Hvis du har skiftet engangstamponen eller bindet ud med et genbrugeligt alternativ for miljøets skyld, bør du undgå denne fejl

Der er flere muligheder end nogensinde før, når det kommer til, hvordan vi som menstruerende håndterer vores blod, skriver New York Times.

Det er især genbrugelige alternativer til engangsprodukterne, der vinder frem, men der er stor forskel på, hvordan deres klimabelastning er.

Derfor får du her en rangeret liste fra det mest til mindst klimabelastende produkt.

Engangsbind og tamponer

Det mest klimabelastende valg er oftest engangsprodukterne som bind og tamponer.

Selvom det er problematisk, at engangsbind og tamponer ender i afløbene, i havene eller på lossepladserne, så er det ikke deres største problem. Det er derimod, hvordan de produceres. Produktionskæden involverer nemlig både et stort forbrug af vand og landjord og en kemisk forurening fra fabrikkerne.

Det er lidt usikkert, hvorvidt det er bind eller tamponer, der har den største negative indflydelse på klimaet. Men hvis du bruger tampon, kan du minimere miljøbelastningen ved at vælge tamponer uden indføringshylster.

Det ændrer dog ikke på, at engangsprodukterne kan dog være rigtig god løsning for den enkelte - fx i nødsituationer eller fordi man af den ene eller anden grund ikke kan bruge de genbrugelige alternative.

Genbrugelige bind og menstruationstrusser

Den næstbedste mulighed rent miljømæssigt er de genbrugelige bind og menstruationstrusserne – hvis man behandler dem rigtigt.

For selvom det kan virke som en meget bedre løsning for miljøet end engangsbind, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Den mængde energi, der bruges, hvis man for eksempel kogevasker dem, minimerer den miljømæssige fordel, de ellers har. Derfor bør man rense og vaske dem i koldt vand, skriver New York Times.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er de genbrugelige bind eller menstruationstrusserne, der er det bedste miljømæssige valg, ligger de ganske tæt.

For hvor bind skal skiftes oftere i løbet af dagen, holder menstruationstrusserne i kortere tid på grund af slid. Menstruationstrussen lægger sig alligevel lidt i førersædet, da de jo har en dobbeltfunktion som trusser.

Der er dog også en anden detalje, man bør være opmærksom på, hvis man overvejer menstruationstrussen. Nemlig PFAS.

PFAS er et kemikalie, der kan have en negativ konsekvens for vores helbred. Det er dog usikkert hvor meget PFAS der bliver absorberet i kroppen, når man bruger menstruationstrusser.

I 2023 testede New York Times 44 menstruations- og inkontinens produkter for, om de indeholdt PFAS. Det viste sig, at næsten halvdelen af produkterne indeholdt PFAS.

Hvis du vil være helt sikker på at undgå PFAS, er menstruationskoppen den bedste løsning.

Menstruationskoppen

"Menstruationskopper er en klar vinder," siger Pippa Notten, bæredygtighedskonsulent, der har analyseret de miljømæssige konsekvenser af menstruationsprodukter for FN's Miljøprogram, til New York Times.

Den klokkeformede menstruationskop er oftest lavet af silikone. Modsat de fleste andre menstruationsprodukter er den lavet til at opsamle blodet, frem for at absorbere det.

Koppen kan holde op til 10 år, men faktisk behøver man slet ikke bruge den så længe, før den miljømæssige påvirkning udlignes, pointerer Pippa Notten.

Når man tilvælger menstruationskoppen, udgør den over dens levetid kun en lille brøkdel af den energi og de ressourcer, som der bruges på engangsprodukterne.

Der er også andre genbrugelige menstruationsprodukter, som menstruationsdisk, genbrugelige tamponer og menstruatiosnssvamp. Og helt generelt er de genbrugelige produkter mere klimavenlige end engangsprodukterne – i hvert fald så længe de vaskes rigtigt, skriver New York Times.