Ved du, hvorfor vi får kræft?
foto: All Over
Rygning kan give kræft. Solskoldning kan også. Men vi 'glemmer', at faktorer som vægt, alkohol og mangel på motion er de tre faktorer, der - hvis man ser bort fra den største synder, rygningen ¬- er de vigtigste, man kan gøre ift. at forebygge kræft. Det viser en spørgeundersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget.
Stress alene giver ikke kræft
Næsten 2000 danskere har deltaget i undersøgelsen, og svarene viser, at vi ikke kender risikofaktorerne. Vi undervurderer i hvert fald de 'virkelige' risici, for hos halvdelen af os er mere optaget af, at stress kan føre til cancer. Også selvom der ikke er beviser for en sammenhæng mellem de to ting. For vores tanker og følelser kan ikke skabe kræftceller, skriver Kræftens Bekæmpelse. Kun indirekte, hvis man altså forsøger at håndtere en stressfølelse ved at ryge, drikke for meget og 'glemme' at motionere og spise sundt. Men det er ikke stress i sig selv, der gør det.
Kræft kan forebygge!
Under alle omstændigheder kunne en tredjedel af alle kræfttilfældene være undgået og halvdelen af de ca. 36.000 danskere, der i 2012 fik konstateret kræft, kunne have været forebygget, hvis vi ellers sørgede for alle sammen at leve efter anbefalingerne. Også selvom kræft ofte opstår som et uheldigt samspil af flere faktorer. Rådene fra Kræftens Bekæmpelse lyder bland andet: skær ned på alkohol, drop rygningen, spis sundt og dyrk motion, men det er kun halvdelen af os altså for alvor med på. Ligesom også kun halvdelen faktisk er klar over, at kræft langt fra behøver være en dødsdom. Halvdelen af os er nemlig i live fem år efter en kræftdiagnose, siger Kræftens Bekæmpelses undersøgelse.