Mad
1. Bunde: Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Bland revet rugbrød, kakao, kartoffelmel og bagepulver i en skål, evt. med de finthakkede mandler. Vend æggesnapsen i rugbrødsblandingen. Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem i dejen. Hæld den i en godt smurt springform på ca. 20 cm i diameter, og bag den ved 180° i 45-60 minutter. Afkøl den helt. Tag bunden ud af formen, og del den i 3 lag (brug en snor eller en skarp kniv).
2. Pisk fløden, og læg den mellem bundene sammen med kirsebær. Bundene kan dryppes med lidt af lagen først. Kan trække i et par timer. Kom resten af fløden på kagen. Lav mønster med en gaffel, eller brug sprøjtepose. Det kræver dog meget flødeskum! Drys kagen med chokoladespåner.