De stod på en legeplads som nybagte mødre og talte om, hvad der skete med deres kroppe. Så fik de en idé

Delte mavemuskler, hårtab, prolaps, hæmorider, inkontinens, ømme bryster, hormonforstyrrelser, fødselsdepressioner, dårligt stofskifte, dårlige tænder…

… og listen over alle de ting, kroppen kan risikere at skulle forholde sig til efter en graviditet og fødsel fortsætter, når Carla Ragnhild Kruse Bell fortæller.

- Og så kan man så cirka ”trække” tre til fire af dem fra puljen, som man i hvert fald får med sig, måske resten af livet, siger hun og smiler ironisk.

Selv er hun lige nu gravid og kæmper med slem kvalme og opkastninger. Derfor er vi - jeg, Carla og hendes medforfatter Isa Kristina Kirk - mødtes på en café tæt på Carlas hjem. Og mens vi andre drikker kaffe, spiser hun mintpastiller og prøver at holde morgenmaden nede.

Hvorfor hun og 80 procent procent af alle gravide kvinder får kvalme og ubehag i begyndelsen af graviditeten, ved hun faktisk ikke. Det er der ikke nogen evidensbaseret forskning på. Selvom det hos nogle kvinder bliver så slemt, at det fører til hospitalsbesøg, sygemeldinger og indlæggelser.

De to kvinder vil med deres bog ”Kroppen bliver mor” gerne være med til at sætte fokus på alle de ting, kvindekroppen går igennem efter fødslen.

De mener, at der mangler både fokus, forskning og oplysning på området, og det gør, at alt for mange kvinder lider i stilhed på grund af omkringliggende tabuer og misinformation – og sådan behøver det ikke være, pointerer Carla.

For ifølge de to forfattere kan man med nogle ret simple tiltag forebygge flere af de graviditets- og fødselsrelaterede problemer, som rigtig mange kvinder kæmper med.

Den allerførste bog i verden

Isa og Carla mødte hinanden i forskerkredse i Boston, mens de begge lavede en ph.d.

Tilbage i Danmark stod de en dag på en legeplads, kort efter de begge var blevet mødre, og snakkede om alle de ting, der skete med deres kroppe, og hvor lidt de forstod af det.

De følte, de var sluppet af systemet og efterladt til dem selv med en krop og et sind, der var fuldstændig ændret, og som gennemgik nogle vanvittige ting.

Tilbage sad de med spørgsmål, der hobede sig op i deres hoveder.

Er det her normalt?

Er det her farligt?

Kan jeg gøre noget ved det her?

De undrede sig over, hvorfor der ikke var et let tilgængeligt sted at opsøge den viden, de manglede.

De tænkte, det må være der et sted, men efter at have ledt internettet og bibliotekshylderne i både videnskabssektionen og mor-sektionen igennem, kunne de konkludere, at det simpelthen ikke var der.

Der var husmoderråd, personlige beretninger, pseudovidenskab og bøger om enkelte af problemerne.

Der var ”What to Expect When You're Expecting", som har været den ultimative go-to graviditetsbog i USA, hvor de to kvinder skuffet måtte læse et kapitel om, at man skal putte the i håret, for at det ikke falder af.

På sociale medier lagde de to kvinder mærke til en stigende tendens, hvor kvinder deler ud af de kropslige ændringer, de oplever omkring fødslen, og er med til at nedbryde tabuerne omkring det.

En rigtig vigtig tendens, mener de – men den kan ikke stå alene.

For der var ikke noget sted, hvor der var en samlet, videnskabelig, evidensbaseret gennemgang af, hvad der sker med kvindekroppen før, under og efter en fødsel.

De indså, at en stor del af den viden faktisk var derude – den var bare ikke særligt udbredt eller tilgængelig for den almindelige borger.

Så besluttede de sig for at samle den selv i en udgave, der også kan læses med ammehjerne – den første bog af slagsen i verden.

