De unge er forkælede og gider ikke at arbejde: Eller hvad? Måske kan vi allesammen lære noget, siger forfatter

Forkælede, dovne og afhængige af at blive holdt i hånden.

Sådan lyder nogle af de etiketter, der hæftes på generation Z – de unge født mellem 1995 og 2012 – når deres indtræden på arbejdsmarkedet diskuteres. De bliver ofte stemplet som curlingbørn, der forventer at få alt serveret. Men er det virkelig sådan, det hænger sammen?

Det besluttede Helle Stenbro, vidensprogramleder ved Videncenter for God Arbejdslyst, og Liv Kappel, erhvervskoordinator hos Studenterhus Aarhus, sig for at undersøge nærmere. I foråret 2023 indledte de derfor et samarbejde for at afdække myter og fordomme mellem unge og ældre generationer på arbejdsmarkedet.

– De her mange fordomme som de unge bliver mødt af ude i arbejdslivet er jo et udtryk for, at de adskiller sig på en eller anden måde. Også i forhold til hvad det er de ældre kollegaer har af forventninger til dem, siger Helle Stenbro.

Resultatet blev bogen ’Forkælede unge? Fordomme og fakta om fremtidens arbejdsstyrke’, som udkom i december. Bogen bygger på kvantitative og kvalitative Epinion-undersøgelser, hvor over 1.500 unge og ældre medarbejdere har deltaget. Resultaterne afslører en langt mere nuanceret virkelighed end de stereotype forestillinger antyder.

Et tiltrængt opgør

Helle Stenbro ser generation Z’s krav som en tiltrængt opgør med nogle af de ting, der skaber stress og mistrivsel på arbejdsmarkedet.

Fleksibilitet, balance og dialog er ikke kun vigtigt for én generation, men derimod reelle behov, som alle generationer har. Forskellen er bare, at de unge tør kræve det, siger Stenbro, der også mener, at de unges tilgang kan være med til at skabe en arbejdskultur, hvor flere trives.

I årevis har stress og dårlig trivsel nemlig præget arbejdsmarkedet. Lange arbejdsdage, højt pres og konstant krav om tilgængelighed har sat sine spor.

– Vi har siddet i en gryde med varmt vand, hvor temperaturen langsomt er steget. Mange har vænnet sig til det og tænkt: ’Sådan er det bare.’ Men generation Z nægter at sidde i det kogende vand, siger Helle Stenbro.

Balance mellem arbejde og fritid, fleksibilitet og et arbejdsliv, hvor man bliver lyttet til, er krav, som de unge stiller til arbejdspladsen. Og det kan måske provokere nogle ældre kollegaer, der har accepteret de hårde vilkår uden at protestere.

– Når de unge siger fra, minder de os om, at vi selv har stillet op til noget, som måske ikke var sundt. Det kan vække modstand, men det er også nødvendigt, siger Stenbro.

Samme begreb, forskellig betydning

Men er der så slet ikke hold i nogle af de gængse fordomme om generation Z?

– De unge vil jo ikke selv formulere det som, at de har brug for at blive holdt i hånden, men tre fjerdedele af dem giver udtryk for, at de har et stort behov for løbende feedback, siger Helle Stenbro.

– Det er afgørende vigtigt for de unge at vide, at de bevæger sig i den rigtige retning med ønsket om at være værdifulde for deres arbejdsplads. Mange ældre kan dog opfatte det som et tegn på uselvstændighed.

Selvom de unges tilgang er anderledes end tidligere generationers, udspringer deres adfærd af en god intention, mener Helle Stenbro. Det er vigtigt at have in mente, at generation Z er vokset op i en præstationskultur med konstant og løbende feedback, ligesom de er vant til at blive evalueret igennem hele uddannelsessystemet. Desuden er de den første generation, der er vokset op med sociale medier, hvilket også har resulteret i meget selvevaluering.

