Her er frisurerne, vi altid vender tilbage til

Måske har du hørt ordspillet: "Everything new is a well forgotten old"? Mens nogle stilarter kommer og går, har andre en helt særlig evne til at forblive aktuelle uafhængigt af skiftende trends og nye impulser.

Disse klassiske frisurer bærer på historier fra svundne tider og har tilpasset sig nutidens samfund på en helt exceptionel måde. Båret af alt fra dronninger og kejserinder til filmstjerner i Hollywoods gyldne æra, blev de oprindeligt skabt for at symbolisere status og magt.

Selvom vi ikke har samme behov for at bære dem, som de gjorde dengang, er der noget fascinerende ved, hvordan de stadig formår at være både praktiske og smukke – hvad enten man er på vej til arbejde en mandag morgen eller til fest en lørdag aften.

Franske fletninger

Franske fletninger regnes som en af de mest ikoniske fletteteknikker, hvad enten de er stramme og sofistikerede eller løse og romantiske. På trods af navnet er fletningerne ikke et produkt af haute couture, men har en historie der kan spores flere tusind år tilbage – og til helt andre verdenshjørner end Frankrig.

De tidligste eksempler på fletteteknik lig den vi har i dag, finder man i hulemalerier fra antikkens Algeriet, og med tiden skulle de også dukke op i Romerriget og blive et symbol på status og raffinement.

Hvordan stilen blev opkaldt efter franskmændene, har vi ikke noget godt svar på, men da modemagasiner i 1800-tallet begyndte at referere til fletningen som "fransk", var det fordi frisuren blev associeret med fransk elegance.

I dag er fletningerne en favorit både på catwalken og i hverdagen, og med varianter som pariserfletninger og fiskebensfletninger, er det ikke svært at forstå hvorfor.

Banana Bun

Hvis du googler navnet "Banana Bun", vil du sandsynligvis ende i en labyrint af banankager og andre former for bagværk. Men der findes langt mere ved dette navn end bare søde fristelser. Banana Bun er også et synonym for den elegante og tidløse frisure bedre kendt som en "French Twist".

Et klassisk opsæt som har haft stor indflydelse på hårmoden de sidste årtier. Den blev for alvor populær i 1940'erne og 50'erne da den blev set på store filmstjerner som Audrey Hepburn og Grace Kelly, og det tog ikke lang tid før den også blev en favorit hos den almindelige kvinde på gaden.

Frisuren kendetegnes ved en lav, skråtstillet knude som fæstnes nær nakken, og teknikken minder meget om den der bruges i en chignon. Ved at rulle håret indad og derefter sno det på plads, giver det håret et dramatisk, men feminint løft som for mange stadig er et go-to-look.

Gibson Girl

En moderne, selvsikker kvinde – symbolet på skønhed i overgangen til det 20. århundrede. Gibson Girl, illustreret af Charles Dana Gibson, var mere end bare et ideal; hun repræsenterede en ny tid for femininitet og frihed. Som en modreaktion til de tunge parykker og stramme opsætninger fra tidligere århundreder, blev hendes signaturfrisure et ikon på en mere naturlig, men stadig sofistikeret stil.

Selve frisuren var et løst, blødt opsæt med volumen i front og bløde krøller som indrammede ansigtet – nærmest en mellemting mellem en chignon og en høj ballerina-top.

En slags messy bun, før udtrykket fandtes. Og den er langtfra glemt. I dag ser vi moderne fortolkninger af Gibson Girl-håret overalt – fra røde løbere til bryllupper og formelle gallaer. Den romantiske opsætning har fået en ny dragt, med mere tekstur og en lidt mere tilfældig finish, men essensen forbliver den samme: en tidløs frisure som balancerer det elegante med det ubesværede.

Ballerina Bun

Stram, elegant og altid lige så anvendelig. Ballerina-knolden bliver til stadighed brugt af balletdansere for at holde håret stramt på plads under forestillinger, men den har for længst danset sig ud af balletstudiet og ind i hverdagen.

Dette klassiske opsæt er både praktisk og delikat, og netop derfor ser vi den overalt. Historisk set kan vi spore den helt tilbage til antikkens Grækenland, da den sad lavere ned mod nakken og gerne var dekoreret med bånd eller smykker. Den ballerina-knold vi kender i dag, blev imidlertid etableret i ballettens guldalder i 1700- og 1800-tallet, da danseformen udviklede sig til en mere formel og teknisk krævende kunstform.

I dag er den lige så meget en redning på dårlige hårdage som den er et poleret udtryk, et bevis på at det enkle ofte er det bedste.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.