Serena Williams er succeshistorien - men for mange kvindelige elitesportsudøvere er det stadig enten eller

Da tennisstjernen Serena Williams i 2017 afslørede, at hun var gravid, var det ikke kun lykønskninger, der fyldte mediebilledet.

Den britiske avis The Telegraph kvitterede for nyheden med overskriften: “Har Serena Williams lyst til at kæmpe sig tilbage på toppen, når hun bliver mor?”

Tennis Magazine stillede det, ifølge mediet, obligatoriske spørgsmål: “Er hendes aktive karriere forbi?”

Det var den langtfra.

Williams kom hjemmevant tilbage på tennisbanen og svarede på spørgsmålene ved at blive den eneste tennisspiller i historien, som har vundet mindst én titel i fire årtier – 1990’erne, 2000’erne, 2010’erne og 2020’erne, inden hun sidste år trak sig tilbage som 40-årig.

Men selv om flere sportskvinder som Serena Williams har vist, at det er muligt for mødre at komme tilbage på banen, er det stadig langtfra normalen.

Mange sportsudøvere vælger nemlig at udskyde familieforøgelsen og så lægge sportskarrieren på hylden, når de ønsker at blive gravide. Det er enten-eller.

Det har professor i sportspsykologi Kristoffer Henriksen ofte hørt fra de kvindelige atleter, der rådfører sig med ham gennem Team Danmark. Men hvorfor er det sådan?

– Det kan være måden, man taler om det på, eller det kan være, at man slet ikke taler om det. Det kan også være, fordi der ikke er nogen tydelige økonomiske modeller, siger han og tilføjer:

– Men når nogen vælger den vej, ser man jo faktisk ofte, at det er gået rigtig godt. Så vi skal i Team Danmark være bedre til at tage en snak med atleterne om, hvad de drømmer om, og hvordan de kan få det til at hænge sammen.

Ikke i orden at blive gravid

I nogle sportsgrene ser man oftere, at udøverne får børn undervejs i deres aktive karriere, end i andre.

I Danmark finder man flere eksempler fra håndboldens verden, men det har ikke altid været ukompliceret.

I 2017 annoncerede tre spillere fra Odense Håndbold, at de var gravide og skulle på barsel på samme tid.

Det frustrerede klubbens daværende træner, den tidligere landstræner Jan Pytlick, så meget, at han måtte have luft på et spillermøde.

Den præcise ordlyd ikke er kendt i offentligheden, men spillernes fagforening var efterfølgende ude med en krads kritik.

“Vi er blevet orienteret om, at Jan Pytlick har sagt, at det ikke var velset og accepteret, at man som kvindelig ansat i Odense Håndbold blev gravid i løbet af kontraktperioden med klubben”, sagde den daværende direktør i Håndbold Spiller Foreningen, Michael Sahl Hansen, til TV 2.

Jan Pytlick selv, der i dag er landstræner for Saudi-Arabien, var uenig i den kritik, han modtog.

“Jeg har intet imod, at spillere bliver gravide. Det er en kvindes ret. Det, der har været irriterende, er, at vi har lavet en aftale med en spiller på tre år. Efter tre måneder er spilleren så gravid, og sådan har det egentlig været med de tre graviditeter, vi har i øjeblikket. Det synes jeg ikke er i orden. Altså at man ikke får en ærlig snak om, hvordan det ser ud på den lange bane (...) ”, sagde han selv til TV 2.

Spillerne afviste efterfølgende, at der var blevet givet et decideret “graviditetsforbud” på mødet, hvilket også ville være et brud på menneskerettighederne og ligestillingsloven.

Men sagen udstillede det dilemma, som spillerne står i.

For der er stadig ikke mange, der vælger at få børn, mens de er aktive, vurderer spillerrådgiver i Håndbold Spiller Foreningen Kresten Blæsild.

– Vi har desværre ikke noget endegyldigt overblik, men mit bud er, at det er tre eller fire stykker om året (der bliver gravide, red.).

– Derudover er jeg sikker på, der er en del, som går med overvejelserne, når man tager i betragtning, at der er 12 klubber i ligaen med hver 15 spillere i alderen 20 til 30 år, fortæller han.

Plaget af dårlig samvittighed

På det håndboldlandshold, der vandt EM-sølv i november 2022, havde kun én af spillerne børn.

