Hvordan spiser du, når du oplever stress?

Får stress dig til at overspise eller sulte?

Stress og appetit hænger tæt sammen. For nogle kan en familiekrise, eksamen eller kærestesorger få dem til at miste appetitten totalt, mens andre søger trøst i bunden af en Ben & Jerry’s-isbøtte, når livet viser tænder. Men hvorfor reagerer vi så forskelligt på stress?

Svaret kan være enkelt: Kortsigtet stress har tendens til at få os til at spise mindre, mens vedvarende stress ofte får os til at (over)spise. Det bunder i, hvordan vores hjerner opfatter stressfaktorer.

Intens eller overhængende stress udløser den samme kamp-flugt-reaktion, der ville blive aktiveret, hvis dit liv var i fare. I liv-eller-død-situationer producerer hjernen appetitundertrykkende hormoner, og kirtlerne pumper adrenalin ud, som sætter spisning på pause, så din krop kan bruge sin energi til at overleve.

LÆS OGSÅ: Forebyg stress - kom din skam til livs

Mad kan fungere som medicin

Hvis du derimod er generelt bekymret over tingenes tilstand og ikke trives – men ikke føler en overhængende, personlig fare – er du udsat for det, som forskerne kalder for lav grad af stress (set i forhold til kamp-flugt-stressen). Det får hjernen til at udskille stresshormonet kortisol, der øger appetitten.

LÆS OGSÅ: Har du et unormalt forhold til mad? Du er ikke alene!

Forskning i Harvard Mental Health Letter viser, at det især er de fedende fødevarer, som appellerer til de stressede. Mad kan endda fungere som en slags medicin, for under langtids-stress spiser mennesker (og dyr) ikke af sult, men for fornøjelsens skyld for dermed at distrahere sig selv fra stressfaktorerne.

Forskerne konkluderer dog, at motion, nok søvn, kost og terapi er langt bedre i alle tilfælde af pres.