- Det er så vildt, at man skal så langt hen i historien, før den kommer. Det burde være nummer 10 eller 20 af slagsen, vi skrev. Men nu har vi altså skrevet den første, forklarer Carla og fortsætter grinende:

- Og hvis der er noget, der kan gøres bedre, er det helt okay med os. Så må man gerne lave en udgave to på et tidspunkt. Men vi havde det bare sådan: Lad os da komme i gang.

Isa nikker og tilføjer:

- Og lad os generelt komme i gang med at skabe et system, der er bedre rustet til at gribe den gravide og fødende krop.

Kvinden overladt til sig selv

I Danmark bliver man otte uger efter en fødsel tilbudt et tjek hos egen læge. Herefter er man mere eller mindre sluppet af systemet, som nu kun har fokus på babyen.

Det samme gælder ved et kejsersnit - en operation, som på trods af, at kvinden bliver skåret op i maven og syet sammen igen, ikke bliver fulgt op med et specifikt forløb andet end otteugers-tjekket.

Til sammenligning har man efter en knæoperation et tjek to-tre uger efter operationen, spørgeskemaundersøgelse seks-otte uger efter og opfølgning tolv uger efter.

Det er symptomatisk for, hvor negligeret og underprioriteret den fødende krop er, mener Isa og Carla.

Det gør, at mange kvinder ender med at sidde alene og forvirrede med en krop, der er fuldstændig forandret, samtidig med at de skal tage sig af deres nyfødte baby – overladt til at finde deres svar på hestenettet eller i mødregruppen, hvor det kan blive nemt at sammenligne sig og føle sig forkert.

- Der er så mange myter og husmoderråd, når det kommer til graviditet og fødsel, fordi det har været det, kvinderne har måtte ty til i mangel af bedre. For eksempel at du kan skade dig selv og barnet, hvis du dyrker motion under graviditet. Det er bare ikke sandt, og det er supervigtigt at være aktiv, fortæller Isa og fortsætter:

- Efter min første fødsel var jeg virkelig bange for nærmest overhovedet at spænde i min mave, fordi jeg havde hørt, at man skulle passe på med træning. Men da jeg så selv undersøgte det under min anden graviditet fandt jeg ud af, at man sagtens kunne – og så havde jeg det meget bedre og havde meget mere energi til at klare den første tid.

Simple tiltag

Ifølge Carla og Isa kan man med nogle ret simple tiltag forebygge flere af de problemer, der opstår efter en fødsel.

For eksempel viser forskning, at et træningsforløb inden og efter fødslen kan gøre en afgørende forskel både for at forebygge fødselsdepressioner og muligvis også inkontinens.

Eller noget så simpelt som et indlæg i skoen, som kan forebygge, at man flader ud i svangen, får ændret rotation på sine knæ og hofter, hvilket kan forskyde hele balancen mellem over- og underkrop og medføre dårlig ryg.

- Det er så simpelt, siger Carla og slår ud med armene.

- Derfor bliver jeg så træt af at høre om kvinder, der har gået med inkontinens i 15 år efter deres sidste fødsel eller har gået med delte mavemuskler og derfor stadig har hold i ryggen i en alder af 42, fordi de ikke fik den der afgørende viden på det rigtige tidspunkt.

Hvorfor tror I ikke, den her viden er blevet udbredt bedre?

- Vi har skabt en fortælling om, at de ting, kvindekroppen bliver udsat for under en graviditet, er en smuk og naturlig del af det vidunder, det er at lave et barn - og dermed ikke noget, man skal gøre for meget ved, fortæller Carla og fortsætter:

- Det er underligt, for på mange andre områder higer man jo efter oplysning, manualer og efter at komme til bunds. Men her er vi på en måde bare stoppet efter, ”når babyen kan komme ud, er alting godt”.

Carla har en baggrund som læge og pointerer, at graviditet jo ikke er en dødelig sygdom, og at det måske også er derfor, det har været nedprioriteret på medicinal- og forskningsområdet.

- Men på trods af det, dør der altså en kvinde hvert andet minut af graviditet et sted i verden. Det er stadig det farligste, du kan udsætte en krop for på verdensplan. Period, fastslår hun.

