Deres hjerne har været på overarbejde i et helt liv, men de bliver overset, fordi de er piger

Forestil dig, at du har en hjerne, der kører som en Ferrari. Men den har kun cykelbremser. Eller at du har et hoved som en popcornmaskine, der “popper” ideer ud i ét væk. Men du får aldrig landet nogle af dem.

Eller tænk nu hvis, du fyldte meget og var spændende at være sammen med. Men gik flad som et batteri, når du kom hjem.

Måske er det sådan, du har det? Eller måske kender du nogen? Så kan det være, at du eller de går rundt med en uopdaget lidelse.

Er du kvinde, er der nemlig ret stor sandsynlighed for, at det slet ikke bliver opdaget, hvis du har adhd.

– Der er mange kvinder, der går rundt uden at vide, hvad der er med dem. Tusindvis af kvinder. Som er nået langt i livet og har fået en masse godt ud af det, men som også har hængt i med neglene i mange år, fordi de har været på konstant overarbejde. Indtil de knækker og bliver ramt af stress, angst eller depression – fordi det ikke bliver opdaget, at de har adhd, lyder det fra Camilla Lydiksen, direktør for ADHD-foreningen.

– Kvinder med adhd ser ud som alle andre. De har haft ressourcer til at leve et tilsyneladende almindeligt liv. De er normalt til godt begavede og klarer sig rigtig godt så længe, der er struktur og styring.

– Det er først, når de flytter hjemmefra og kommer på en uddannelse eller får et job, og de selv skal skabe strukturen, at det ramler for dem. Deres drive kan have bragt dem langt, men på et tidspunkt vælter det, siger Per Hove Thomsen, overlæge og professor i psykiatri og forfatter til bogen “Kort og godt om ADHD”.

Ingen forstår dem

Det skønnes, at mellem en og fire procent af alle voksne opfylder kriterierne for adhd. Historisk set er adhd primært en diagnose, som opdages hos drenge.

Kun en ud af fire diagnosticerede er pige eller kvinde, men der er formentlig ikke færre kvinder end mænd, der har adhd.

– Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange kvinder der er. Vi kan bare se, at i voksenalderen finder man det ikke længere næsten kun hos mænd, men absolut også hos kvinder. Om der er akkurat lige mange af begge køn, ved vi ikke endnu. Men vi ved, at mange flere kvinder nu kommer til klinikkerne og får diagnosen. Så den skæve kønsfordeling, vi så for 10-15 år siden, er ved at være udlignet, fortæller professor Per Hove Thomsen.

Når kvinderne først bliver diagnosticeret sent, skyldes det bl.a., at beskrivelsen af adhd-diagnosen som udgangspunkt er baseret på drenge/mænd, og at der stadig er en tendens i samfundet til at tro, at piger og kvinder ikke kan have adhd – at det kun er drenge.

En anden årsag er, at piger og kvinder oftere har det, der kaldes add, som betyder, at de mest døjer med opmærksomhedsforstyrrelse og mindre med hyperaktivitet. Det gør, at piger/kvinder kan være sværere at få øje på.

Men det betyder ikke, at piger og kvinder ikke lider under det. De har præcis ligesom drenge og mænd svært ved at holde opmærksomheden og bliver hurtigt overstimuleret af sanseindtryk. Det er bare ikke så tydeligt for omverdenen. Det meste foregår indeni.

– Man har stadig i dag et billede af adhd som de vilde drenge, der kravler på væggene, laver unoder og bliver kriminelle. Derfor har vi et stort efterslæb af piger og kvinder, der ikke bliver diagnosticeret, men som døjer med den samme indre uro og uopmærksomhed som drenge og mænd.

– Piger og kvinder med adhd gør bare ikke samme væsen af sig. Men de kæmper akkurat lige så meget. Der er bare ingen, der rigtig forstår dem, lyder det fra ADHD-foreningens direktør.

Ødelægger selvværd

Den manglende forståelse – og diagnose – har store konsekvenser. Fordi pigers adhd ofte ikke opdages i opvæksten, kan der opstå andre diagnoser, som bliver en forklaring på deres symptomer, men i virkeligheden mere er konsekvenser af den uopdagede adhd.

– Kvinderne kæmper så meget, og ingen forstår, hvad der faktisk foregår med dem. Derfor dukker de typisk op hos deres læge med symptomer på stress, angst eller depression, som er tillægsdiagnoser, der er opstået på grund af belastningen fra den udiagnosticerede adhd, forklarer Camilla Lydiksen fra ADHD-foreningen.

Det ser ud til, at netop kvinder i særlig grad udvikler de såkaldte tillægsdiagnoser. Hvor drenges og mænd bliver mere normbrydende, konfliktsøgende og kan udvise kriminel adfærd, er pigerne mere udsatte for at udvikle stress, depression og angst, altså mere indadrettede følgevirkninger.

– Drengenes og mændenes adfærd får typisk omgivelserne til at reagere, mens pigerne i højere grad får lov at gå med det selv, fordi de råber mindre højt. Derfor finder man dem ofte ad omveje, når de dukker op med noget andet, eller først når de selv er kommet frem til diagnosen, fortæller Per Hove Thomsen.

Selv når adhd’en endelig opdages, er der ofte modstand fra omgivelserne. En typisk reaktion er ifølge ADHD-foreningens direktør:

– “Det kan da ikke passe. Du er da ikke hyperaktiv”. Mange af de her kvinder må banke i bordet og sige: “Jo, jeg har adhd”. Og så skal de forklare – med den flovhed, der også følger med – at det er derfor, de ikke kan leve op til samfundets forventninger om at klare hus, hjem, job, venner og tre børn, og at det er derfor, de glemmer at bage kage til klassefesten eller må købe pizzaer tre gange om ugen, fortæller Camilla Lydiksen og understreger, hvad det gør ved de kvinder.

