Kan Gud være en kvinde? Den her præst har et bud

Sidste efterår blev præst i Eliaskirken på Vesterbro, William Salicath, spurgt, om han ville holde et oplæg på sit gamle gymnasium.

Det ville han gerne, og mens han forberedte sig, begyndte hans tanker at kredse sig om Gud og køn.

– Jeg begyndte at tænke over, hvorfor vi i over 2000 år stort set kun har talt om Gud som en mand.

Gud er nemlig ikke kun en mand, i hvert fald ikke hvis det står til William Salicath, der betegner Gud som en form for kraft: som kærlighed, forsoning, barmhjertighed, lys, liv, noget eviggyldigt.

Når jeg tænker på Gud, forestiller jeg mig en ældre mand med langt skæg, der troner over os dødelige fra sin fine lille himmelsky. Og det er ifølge William Salicath ikke så mærkeligt.

– Når man går ind i kirken og hører os præster tale om Gud som ham, han, herre, far og sågar fyrste og konge, så er det ofte billedet af den gamle mand i skyen, der dukker op.

Og det billede mener William Salicath er for banalt og karikeret, for tegneserieagtigt. Det er fint at betragte Gud som far, men det kan ikke stå alene. Der er brug for flere feminine og kønsneutrale gudsbilleder, fordi tiden har ændret sig og ordet "Gud" i sig selv er kønsneutralt.

– Vi har brug for gudsbilleder, der udfordrer os på vores normer og måder at tænke på, siger William Salicath og tilføjer:

– Min tro er også bundet op på, at Gud nogle gange kan være provokerende.

Dertil mener han, at det skaber en reducerende og misogyn, altså kvindefjendsk, kønsforståelse kun at karakterisere Gud i maskuline termer.

– Hvis den eneste måde vi kan tale om Gud på er som mand, så gør vi implicit også manden til Gud, siger William Salicath.

– Og det synes jeg er meget problematisk.

– Men hvorfor så overhovedet blive ved med at kønne Gud? Vil Gud Moder ikke blot skabe tilsvarende problematikker?

– Jo præcis, og det er sådan set den anden del af den her diskussion. Men som jeg også siger, så synes jeg generelt, man skal tale om Gud i mere dynamiske termer, altså også som kærlighed, tilgivelse, nåde.

Første regnbuefamilie

I det nye testamente omtales Gud som en anstødssten, som vi snubler over, og det er den side, den provokerende og udfordrende, William Salicath oplever træde frem, når han bruger et mere inkluderende og mangfoldigt sprog om Gud.

Jeg spørger ham, hvad han selv tænker på, når han hører ordet Gud.

Han er stille lidt for længe.

– Øhhhh, siger han så.

– Noget af det første, jeg ser for mig, er Jesus af Nazareth, gennem hvem vi får indgang og adgang til Gud.

Men bekræfter det ikke netop, at Gud var mand, idet Jesus vel skal forstås som inkarnationen af Gud, legemliggørelsen af sin overjordiske fader, spørger jeg.

William Salicath tøver lidt.

– Der er mange måder at se Jesus’ tilblivelse på, siger han så.

– Nogen siger jo, at Jesus havde to fædre, fordi han også havde Josef, og mener derfor, at han var en del af den første regnbuefamilie. Nogen siger, at det var Helligånden, der gjorde, at Jesus blev Guds søn. Det bliver sådan nogle tekniske ting om mand og kvinde, sædceller og æg, som jeg ikke synes er afgørende for min tro. Vi kan sagtens sige, at Gud var Jesu far, det er et rigtig fint billede, men det kan ikke længere stå alene som den eneste måde, vi personificerer Gud på.

I Bibelen omtales Gud flere gange med feminine termer: som en mor, der trøster sit barn; som en høne, der samler sine kyllinger under vingerne; som hustru, og ikke mindst i selve Skabelsesberetningen, hvor der blandt andet står: “Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”

Så hvis Gud er både mand og kvinde, far og mor, skaberkraft og anstødssten, hvorfor er det så, at vi altid refererer til "ham"? Ifølge William Salicath skyldes det blandt andet, at folkekirken og den verdensomspændende kristendom historisk har været domineret af mænd og til dels stadigvæk er det.

– I mange tusinde år har vi levet i en mandsdomineret kultur, hvilket har betydet, at formidlingen af kristendommen udelukkende har ligget i mandlige hænder. Og det tror jeg i høj grad har påvirket, hvordan vi taler om Gud, siger han.

Misogyn kønsforståelse

Personligt oplever William Salicath, at hans tankegang og måde at forholde sig til sig selv og verden på, bliver udfordret, når han anvender feminine gudsbilleder, men det er ikke alle, der deler den opfattelse.

– Jeg har mødt modstand blandt kolleger, og det er også fint, for sådan er det, når man går ind og taler om køn på den her måde, så kommer der en stærk reaktion. Men som præster mener jeg ikke, at vi bare er ansat til at forkynde kristendommen – vi er ansat til at forkynde kristendommen i den tid, vi lever i.

Derfor er han også allerede begyndt at integrere et mere mangfoldigt sprog i sine prædikener. Det er dog en gradvis proces, forklarer han, for det skal heller ikke være sådan, at hver gudstjeneste skal handle om Gud og køn.

En af årsagerne til, at William Salicath i disse år taler ekstra meget om Gud og køn, skyldes, at folkekirken har igangsat et arbejde med at forny sin liturgi, og at han i den forbindelse mener, at kirken bør kigge på at udbrede et mere inkluderende sprog om Gud.

I Sverige har man selvfølgelig allerede taget den diskussion og udarbejdet en kirkehåndbog, der giver større valgfrihed, så den enkelte kirke og menighed selv kan bestemme, hvordan Gud skal omtales.

Men også i England overvejer man, hvorvidt Gud fortsat skal omtales som han og har derfor i foråret nedsat en kommission, der skal undersøge mulighederne for et mere kønsneutralt sprog i Den Engelske Kirke.

I takt med at kønsforståelsen ændrer sig i samfundet og kulturen, er det nødvendigt, at kirken følger med, mener William Salicath.

– Hvis vi i kirken kun omtaler Gud som mand, så oplever jeg en diskrepans mellem det, vi forsøger at sige, og det folk hører, fordi det så bliver billedet af den gamle mand med skæg oppe i himlen, folk hører. Et billede der hverken er særlig nyttigt eller opløftende.

Det har blandt andet fået flere progressive menigheder i USA til at eksperimentere med alternative gudsbilleder, så man for eksempel erstatter treenighedens fader, søn og Helligånd med skaber, forløser og sammenhængskraft, fortæller William Salicath.

– Min pointe er, at vi skal have et så rigt, mangefacetteret og inkluderende sprog som muligt, når vi taler om Gud, siger William Salicath.

På den måde håber han, at kirken kan blive tilgængelig for flere forskellige slags mennesker.

– Er det også lidt et forsøg på at tiltrække flere til kirken i en tid, hvor mange er på vej væk?

– Ja, men det er ikke sådan en smart lille branding-øvelse. Gud er meget større end det, meget mere radikal, og jeg tror, det er godt nogle gange at få rystet op i det her gudsbillede, få åbnet det lidt op.

– Altså, siger William Salicath og vægter sine ord lidt:

– Det siger da også noget om, hvem vi er som kultur, hvis det åbenbart er så dristigt at sige "hun" om Gud – vi har jo netop brug for den dristighed, afslutter han.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: