Du kender det helt sikkert. Her er fem bud på et af kroppens mysterier

1.

Fra gammel tid har det lydt, at milten er den skyldige. Når pulsen stiger, pumpes mere blod ind i milten, der ligger øverst til venstre i maven. Så bliver den større og afskærer blodforsyningen til mellemgulvet. Også sammentrækninger i milten kan spille ind. Problemet med denne forklaring er bare, at også mennesker uden milt kan opleve sidestik.

2.

Mavens organer kan trække i støttevævet, som fæstner oppe under mellemgulvsmusklen. Det er særlig udtalt, når man træner på fuld mave med mange bevægelser. Måske udløser dette stræk smerterne og ubehaget.

3.

Ligesom milten kan leveren fyldes med ekstra blod under træning. Den ligger opadtil til højre i maven under mellemgulvet, hvilket passer med, at sidestik ofte føles på højre side.

4.

En anden teori er irritation af bughinden. Den består af to lag, hvor det ene omgiver blandt andet mavesæk, mens det andet lag fæstner på bugvæggen. Ubehaget skal da opstå, når de to lag glider mod hinanden. At spise og drikke større mængder før fysisk aktivitet øger mavesækkens størrelse og vægt. På den måde kan tendensen til sidestik stige, når man har spist eller drukket. Er du meget plaget, så lad være med at spise tre timer før træning.

5.

Sidestikket kan ofte mærkes op mod skulderen, fordi frenicusnerven, der forsyner mellemgulvet, også sender grene til skulderen. Måske er der en forbindelse her. Fænomenet kendes også kendes fra en blodprop i hjertet, som kan føles ud i venstre arm.