– Det ødelægger selvværd og selvtillid at blive mødt med samfundets ringe forståelse for, at kvinder også kan have adhd, siger direktøren.

Den sene diagnose betyder, at mange kvinder har været tvunget til at lære sig selv “mestringsstrategier”, altså måder at kompensere for deres udfordringer på.

Mange kvinder får først diagnosen i 20-30-årsalderen. På det tidspunkt har de været på overarbejde hele deres liv og har skulle bruge uforholdsmæssigt meget energi på en masse ting, som håndteres mere automatisk af andre.

Derfor ser man ofte, at mennesker med adhd slet og ret “klasker fuldstændig ud på sofaen”, som Per Hove Thomsen udtrykker det.

– De er nødt til det, hvis de skal mestre eksempelvis socialt samvær. Det er en myte, at mennesker med adhd og add ikke kan koncentrere sig. Det, de er dårlige til, er, at bruge den rette dosis energi. De bliver enten overfokuserede – hyperfokuserede, kalder vi det – eller de bliver underfokuserede – det, vi kalder hypofokuserede. De bruger ikke den rette dosis energi på det, de er i gang med, forklarer Per Hove Thomsen.

Risikoen ved uopdaget og ubehandlet adhd eller add gennem lang tid fremgår af forskningen: Alt fra lavere uddannelsesniveau eller helt droppe ud af uddannelsessystemet, selv om de evnemæssigt burde og kunne gennemføre, til stof- eller alkoholmisbrug brugt som selvmedicinering og højere risiko for andre sygdomme.

Ja, og så i det hele taget dårlig mestring af hverdagens helt almindelige gøremål som at betale regninger til tiden eller overholde aftaler.

– De er forsinkede med det hele. De er enten “for meget oppe at køre” eller “for lidt”. Deres bremseklodser er ikke helt så store som andres, så de får også sagt ting f.eks. til deres børn – som måske har samme vanskeligheder, da der en stor arvelighedsfaktor i det – og så opstår der fortrydelser og dårlige tanker om sig selv, remser professoren op.

Der er også fordele

Både forskere, adhd-ramte og ADHD-foreningen ønsker mere fokus på de positive sider af adhd. Senest har Per Hove Thomsens forskergruppe undersøgt evolutionsteorien om adhd, som er teorien om, at adhd har været – og muligvis stadig er – en fordel i situationer, der kræver handlingsparathed.

Studiet måtte dog konstatere, at der ingen forskel var på, hvor godt børn med moderate og svære adhd-træk og jævnaldrene med milde eller ingen adhd-træk klarer sig i bestemte miljøer.

Men selv om studiet afviste, at adhd-træk ligefrem kan være en fordel, var det altså heller ikke en ulempe.

Et resultat, mente forskerne bag, der bør advare os som samfund mod kun at fokusere på vanskelighederne ved adhd, men også kigge på individets potentiale trods en adhd-diagnose.

– Det er rigtigt, at nogle mennesker med adhd og add beskriver, at de har en stor fornemmelse for sammenhæng, at de er idérige og kreative og overkommer mange ting. Hvis man skal ansætte medarbejdere i en virksomhed, er det jo vigtige kompetencer, siger Per Hove Thomsen.

Men han tilføjer også:

– Vi lever i et samfund, hvor vi bliver bombarderet med impulser udefra, som kræver, at vi konstant er omstillingsparate. Derfor er der meget, som vores hjerner ikke bruger bevidsthed på, fordi det ville være for udmattende for os. Mennesker med adhd mangler den filterfunktion. De får mange flere indtryk ind i hjernens bevidsthed, forklarer han.

– Derfor er adhd og add på det individuelle menneskelige plan meget mere udmattende, end at det er en fordel, understreger han.

Heldigvis oplever mange, at de bliver hjulpet markant af behandling, herunder medicin. Ifølge Per Hove Thomsen siger mange, at de får bedre bremseklodser mentalt.

At de får reguleret de områder, de har vanskeligheder på. Mange beskriver det som en kæmpe lettelse at få medicinen. At de har fået et nyt liv. Og mange er kede af, at det ikke blev opdaget før, så kunne have nået mere i livet, fortæller Per Hove Thomsen.

Men der er også mennesker med adhd eller add, der udtrykker, at de savner sider af sig selv, når de får medicin.

– Det hører vi også. De savner de popcorntanker, de er vant til at have, og som de har identificeret sig med. Men vi hører også mange, der føler, at den idérigdom, de altid har haft, er blevet bedre styret med medicin. At deres ideer nu fører til noget, fortæller professoren.

Direktøren for ADHD-foreningen glæder sig over, at der trods alt kommer mere fokus på de gode sider ved adhd.

Hun fornemmer, at vi nærmer os et sted, hvor vi også bliver parate til at favne det drive og den energi, der ligger i kernesymptomerne på adhd.

– Der er masser af opmærksomhed på det dårlige, men hvad med evnen til multifokusering, kreativiteten, idérigdommen, skaberlysten, innovationen, videbegærligheden, lysten til at være med – sammen med andre mennesker? Ja tak! Det vil vi da gerne have! Det er kæmper forcer på rigtig mange punkter i livet, siger adhd-direktøren, der selv oplever det, når hun er på landsmøder.

– Er du gal, det er en energi, der smitter. Der er så meget livslyst. Så lad os som samfund få taget den snak om, hvad adhd også er. For den mangler vi, mener hun.