Ifølge Helle Stenbro er generationskløften i høj grad forårsaget af, at nøglebegreber på arbejdsmarkedet ofte forstås forskelligt.

– For mange ældre medarbejdere er loyalitet dét, at man bliver på en arbejdsplads i mange år, hvor det for de yngre snarere er et udtryk for et mindset. Hvis man bidrager med engagement og energi er man loyal, uanset hvor kort eller lang tid man er der, forklarer Stenbro.

– For de unge er det ikke et tegn på loyalitet, at man har været på den samme arbejdsplads i mange år, hvis man samtidig går og brokker sig i krogene over sit arbejdsliv.

Også begrebet ydmyghed er et stridspunkt. Ifølge Helle Stenbro mener næsten fire ud af ti af de ældre medarbejdere i undersøgelsen, at de unge mangler ydmyghed. Ældre kollegaer oplever de unge som frembrusende, når de fra dag ét forventer ansvar og indflydelse på deres arbejdsopgaver eller på beslutninger, som har noget med deres arbejdsopgaver at gøre.

For de unge er det tværtimod en naturlig måde at engagere sig aktivt og bidrage på – og det er ikke negativt, mener Stenbro. Det er rent faktisk en positiv konsekvens af den uddannelse og opdragelse, de unge har fået.

– Vi har lært dem at tage kritisk stilling til ting, og at de skal give udtryk for deres meninger, siger hun.

– Så når de unge kommer ud på arbejdspladsen og insisterer på at have medbestemmelse på noget, som jo også reelt vedkommer dem, så er det faktisk et udtryk for, at vi er lykkedes med den opdragelse, de har fået. Det burde vi klappe os selv på skulderen for.

Fremtidens arbejdskraft

Spørger man Helle Stenbro, er det vigtigt at vise sine medarbejdere fra generation Z tillid, for ikke nok med, at de er på vej ind på arbejdsmarkedet, så er de også arbejdsmarkedets fremtid. Formår virksomhederne ikke at skabe attraktive rammer for de unge, risikerer de at stå uden medarbejdere.

– De unge er den fremtidige arbejdsstyrke, så det kan virkelig godt betale sig at være nysgerrig på, hvad det er, der driver og motiverer dem, siger Helle Stenbro.

– For ellers har man ikke nogen til at gribe stafetten.

De unge forventer arbejdspladser med dialog, medbestemmelse og flade hierarkier, og den udvikling er allerede i gang. Flere organisationer inviterer i dag til medledelse, hvor medarbejderne er med til at kvalificere beslutninger, forklarer Helle Stenbro.

Er det kun de ældre generationer, der skal tilpasse sig de nye forventninger, eller går det også den anden vej?

– Det handler ikke om at vælge mellem unge eller ældre værdier, men om at finde det bedste fra begge verdener. Når vi taler sammen og prøver at forstå hinanden, kan vi skabe et arbejdsmarked, der fungerer for alle, siger hun.

– Det kan for eksempel ikke lade sig gøre alle steder, at en ung medarbejder ringer og siger, at han ikke kommer i dag, fordi det ikke lige passer ham. Der er tidspunkter og opgaver, som kalder på, at man er tilstede samtidig og indgår nogle kompromisser. Men det kræver, at man sætter ord på, hvad der kan rokkes ved, og hvad der ikke kan ændres.

Helle Stenbro håber, at bogen kan være startskuddet til en vigtig samtale mellem generationerne – en slags oversættelsesarbejde, som hun beskriver det. Målet er at skabe større forståelse og bringe folk tættere sammen på tværs af aldersgrupper.

– Jeg tror, at hvis man kan komme ud over den opfattelse af, at de unge er forkælede, super krævende og selvoptagede, og i stedet er nysgerrig på, hvad de unges intention med de krav, de stiller til arbejdspladsen i virkeligheden er, så kan alle få noget bedre ud af det, siger Stenbro.

Denne artikel blev første gang bragt af Heartbeats, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.