at dreje hovedet der i biografmørket til Taylor Swift-filmen og se på min otteårige datter, der er fuldstændigt tryllebundet og synger players gonna play, play, play, play. And the haters gonna hate, hate, hate, hate. Baby, I’m just gonna shake, shake, shake, shake – shake it off og we’re never, ever, ever getting back together og I’ve got a long list of ex-lovers, they’ll tell you I’m insane, but I’ve got a blank space baby, and I’ll write your name.

Kunne jeg have sunget de sange, da jeg var på hendes alder? Nej. Ikke at der ikke fandtes girlpower. Taylor Swift er jo ikke født ud af ingenting.

Men i Taylor Swifts kaliber? Nej, de sange og den spændvidde fandtes simpelthen ikke.

Taylor Swift er retfærdighedssøgende kvindelig vrede indpakket i et glimtende bodysuit.

Hun er den, der kaster så skarpt et blik på verden, at hendes hårdt optrukne katteøjne efterlader en flænge.

Hun er en kvinde, der hverken er bange for at være sårbar eller hævngerrig – sommetider i samme sætning. Som arbejder benhårdt for at komme til tops, men som ikke altid træffer de rigtige valg, og som tør indrømme begge dele.

Hun er den, der er tæt på at få knækket nakken, men som rejser sig fra asken og tager magten tilbage – ikke gennem sagsanlæg og powerplay – men med sine kreative kræfter.

Den, der går gennem nederlaget og derefter blænder verden med genskæret fra et stadion fyldt til randen med 80.000 fans.

Taylor Swift taler til noget i alle kvinder og mange mænd, som de har brug for bliver adresseret. Ikke kun i sine sangtekster, men i hele fortællingen om Taylor Swift. Noget, der går lige i hjertet.

At vi ikke er alene om at være komplekse og modsatrettede individer, der både kan være små, bitchende mennesker og drømme store drømme.

Dér ligger endnu en nøgle til forståelsen af fænomenet Taylor Swift.

En økonomisk gamechanger

Men nu er det jo ikke fjerdebølgefeminisme det hele. Det er også big business. Og forskning.

Ja, der forskes i Taylor Swift. I USA er der ikke det litteraturfakultet med respekt for sig selv, der ikke udbyder et Taylor Swift-kursus i år.

I Australien planlægges den første tvær-diciplinære akademiske konference om Taylor Swift til februar 2025. Ved University of Arizona kan man studere Taylor Swifts indflydelse på socialpsykologi.

Det hæderkronede Stanford University udbyder et helt kursus i analyse af den forlængede version af Taylor Swifts sang “All Too Well”.

Og så er der selvfølgelig kurser, der analyserer Taylor Swifts fandom, hendes unikke generobring af bagkataloget, hendes forretningsmodel og en hel del mere.

De akademikere, der måske beskæftiger sig mest med all things Taylor, har overraskende nok været økonomer. Nu er alle økonomer jo ikke 70-årige mænd med høje tindinger og firkantede briller.

Men selv dem, der er, har også analyseret Taylornomics i det forgangne år, og de er enige: Verden har ikke tidligere oplevet et større opsving i underholdningsøkonomien end det, der er set under Eras Tour’en.

Ikke nok med at Taylor Swift selv er blevet milliardær, og turneen har slået alle indtjeningsrekorder, det anslås også, at The Eras Tour kommer til at bibringe verdensøkonomien fem milliarder dollars.

Det er ikke kun billetsalget, der skaber en indtægt.

Det er i ligeså høj grad de afledte effekter af Taylor Swifts koncerter: Rejser, hoteller, restauranter, barer, tøjproducenter, der sælger pailletkjoler og cowboystøvler og alt andet, som et tilrejsende publikum kan finde på at smide penge efter.

Samtlige amerikanske storbyer på Taylor Swifts turnérute har oplevet et økonomisk boom som direkte følge af hendes koncerter. Læg dertil at Taylor Swift har doneret store beløb direkte til at værtsbyerne kan fylde lagrene til deres suppekøkkener op og brødføde deres hjemløse befolkningsgrupper.

Det var ikke kun for at score charmepoints, at den canadiske premierminister Justin Trudeau gik på det medie, der tidligere var kendt som Twitter, med en opfordring til Taylor Swift forfattet i ægte Swiftie fashion: It’s me, hi. I know places in Canada would love to have you. So don’t make it another cruel summer. We hope to see you soon.

Var det sødt, at Trudeau citerede bade Swifts “Anti-Hero”, “Cruel Summer” og “I Know Places”? Ja. Men det handlede også om alt det andet, der følger med i Swift-pakken anno 2023 – penge, indflydelse, magt og glamour.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: