Sara kender ikke ét menneske, der har det som hende. Men hun er faktisk ikke alene

Sara kender ikke ét menneske, der har det som hende. Selv hendes familie bliver irriteret. Det føles skamfuldt, pinligt og er svært at forstå, at hun hvert år i april-maj begynder at blive nervøs og urolig. Forude truer sommeren.

For fra juni til september føler Sara sig ikke helt som sig selv, hun er underligt trist til mode, tom indeni, har ingen energi og føler sig uendelig træt, når hun vågner. I årenes løb har hun haft en knude i maven, og hun har følt sig nødsaget til at tage på sommerferie med mand og børn og venner for ikke at virke for mærkelig.

Lange dage på stranden med tankemylder og ubehag, hvor hun har haft allermest lyst til at trække indendørs med en bog, hive gardinerne for og se tv eller bare være i fred i hvert fald midt på dagen. ”Kom ud, ikke være så tvær, ud og få lidt D-vitamin, nyd livet, det er sommer …”.

Sara er dødtræt af at høre om vinterdepressioner, lyslamper og læse lange artikler om det hvert år. Det er et tabu at lide af sommerdepressioner, som hun gør, og folk tror, man prøver at gøre sig speciel, for alle elsker jo strand, ferie og solbadning.

Men Sara er ikke alene, mennesker med sommerdepression går bare meget stille med dørene, siger psykologerne Eivind Harbeck Johansen og Siri Wetlesen, der begge har haft flere klienter med problemet.

1.

Seasonal Affective Disorder (SAD) betyder årstidsbestemt depression, og selv om mange tror, at det kun er vinterdepression, omfatter det også forårs-, sommer- og efterårsdepressioner.

De er ikke så almindelige på vores breddegrader, men det kan skyldes en kulturel prægning, hvor sommeren bliver talt op ligesom jul, og derfor er det også ekstra svært for mennesker, der bliver deprimerede om sommeren at være ærlige om, hvordan de har det, forklarer psykolog Siri Wetlesen, som har blandt andet har hjulpet en klient med alvorlige og tilbagevendende forårsdepressioner med kognitiv terapi.

Kvinden havde hele livet, og hun var over 70, haft slemme depressioner fra april-juni og igen fra oktober-december. Hun gik i bakgear, når alle andre talte om at komme i haven og plukkede erantis og vintergækker, ville hun bare sidde inden døre eller gå i seng.

2.

En depression er en depression og er lige ubehagelig, uanset om den rammer sommer eller vinter. Det, der adskiller en årstidsbestemt depressionen fra en almindelig depression er, at den starter og slutter på et bestemt tidspunkt af året.

Hvis man lider af sommerdepression, er juni, juli og august, hvor de fleste stråler, smertenspunktet. Mens andre smører sig ind i faktor 20 og rykker solsengen ud af skyggen, præges man af håbløshed, skyldfølelse, angst og tristhed. Og oven i de ubehagelige følelser kommer det, der gør én ekstra ked af det: Hvorfor er jeg ikke som de andre?

3.

Det var den amerikanske psykiater Norman Rosenthal, der udarbejdede det første diagnosesæt baseret på årstidsvariation indenfor seks områder: Social aktivitet, sindsstemning, energi, vægt, appetit og søvn.

Det er også den måde, den praktiserende læge vil kunne finde ud af, om man lider af en årstidsbestemt depression. Man svarer på spørgsmål om, hvorvidt man er anderledes på bestemte tidspunkter af året sammenlignet med resten af året.

Hvis man har sommerdepression, er der typisk én bestemt måned, der er værre end de andre.

4.

Øget behov for alkohol, træthed, lyst til slik og hurtige kulhydrater, vægtstigning og langsom kognition kan være symptomer på sommerdepression. Ting, der plejer at være overkommelige, virker uoverskuelige – opvasken og andre hverdagsopgaver vokser i hovedet på én.

Andre tegn kan være nedsat sexlyst, hovedpine og ledsmerter og en ubehagelige følelse af at være med til en fest, alle andre synes er sjov, men hvor man slet ikke føler sig godt tilpas.

5.

Ifølge psykolog Siri Wetlesen er der mange lighedspunkter mellem en årstidsbestemt depression og en almindelig depression.

Den indre oplevelse og éns adfærd og tænkning er påvirket og negativ. Man begynder typisk at tænke i ”ring”, og først prøver man at stoppe sig selv: Jamen, det er jo dejligt med sommer, jeg må også tage mig sammen …”, men positiv tænkning kan ikke hjælpe, hvis man har et lavt serotonin-niveau. Man kan ikke gøre det bedre, end man gør.

Men hvis man kender symptomerne, kan man i det mindste sørge for ikke at gøre ting, som betyder, at man får det endnu værre. Psykologisk kan det være øjenåbnende at kigge på foråret og efteråret, hvor man har det godt og spørge sig selv ”hvorfor har jeg det bedre dér?”

Sommerdepression kan ud over det rent biokemiske handle om forventninger – både ens egne og omgivelsernes – til, at alt skal være så fantastisk. Måske er du slet ikke glad for så mange sociale arrangementer, rejser, at være sammen med familien nonstop. En del voksne mennesker med adhd kan for eksempel ikke særlig godt lide at rejse, fordi det virker overstimulerende.

6.

I Florida lider 1,4 procent af befolkningen af sommerdepression. Tallet er lavt sammenlignet med vinterdepression, som rammer op imod hver femte, på de nordlige breddegrader. Ligesom man kan forebygge vinterdepression, kan du også lære at snyde din sommerdepression, lægge benspænd ud, før den vågner og tager styringen.

Første skridt er at kigge på det, du kan gøre noget ved. Det vil sige alt, hvad du foretager dig, dine forventninger, og dine forpligtelser, eksempelvis, hvem du er sammen. At være deprimeret og blive påtvunget impulsive havefester og retsina, fordi andre har det behov, er ikke gavnligt.

Andres sommerhumør løfter ikke dig med op, tværtimod øger det måske følelsen af at være forkert og et utilfredst og utaknemmeligt menneske.

”Hvad er egentlig godt for mig?” er et helt i orden spørgsmål at stille sig selv som et voksent menneske, og måske skal du ikke holde ferie med familien sydpå, men have mulighed for at gøre noget andet i den periode, som er svær for dig.

7.

Antidepressiv medicin kan komme på tale, og kognitiv terapi vil ligeledes hjælpe med sommerdepression.

Sidstnævnte har god virkning, siger psykolog Eivind Harbeck Johansen, der arbejder med sommerdepressioner i sin klinik på Frederiksberg i København: ”Du skal have haft symptomer flere somre i træk, for at det tæller. Hvis det er tilfældet, vil en psykolog kunne hjælpe dig med at se advarselstegnene og lægge strategier, så du ikke behøver at få det alt for dårligt.”

Typisk for mennesker med årstidsbestemt depression er nemlig, at de ”glemmer” depressionen eller undervurderer den, så snart den er overstået.

Derfor får de ikke gjort noget ved den, for den går jo over … men den årstidsbestemte depression kan udvikle sig til en rigtig depression og de negative tanker, man når at gøre sig om alt i livet fra partneren, der er irriterende og uforstående, børnene, der er krævende, til jobbet og vennerne, der slet ikke er noget.

8.

Du kan selv gøre meget for at komme lettere igennem sommeren, hvis terapi lyder lovlig voldsomt. Start med at skrive ned, hvad det er, du foretrækker ved vinteren.

Sover du bedre? Er det indendørsaktiviteterne, du bedre kan lide eller måske det, at der ikke er så mange sociale arrangementer? Bryder du dig ikke om at gå mere afklædt eller i badetøj? Er der konflikter i dit parforhold eller i familien, du bliver ekstra opmærksom på, når du har fri?

Ifølge psykolog Eivind Harbeck Johansen ses flere skilsmisser efter ferieperioden, netop fordi vi går mere op og ned ad hinanden. Der kan også være tale om empty nest syndrome, fordi børnene er flyttet hjemmefra, og I måske ikke har så meget at tale om længere.

Eivind Harbeck Johansen anbefaler, at du skriver dine iagttagelser ned (bedst, når du ikke er superdepressiv) og går helt konkret til dem. Hvad er følelsen? Hvilke situationer opstår den i? Hvad tænkte du lige før, du eksempelvis fik den ubehagelige følelse på stranden? Kiggede du i din telefon og så, at alle andre var på ferie med deres venner og havde det meget bedre?

Det er de centrale tanker, når vi er i en situation og lige pludselig bliver kede af det, vi skal fokusere på, understreger psykologen: ”Hvad gik igennem mit hoved? Hvilken tanke? Hvilken mening havde den tanke for mig? Hvad var det værste ved den? Typisk lander man i en grundtanke – jeg føler mig ensom eller jeg føler mig utilstrækkelig.”

Næste skridt er at kigge på, hvad man kan gøre for at ændre situationen og dermed få kontrol over følelsen? Her skal man gå efter lystbetonede aktiviteter og tage små skridt.

9.

Endelig kan barndomsminder – negative eller ekstremt positive – spille ind på din indre fortælling om sommeren som ”god” eller ”skuffende”. Helt generelt er det klogt at holde sig fra de sociale medier, fordi man let ender med at sammenligne sig med andre.

Hvis man har et melankolsk sind, kan der også komme en ”sommeren er forbi nu-stemning” over én, en slags vemod, der melder sig, fordi man ved, at det hele er på lånt tid.

Der er mange varianter, når det gælder vores humør, og det jo ikke farligt at være eftertænksom, understreger Eivind Harbeck Johansen: ”Det er først, når man selv eller éns omgivelser er belastede, at sommerdepressionen kræver behandling.”

Hos en psykolog skal der typisk et par samtaler til, før man kan få greb om problemet. Og måske er det nok bare at erkende, at sådan har du det altså bare …

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 23, 2024.