Men ved næste slutrunde vil der måske være to. For den 27-årige Viborg HK-spiller Lærke Nolsøe, som er gravid og har termin 1. marts, vender efter planen tilbage, når hun har født.

Selv om hun synes, at sagen i Odense Håndbold aldrig skulle have fundet sted, mener hun, at den har bragt noget godt med sig.

– Jeg tror, det har sat gang i debatten om graviditet i håndbold, og det har måske givet en fælles forståelse mellem klub og spillere om, hvordan rammerne skal være, siger hun.

Rammerne i sin egen klub har hun ikke kunnet sætte en harpiksfedtet finger på.

– Jeg var plaget af dårlig samvittighed og følte, jeg førte dem lidt bag lyset. Jeg var sindssygt nervøs for at skulle sige, at jeg var gravid, til min træner og resten af holdet. Men det blev taget sindssygt godt imod.

– De har kun haft positive ting at sige, så alle de tanker og bekymringer, jeg havde inden, blev gjort fuldstændig til skamme, fortæller hun.

Lærke Nolsøe regner stærkt med at komme tilbage på topniveau, efter hun har været på barsel, og drømmen er at kunne betræde halgulvet iført rødt og hvidt, når Danmark er vært for håndbold-VM til december.

Men uanset om det lykkes eller ej, er hun glad for, at hun og kæresten har turdet at prioritere deres ønske om familieforøgelse højere end karrieren.

– Der var simpelthen ikke nok ting, der talte for, at håndbolden skulle sætte den drøm på pause. Det var for stort for både mig og min kæreste til, at vi synes, at håndbolden skulle bestemme over det.

Smidt ud af forbundet

Hvis man træder ud af håndboldhallen og ind på fodboldgrønsværen, er udviklingen dog ikke kommet lige så langt.

For blandt de spillere, der var udtaget til landsholdets seneste kampe i november 2022, var der slet ingen, der havde børn. Og det er altså i en gruppe, der tæller 24 kvinder i alderen 19 til 34 år.

Og heller ikke i individuelle sportsgrene vrimler det med mødre.

En af forskellene er, at hvor udøverne i fodbold og håndbold er ansatte i en klub, er de individuelle atleter ofte på egen hånd, når det gælder retten til f.eks. betalt barsel.

Dette gjaldt også stjernesvømmeren Jeanette Ottesen, da hun i 2017 fortalte Dansk Svømmeunion, at hun var gravid.

Her antog hendes forbund nemlig, at det var enden på karrieren for den dengang 29-årige svømmer, der med sine 53 medaljer er den mest vindende danske atlet nogensinde.

Og da Svømmeunionen principielt var i deres gode ret til dette, stod Jeanette Ottesen pludselig uden indkomst.

Men det slog hende ikke ud – hun endte med at kvalificere sig til OL i 2021 uden støtte fra Dansk Svømmeunion.

Og faktisk kan der være god fidus i at holde fast i sportskvinderne – også efter de er blevet mødre. For erfaring og taktisk talent kan vise sig som lige så vigtige egenskaber som jernfysik og ungdommelig energi.

Det påpeger Eva Wulff Helge, der er lektor på Institut for Idræt og ernæring på Københavns Universitet. For jo mere kompleks en sport er, jo højere vægter erfaring frem for fysisk formåen, siger hun.

– Alle boldspil består både af noget taktisk, teknisk, samspil og noget overblik over banen. Det består af mange forskellige elementer, der afgør, hvordan den endelige præstation vil blive.

– Man får en erfaring med spillet, som måske kan kompensere for en reduceret fysisk præstationsevne, siger hun.

Derfor kan det være en gevinst for sporten, hvis kvinderne ikke stopper tidligt i karrieren for at få børn.

Og de sportsudøvere – både mænd og kvinder – der er forældre, kan også have en fordel, når karrieren så endelig stopper, fortæller sportspsykolog Kristoffer Henriksen.

Det kan nemlig gøre det nemmere for atleterne at undgå den identitetskrise, der kan opstå, når karrieren indstilles.

Ifølge Henriksen findes der solide data i sportspsykologien på, at jo mere man forbereder sig på et skifte ud af sin sport, jo nemmere er det rent faktisk at tage det skifte.

– Det handler om at gøre nogle ting, der følger med videre i den næste del af ens liv, og det kan f.eks. være at få børn, siger han.