Bliver det hårdere at komme gennem vinterhalvåret, jo ældre man bliver? Få svaret her

Synes du, at vintermånederne bliver tungere for hvert år, der går? Føles det som om, at efterårsmørket kommer tidligere og tidligere, at vinteren varer længere, og at det bliver værre at komme igennem den mørke årstid, jo ældre du bliver?

Det er måske ikke så unaturligt, mener professor og psykologispecialist Catharina Elisabeth Arfwedson Wang ved Universitetet i Tromsø.

– Om der er nogen videnskabelig dokumentation for, at lystabet påvirker ældre mennesker mere negativt end yngre, ved jeg ikke.

– Men det er ikke svært at forestille sig, at den oplevede tyngde bliver værre, jo ældre man bliver, siger hun.

Typiske symptomer, som mange oplever, når dagene er korte, er dårligere søvn, øget træthed, mindre energi, øget passivitet og øget trang til slik.

– Manglen på lys påvirker os, især når det kommer til søvn, men det er individuelt hvor meget. Jeg er næsten 60 år, og jeg mærker selv, at vinteren føles tungere nu, end da jeg havde små børn, siger Wang.

Professoren mener, at oplevelsen af, at vinteren bliver stadig tungere, kan være en kombination af flere faktorer.

Det første er relativt tydeligt: ​​Efterhånden som vi bliver ældre, opleves det meste som en smule mere trættende.

– Det er naturligt, at vi synes, at tingene er mere trættende, når vi er ældre, fordi vi har lidt mindre overskud.

– Hvis man samtidig har fået sygdomme, skader eller smerter, for eksempel i hofter eller led, er det ikke så mærkeligt, at udsigten til flere måneders kulde, sneskovl og anstrengende påklædning kan føles tungere end tidligere, siger hun.

Det kan også handle om, hvad vi bruger tiden på, og hvor aktive vi er i hverdagen.

– Vi ved, at det at være social, aktiv og engageret beskytter mod depression og dårligt humør. En hel del ældre er blevet alene, enten gennem skilsmisse eller død, og mange bliver mindre aktive og sociale end tidligere.

– Er du pensionist og har meget tid til overs, har du også god tid til at mærke, at sommerens lys og varme føles langt væk. Hvor meget tid har småbørnsforældre egentlig til at mærke, om de synes, vinteren er hård?

Derudover tror Wang, at det handler om, at fokus ændrer sig lidt i takt med, at vi bliver ældre.

– Vi har et lidt andet perspektiv på livet, når vi er forbi de 50. Vi begynder at se, at der ikke er uendelige år tilbage at tage af. Denne eksistentielle oplevelse påvirker nok også, hvordan vi oplever den mørke årstid, siger hun.

Samtidig minder hun om, at vores biologi nok spiller en stor rolle for, hvordan vi oplever vintermånederne. Vi mennesker er biologiske væsener, der ligesom dyr er påvirket af lys og mørke.

– Der er en grund til, at mange dyr går i huler eller sover vinteren igennem. Det handler om en biologisk tilpasning for at spare energi og overleve vinteren: Vi får mindre energi, en øget trang til slik, og vores tempo går ned, siger psykologen.

Det er med andre ord helt naturligt for din krop at fortælle dig, at du skal falde til ro, sove meget og spise mere chokolade – den vil spare energi og beholde vægten gennem den hårde vinter.

Det eneste problem er, at din krop ikke helt følger med den sociale udvikling.

– Vores miljøforhold har udviklet sig meget hurtigere end vores biologiske system, hvilket er det samme, som da vi var jægere og samlere. Sat på spidsen: Hvis du lytter for meget til din krop, kan du ende som bjørnen og sove i din hule hele vinteren, lyder det fra psykologen.

Wang minder også om, at der er individuelle forskelle. Nogle er simpelthen mere følsomme over for tab af lys end andre og vil derfor døje mere med en tendens til vinterdepression.

– Vintersæsonen er en krævende tid for alle, men for nogle er konsekvenserne af mangel på lys så store, at de kan have brug for lysterapi. Det kan især have en god effekt ved søvnproblemer, hvis man bruger det rigtigt, siger hun.

Linn-Heidi Lunde er speciallæge i klinisk aldringspsykologi og arbejder blandt andet som forsker på Haukeland Universitetshospital i Norge.

Hun kender ikke til videnskabelig dokumentation for, at vintermånederne bliver tungere, jo ældre man bliver, men siger, at der generelt er store individuelle forskelle, når det kommer til, hvordan man bliver påvirket af og håndterer vintermørket.

– Det gælder ikke mindst i voksenalderen. Søvnbesvær og søvnløshed er en subjektiv oplevelse, og mange ældre fortæller, at de døjer med søvnen, siger Lunde.

Samtidig er det ikke bevist, om vi faktisk sover mindre om vinteren end om sommeren.

På trods af, at lidt flere melder om søvnproblemer om vinteren, er der ingen forskel på, hvor længe vi faktisk sover, viser en undersøgelse fra 2021 baseret på data fra Tromsø-undersøgelsen.

Ifølge Lunde er det alderen frem for årstiden, der har betydning for, hvor godt vi sover.

– Det, der sker rent biologisk, er, at vi har brug for mindre søvn, når vi bliver ældre, og at søvnen bliver mere fragmenteret. Det betyder, at vi sover lettere, vågner oftere og tidligere om morgenen.

– Det kan selvfølgelig gøre dig træt og deprimeret, og det subjektive behov for mere søvn kan være stort. Mit vigtigste råd er at acceptere, at søvnen ændrer sig med årene, og at det er normalt, siger hun.

Der er derfor ringe grundlag for at påstå, at det er mangel på søvn, der gør vinteren svær. Det er derimod manglen på lys, der påvirker os, både fysisk og psykisk. Farverne forsvinder, alt omkring os bliver brunt og gråt – det bliver november både udvendigt og indvendigt.

Men myten om, at november er årets tungeste måned, er ikke sand, siger professor og psykologspecialist Catharina Elisabeth Arfwedson Wang.

– Det værste tidspunkt, når det kommer til vinterdepression, er januar og februar. Inden jul har vi meget at tænke på og glæde os til, men når vi kommer til januar og februar, har vi holdt ud længe uden sol, og lagrene begynder at blive tømt.

– Se bare dine stueplanter – det er i februar, de hænger mest med hovedet, siger Wang.

Samtidig advarer hun mod at tro, at alt, hvad der føles tungt i vintermånederne, skyldes mangel på lys.

– Det kan være nemt at lægge alle æggene i én kurv og give vinteren skylden. Men ikke alle udfordringer i livet skyldes mørket. Vi skal forsøge at skelne mellem, hvad der skyldes mørket, og hvad der skyldes andre ting, siger Wang og tilføjer:

– Men vi skal også huske, at vi er biologiske væsener, der er påvirket af lys og mørke. Det eneste spørgsmål er, hvor meget vi vil lade det styre os.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.