lagkage
Mad

Lagkage med hindbærmousse

9. marts 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Frederikke Heiberg
Der hører en lagkage til på et fint tebord. Denne er med tykke vaniljebunde og lagt sammen med en skøn hindbærmousse
-2 personer

Bunde

  • 100 g smør
  • 250 g rørsukker
  • 4 æg
  • korn af ¼ vaniljestang
  • ½ dl piskefløde
  • 100 g kartoffelmel
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Hindbærmousse

  • 5 blade husblas
  • 160 g frosne hindbær
  • 2 bægre pasteuriserede
  • æggehvider
  • 75 g sukker
  • 2½ dl piskefløde

Glasur

  • 200 g flormelis
  • 1 lille dråbe rød farve
  • 3-4 spsk. vand

Pynt

  • krymmel (Sugar Sprinkles)
  • friske rosenblade, fra Specialkøbmanden

Opskrift - sådan laver du lagkage med hindbærmousse

1. Rør smørret med sukkeret, til det er skummende. Rør ét æg i ad gangen. Tilsæt vaniljekorn sammen med fløden, og rør godt. Bland kartoffelmel, hvedemel og bagepulver sammen, og sigt det i dejen. Vend forsigtigt rundt med en dej-skraber. Fordel halvdelen af dejen i en smurt springform, eller fordel dejen i 2 springforme. Bag lagkage bundene i en 175° varm ovn i 20 minutter. Lad dem køle af på en rist.

2. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter, og vrid den for væske. Varm de frosne hindbær i en gryde. Opløs husblassen i hindbærmosen, og tag det fra varmen; lad det køle af ved stuetemperatur. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret, og pisk, til du har en tyk marengs. Pisk fløden til skum. Bland flødeskummet forsigtigt med hindbærmosen, og vend forsigtigt de piskede æggehvider i. Sæt moussen på køl, til dine lagkage bunde er helt afkølet.

3. Beklæd en ren springform med husholdningsfilm, så der er nok til at folde over din lagkage. Læg en lagkagebund nederst, fordel moussen over, og læg den anden bund over. Dæk din lagkage med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i minimum 3 timer. Rør en tynd glasur, og giv den en lille dråbe farve, så den bliver svagt lyserød. Hæld glasuren over kagen, og drys med krymmel. Lad glasuren sætte sig helt, og pynt så din lagkage med rosenblade.

Læs også