Derudover mener hun, at man har set og nok stadig ser kvinden som et ‘biprodukt’ af graviditeten. Kvinden er bærende af det centrale, nemlig fosteret, men så snart det er ude, bliver kvindekroppen glemt.

Ser man for eksempel på kejsersnit, skal man ikke mere end 100 år tilbage, før man begyndte at have fokus på, at det ikke kun er barnet, der skal overleve, men også kvinden.

Og så taler problemet ind i en generel ligestillingsproblematik, påpeger Isa.

- Fordi kvinder historisk set ikke har været på arbejdsmarkedet, har der ikke været økonomisk interesse i at sætte sig ind i deres situation, hverken psykisk eller fysisk. Så om underlivet var lidt anderledes, eller man måske var lidt mere træt eller i dårligt humør, så er det jo kun gået ud over en selv, når man gik derhjemme og passede hus og børn, fortæller Isa og fortsætter:

- Men det er altså ikke der, vi er længere. Det er derfor, vi har så meget, vi skal have samlet op på, både indenfor forskning, oplysning, sundhedssystemet og kulturelt.

En økonomisk gevinst for samfundet – ikke for kvinden

Netop fortællingen om, at de graviditetsrelaterede problemer kun går ud over kvinden, mener Isa og Carla er helt forkert.

For selv om de hverken er økonomer eller politikere, vil de gerne stå ved udsagnet om, at noget af det allervigtigste for samfundsøkonomien er, at folk bliver ved med at reproducere.

- Det er altså ikke kun den enkelte kvinde, det gavner, at vi får mere viden på området, men det er også altafgørende for vores samfund, at kvinder bliver ved med at reproducere, siger Isa.

Derfor mener de to forfattere, at det skal være mere attraktivt for kvinder at få børn. Især med den nuværende udvikling, hvor kvinder får færre og færre børn.

- Hvis vi skal sige til unge, velfungerende, friske mennesker, at de skal gøre noget, som faktisk sætter deres krop - og økonomi - enormt meget tilbage, så skal det ikke kun være udholdeligt. Det skal være rart, og det skal være fordelagtigt. Og de skal ikke betale hele regningen selv – det skal samfundet være med til, siger Carla og fortsætter:

- Man kan som samfund ikke sige, at vi gerne vil have, at der bliver født børn, men det her biprodukt, der hedder kvindekroppen, den skal være smadret i hele deres 30’ere.

Samtidig peger de to forfattere på, at det heller ikke er fordelagtigt for samfundet, at der er nogle kvinder, der ikke kan genoptage deres arbejde efter en fødsel, fordi delte mavemuskler, prolaps eller et dårligt helende kejsersnitar gør, at de for eksempel ikke kan udføre hårdt fysisk arbejde. Eller at de må sygemelde sig på grund af fødselsdepressioner.

Isa og Carla ville gerne selv have haft deres egen bog, da de fik deres første barn.

For at hvile mere i, at det, der skete med deres krop, var naturligt, normalt og ufarligt.

Men derudover ville de gerne kunne have givet bogen til deres kærester, som også havde svært ved at forstå alle de ting, der skete med deres kæresters kroppe.

- Jeg tror, det er de færreste ikke-fødende i forholdet, der står til at skulle være medforældre, der søger lige så meget litteratur på emnet, som de måske søger, hvis de får en ny græsslåmaskine, ny bil eller kaffemaskine, siger Carla og griner.

Men samtidig oplever forfatterne, at den ikke-fødende part brænder inde med en masse spørgsmål: Hvorfor har kvinderne pludselig ikke lyst til sex? Hvorfor græder de et par dage efter fødslen? Hvad er det, der er sket med underlivet?

Blandt andet derfor understreger Isa, at de to forfattere håber, at deres bog ikke strander i den lyserøde ”mor-afdeling” på boghylderne.

- Vi vil gerne have, at det her ikke er en ”mor-bog”. Det er videnskabelig litteratur, som er relevant for alle, fordi det er næsten halvdelen af verdens befolkning, der gennemgår det - og det har stor indvirkning på alle aspekter i samfundet.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: