Depression: Alt du skal vide om årsager, symptomer og behandling

Vi kender alle til at være i krise eller triste i perioder, hvis vi der sker nogle ulykkelige eller uforudsete tilfælde i vores liv.

Depression adskiller sig dog fra almindelig tristhed ved at være konstant, vedvarende og ydre omstændigheder kan ikke påvirke det. Du føler sig konstant trist, nedtrykt og energiforladt.

Det kan også være, at livet føles meningsløst og håbløst, og du vil miste interessen for, hvad du normalt går op i.

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme, og i løbet af et helt liv vil 17-18 procent af danskerne få en depression. Det skriver Psykiatrifonden.

Depression kan mindske livskvaliteten, da ens sociale liv og arbejdsliv i høj grad bliver påvirket af sygdommen, mener Poul Videbech, der er speciallæge og professor i psykiatri samt overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning.

Kvinder rammes oftere af depression end mænd

Kvinder bliver dobbelt så hyppigt ramt af depression som mænd. Det kan der ifølge Poul Videbech være flere forklaringer på.

Forskning peger på, at kvinder er mere følsomme for stress end mænd, og stress går ofte forud for en depression.

– Desuden er kvinder ofte presset på flere fronter på én gang: De skal tage en uddannelse og få en karriere samt har stadig ansvaret for størstedelen af arbejdet i hjemmet, siger Poul Videbech.

Poul Videbech forklarer også, at overvejelser om, at kvinder er bedre til at bede om hjælp, kan være en vigtig faktor.

Nogle mener også, at mænd udvikler særlige symptomer, der gør det sværere at stille diagnosen.

– Det er dog svært at sige, da der ikke er enighed om det, siger han.

Hvad er depression?

Men hvad sker der egentlig i hjernen ved en depression?

Forskning peger på, at depression skyldes ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Hvis man er udsat for stress eller forskellige psykologiske belastninger, vil det påvirke balancen.

Hvis belastningen varer ved i lang tid, og man er særligt sårbar over for dette, kan det udvikle sig til depression. Det kan desuden være genetisk bestemt, om man er sårbar over for psykologiske belastninger.

Alvorlige psykiske belastninger i barndommen kan også påvirke hjernens stresshåndteringssystem, så man bliver mere følsom for stress og lettere udvikler depression som voksen.

Visse former for medicin samt misbrug af amfetamin og ecstasy kan også ændre på hjernens balance og bringe uorden, hvilket kan medføre depression, forklarer Poul Videbech.

Hvad er symptomerne på depression?

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO, er der nogle særlige symptomer, der kendetegner en depression, og hvornår det er nødvendigt med behandling.

Det er dog altid vigtigt at gå til lægen, hvis du har mistanke om en depression.

Lægen vil vurdere sværhedsgraden af dine symptomer, og om der er tale om en reel depression. Vi kan nemlig alle gå og føle os triste en gang imellem.

Følgende symptomer, skal du have oplevet hver dag eller næsten hver dag i mindst 14 dage, skriver netdoktor.dk.

Ifølge WHO, skal du have mindst to af følgende symptomer:

• Følelse af nedtrykthed.
• Markant nedsat lyst/interesser.
• Reduceret energi, svær træthed.

Samt mindst to af følgende symptomer:

• Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
• Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
• Tanker om død eller selvmord.
• Tænke- og koncentrationsbesvær.
• Svær indre uro eller modsat: hæmning.
• Søvnforstyrrelser.
• Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Forskellige grader af depression

Depressionen kan vise sig på mange forskellige måder og i forskellige grader.

Opfylder man to af de første symptomer og to af de næste, vil man blive vurderet til at have en mild depression.

Opfylder man mindst fire af symptomerne fra gruppe to, vil man blive vurderet til at have en moderat depression. En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem symptomer fra sidste gruppe, ifølge Netdoktor.dk.

Let depression

Hvis du har en let depression, er du som regel i stand til at have en normal hverdag med arbejde, men livskvaliteten er forringet. Din energi bliver ofte brugt på arbejde, og så har du ikke energi til andet i dagligdagen. Det skriver Psykiatrifonden.

Moderat depression

Ved en moderat depression har du typisk svært ved at fungere på arbejde, med sin familie og i fritiden. Du sover dårligt og har også nedsat livskvalitet.

Svær depression

Har du en svær depression, kan du ikke få hverdagen til at fungere. Du har hverken energi eller overskud til at arbejde, se din familie eller lave noget i fritiden. Det kan også være, du har tænker om selvmord, eller der opstår hallucinationer eller vrangforestillinger. Det kan eksempelvis være, at man hører stemmer eller tror, at man er skyld i en ulykke.

Hvis du har tanker om selvmord, er det vigtigt, at du siger det til nogen. Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201, hvis du har brug for rådgivning.

Hvad er årsagerne til depression?

Nogle mener, at depression skyldes mangel af stoffet serotonin i hjernen. Poul Videbech forklarer, at det er muligt, at der er en sammenhæng, men sidenhen har man fundet ud af, at forklaringen er for simpel.

Forskellige psykologiske belastninger kan også udløse depression, så derfor er man begyndt at kigge på andre faktorer som opvækst, belastende omstændigheder og stress.

Ifølge sundhed.dk har man øget risiko for depression, hvis du:

• Har depression eller anden psykisk sygdom i familien.
• Tidligere depressioner.
• Fysisk sygdom.
• Misbrug af alkohol eller medicin.
• Stressende begivenheder i livet.
• Manglende social støtte.

Er depression arveligt?

Måske har du lagt mærke til, at depression oftere rammer bestemte familier?

Her kan både genetisk arv og social arv spille en lille rolle, når det handler om depression, mener Poul Videbech.

Hvis man både har et overblik over genetiske sygdomme i familien, er det også nemmere at forstå de sociale forhold og miljøet, som tilsammen kan medføre depression. På den måde kan man også forebygge nogle former for depression.

Hvor lang tid varer en depression i gennemsnit?

85 procent af personer med en depression, der får stillet den rigtige diagnose og kommer i behandling, vil være raske eller have det væsentlig bedre efter seks måneder. Cirka 10 procent har en vedvarende depression, som varer mere end to år.

Ifølge sundhed.dk kommer langt de fleste sig af en depression.

Behandling af depression

Der findes både medicinsk behandling og samtaleterapi mod depression.

Den medicinske behandling er forskellige former for antidepressiv medicin, der går ind og påvirker forskellige signalstoffer i hjernen. De forskellige former for medicin kan blandt andet have en stemningshævende effekt, en beroligende effekt eller en angstdæmpende effekt.

Ifølge Poul Videbech giver den medicinske behandling en sikker effekt i 60 til 70 procent af tilfældene med svær depression, men medicinen giver også bivirkninger. Det kan være bivirkninger i form af kvalme, appetitløshed, svimmelhed, hovedpine, søvnbesvær og nedsat seksuel lyst.

En anden form for behandling er samtaleterapi, hvor der findes omkring 400 forskellige former for terapi. Det er dog langt de færreste, der er videnskabeligt dokumenteret, at de virker.

De former for samtaleterapi, der er veldokumenterede, at de virker, er kognitiv terapi samt interpersonel terapi.

Mindfulness og metakognitiv terapi bliver også anvendt af en del psykologer, men er ikke lige så videnskabeligt undersøgt endnu som kognitiv terapi.

Ifølge Poul Videbech er medicinsk behandling i kombination med samtaler oftest mest effektivt ved sværere depressioner.

Kan en depression gå over af sig selv?

En depression kan godt gå over af sig selv, mener Poul Videbech, men omvendt er der også nogle, der skal have hjælp.

– Depression kan også blive værre og værre, og problemet er, at man ikke kan vide det på forhånd. Det er det ubehagelige ved det, siger han.

Forebyggelse af depression

Forskningen viser, at hvis man har haft en depression, så er der en tendens til, at den kan vende tilbage. Det er kun omkring 20 procent af alle deprimerede, som kun oplever en episode i deres liv, forklarer Poul Videbech.

Hvis man vil forebygge at depressionen vender tilbage, er der forskellige ting, som man kan gøre.

Det handler først og fremmest om at lære sin sygdom at kende, så man kan være opmærksom på signaler eller symptomer på, at en depression er tilbagevendende.

En psykolog eller psykiater kan tale din sygdom igennem med dig, så du bliver opmærksom på symptomerne. Samtaleterapi kan også være en god idé at fortsætte med.

Der findes også medicinsk forebyggelse til dig, hvor din tidligere depression er blevet medicinsk behandlet.

De fleste. der har været på antidepressiv medicin, vil opleve at blive nedtrykt igen, når de stopper på medicinen.

De første måneder til halve år efter en depression er der også risiko for tilbagefald, så derfor vil det være klogt at fortsætte med medicinen mindst et halvt år efter depressionens ophør.

Kan man være glad, når man har en depression?

– Hvis det er en lettere depression, så kan nogle stadig føle en lille smule glæde, siger Poul Videbech.

– Hvis det er en moderat eller svær depression, så kan man ikke, siger han.

Kan man gå på arbejde med en depression?

Det er muligt at gå på arbejde, når du er ramt af en lettere depression. Hvis det er en sværere depression, kan der være grund til at sygemelde sig.

Husk også på, at evnen til at koncentrere sig og indlære kan være forringet i perioden med depression. Man har desuden også en større træthedsfølelse, hvilket gør, at nye opgaver kan virke uoverskuelige.

Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver om depressionen, men for nogle kan det også være en lettelse at dele med andre, hvorfor ens arbejdsevne kan være nedsat.

Hvad kan man gøre som pårørende?

Som pårørende til en person, der har tilbagevendende depressioner, kan man være opmærksom på, om nogle symptomer er på vej tilbage. Pårørende kan også skubbe på med lægebesøg og støtte op om de livsændringer, der skal sættes i gang.

Mange pårørende vil også prøve at muntre personen med depression op, men her skal man være klar over, at det er svært. En person med depression har svært ved at føle glæde, og ting der før bragte glæde, er nu ligegyldige. Det skriver Psykiatrifonden.

Ifølge Poul Videbech kan det også være en god idé som pårørende at løbe en tur med vedkommende, der har en depression. Fysisk aktivitet bidrager nemlig til psykisk velvære og kan bruges til at lede triste tanker væk, da man ikke spekulerer, når man er aktiv.

Motion kan dog alene ikke kurere en depression og skal ses som tillæg til anden behandling.

Hvad skal man gøre, hvis man tror, man har en depression?

Hvis du tror, at du har en depression, bør du kontakte din egen læge. Lægen kan afklare det ved at stille spørgsmål, undersøge dig og evt. tage en blodprøve for at afklare, om det kan være en fysisk sygdom.

– Man skal samtidig huske på, at det er normalt at have stemningsudsving. Nogle gange føler man sig glad og andre gange ked af det, siger Poul Videbech.