Da Karen-Sophie kigger ned på sin arm, bliver hun forskrækket. Så finder hun ud af, at den er helt gal

Da Karen-Sophie kigger ned på sin arm, bliver hun ret forskrækket: Armen er godt nok meget hævet og helt blå.

Det er midt i januar, og hun sidder midt i et personalemøde på sin arbejdsplads, en integreret institution uden for Roskilde, hvor hun arbejder nogle dage om ugen ved siden af jobbet som psykoterapeut på egen klinik.

Under mødet har hun faktisk selv kigget flere gange på armen, fordi den gør ondt og er varm og hævet. Nu kan hun ikke bevæge fingrene.

– Først troede jeg bare, at den sov, men da min kollega reagerer, kan jeg godt se, at den er helt gal, fortæller Karen-Sophie, der gerne vil være anonym både af hensyn til fremtidige arbejdsgivere og sin familie, der helt tæt på tæller kæresten Michael og datteren på 19. De sidste måneder har også været svære for dem.

Karen-Sophie tager på kollegaens opfordring over på skadestuen, der heldigvis ligger ret tæt på, men der er lang ventetid. Dér får hun blodfortyndende medicin, mens hun venter på at blive scannet.

Hun fatter ikke, hvordan i alverden hun skulle kunne blive ramt af en blodprop, som er det, alle mistænker.

Hun er ikke overvægtig, der er ingen i familien, der har fået blodpropper, og hun har frem for alt intet mærket inden.

Nu skal hun pludselig være taknemmelig for, at det koagulerede blod ikke har fundet vej til hjernen eller hjertet.

– Det er altså et ret stort chok, man lige skal fordøje, siger hun.

Inden Karen-Sophie bliver scannet, må hun vente otte timer.

Hun er ved at tage hjem flere gange, fordi hun hverken orker ventetiden eller de ubehagelige tanker, der begynder at melde sig.

– Der er travlt på skadestuen, og jeg har mest lyst til bare at gå hjem flere gange undervejs. Jeg orker simpelt hen ikke at skulle bøvle med sådan noget. Min kollega holder ret stædigt fast i, at jeg skal blive, og understreger, at jeg skal tage situationen alvorligt. Man kan åbenbart risikere at få flere blodpropper, når man først har fået én, indtil den blodfortyndende medicin virker, siger Karen-Sophie, der ender med at blive scannet to gange i armen, i hjernen og hjertet og være indlagt fem dage, hvorpå hun bliver sendt hjem og begynder at arbejde igen.

Karen-Sophies kæreste og hendes familie er bekymrede, især fordi hun bagefter har det markant dårligere end før, selv om hun får blodfortyndende medicin.

– Før jeg fik blodproppen, svømmede jeg, efter kan jeg slet ikke få luft. Det gør ondt i brystet at gå op ad trapper. Jeg starter forsigtigt på mit job i børnehaven, men jeg kan ikke overskue at have klienter i min praksis, for jeg bokser med en række skiftende symptomer. I starten er det mest influenzaagtigt, så er der blod i urinen. Senere får jeg feber, der kommer og går, og jeg er flere gange hos egen læge for at høre, hvad der mon er galt. Han tager forskellige prøver og kan godt se, at mine infektionstal er forhøjede, og han sender mig videre til flere scanninger og henviser mig også til reumatolog. Men der er ikke nogen rigtig forklaring, fortæller Karen-Sophie, der ligesom lægerne heller ikke rigtig selv kan forstå, hvorfor hun bliver ved med at have det dårligt.

– Jeg får at vide, at det sandsynligvis er eftervirkninger af blodproppen. Jeg har store poser under øjnene, og det er som om min krop er i forfald. ”Hvad sker der med mig?”, tænker jeg, men overbeviser mig selv om, at jeg nok bare skal give den mere gas til genoptræningen. Men en dag, hvor jeg er nede hos fysioterapeuten, mister jeg så pludselig styrken i det ene ben og vælter omkuld på gulvet. Fysioterapeuten bliver forskrækket og siger: ”Du skal ikke træne, du skal ikke gøre noget. Du skal bare hvile, hvile og hvile”, forklarer Karen-Sophie, der efterhånden er ret stresset over sit helbred.

Hvad er der årsagen, finder hun næppe ud af, men til gengæld har hun fundet en måde selv at påvirke fremtiden og risikoen for nye blodpropper på:

– En rigtig god veninde, der har fulgt mig fra sidelinjen, kunne godt se, at jeg efterhånden var desperat. Hun foreslog, at jeg gjorde noget aktivt selv. Hun anbefalede mig at henvende mig til en privat lægeklinik, hvor de tjekker alt igennem og bagefter giver kostplaner, tilskud og medicin, hvis det er nødvendigt, forklarer Karen-Sophie, der nu spiser en masse grøntsager og frugt.

På få måneder har alt ændret sig.

– Jeg har fået meget mere energi og overskud, jeg vågner før vækkeuret, jeg er glad, og smerterne er væk. Jeg har fået kraften tilbage i benene, og jeg er mindre mentalt udmattet. Det er, som om hele systemet er faldet til ro. I sidste uge var jeg ude at cykle på min elcykel, hvor jeg for første gang i lang tid valgte at slukke for motoren, og jeg kunne cykle uden at være forpustet, siger Anne-Sophie, der efter udrensningen er i gang med en ”genopbygningsplan”. Hun bager sit eget brød og kigger ekstra grundigt bag på emballagen i supermarkedet for at sikre sig, at der ikke er gluten og mælk i varerne.

– Forleden stod jeg i supermarkedet og læste varedeklarationen på et eller andet, og der kom en ekspedient hen til mig: ”Skal jeg hjælpe dig?” Jeg forklarede, at jeg ikke må spise nogle bestemte ting lige nu. ”Nåhr, er du en af dem”, sagde hun så. Og ja, det er jeg så åbenbart, og jeg har investeret i kogebøger og har mad med hjemmefra, når vi skal ud. Alt det, som mange tænker er hysterisk, men jeg er ligeglad. Det er man nødt til at være. De første tre måneder efter blodproppen fik jeg at vide, at jeg kan få én mere. Den frygt har jeg ikke lyst til at leve med

Ruth Frikke-Schmidt har undersøgt sammenhængen mellem blodpropper og vegetarmad

En banebrydende, ny dansk undersøgelse viser, at vegetarisk og vegansk kost gør en markant forskel i forhold til ens kolesteroltal i blodet og nedsætter risikoen for åreforkalkning og blodpropper.

– Det er nogle meget overbevisende resultater, siger Ruth Frikke-Schmidt, overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet.

Det vigtige er, at man overvejende spiser plantebaseret, varieret og ikke spiser for meget.

Man behøver ikke helt at udelade kød, alene det, at kosten er primært plantebaseret sænker det dårlige kolesterol, som spiller ind, når det gælder blodpropper og åreforkalkning.

–14 procent er en tredjedel af det, man kan opnå med medicin, og der skal man regne med, at medicinen alene er produceret til det ene formål, mens en sund kost har mange andre gode effekter. Man kan påvirke sit kolesteroltal og dermed sin risiko så meget med kosten. Beviserne er nu så tydelige for, at en plantebaseret kost, der følger de nationale kostråd, er rigtig vigtig for forebyggelse af blodpropper, siger Ruth Frikke-Schmidt, der sammen med lægestuderende Caroline Amalie Koch og læge, PhD. Emilie Westerlin Kjeldsen, har fået offentliggjort deres fund i et af verdens førende hjertetidsskrifter European Heart Journal.

– Hvis du begynder at spise plantebaseret kost i de tidlige 40'ere, svarer det til, at du kan sænke din risiko for hjerte-kar-sygdomme med cirka 20 procent, når du er midt i 50'erne. Undersøgelsen har også undersøgt, om der er forskel på resultater på tværs af forskellige dele af verden, og et af de store fund var, at effekten af vegansk og vegetarisk kost på det ”dårlige” kolesterol var den samme i de forskellige globale regioner og uafhængig af alder og sundhedstilstand, forklarer Ruth Frikke-Schmidt.

– Kolesterolsænkende medicin er betydeligt mere effektivt end plantebaseret kost til at sænke kolesteroltallet, så hvis lægen har ordineret kolesterolsænkende medicin, er det meget vigtigt, at man tager den. Og så kan en plantebaseret kost bidrage yderligere, siger Ruth Frikke-Schmidt.

– Vi kan ikke levere mere evidens, siger professor i klinisk biokemi og ekspert i kolesterol og hjerte-kar-sygdomme Ruth Frikke-Schmidt.

Efter hendes mening skal der politisk beslutning til nu, så vi kan forebygge tidligt, allerede i børnehave- og skolealderen, som man gør i Sverige, hvor der er skolemad, som lever op til nationale retningslinjerne for sund kost.

Denne artikel blev første gang bragt i SØNDAG 36/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.