Brev til Renée: Min datters forhold bekymrer os

Kære Renée

Vores datter har aldrig haft en rigtig god veninde, hun kunne fortælle alt til. Efter bruddet med sin kæreste fik hun, hvad hun troede var en god veninde fra sit arbejde.

Hun fortalte, at de havde det godt og sjovt sammen, men vi mærkede, at noget ikke var, som hun sagde.

Veninden ville bestemme over vores datter, og hvis vores datter ikke gjorde, som hun sagde, blev hun slået, spyttet på, råbt ad, truet med at blive slået ihjel.

Veninden er selvskadende og viser tomme pilleglas. Vores datter fortalte os, at hun og veninden havde følelser for hinanden, selv om veninden boede sammen med sin kæreste.

Vi sagde til vores datter, at vi ikke syntes, det var et sundt venskab, men hun ville slet ikke høre på os, så vi måtte bruge andre midler for at vække hende.

Vi snakkede med venindens mor og søster om det. Moren kunne ikke se nogen problemer med datterens opførsel. Søsteren ville ikke blande sig.

Men lige pludselig var de ikke veninder mere. Vores datter vil ikke fortælle, hvad der skete.

Det hele foregik for to år siden, og vi troede, det var gået i sig selv, og var glade for, at relationen var afsluttet. Men nu har vi så opdaget, at de er begyndt at ses igen efter to års pause.

Vi synes ikke, det er et godt forhold for vores datter, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vores datter siger, at veninden ikke er som sidste gang.

Veninden har siden gået til psykolog, og de har set hinanden i et halvt år nu. De er også blevet kærester, men vi kan mærke på vores datter, at der er noget galt igen.

Hvad skal vi gøre? Det er sådan en forfærdelig situation. Vi elsker vores datter over alt.

Hilsen

De bekymrede forældre

Kære bekymrede forældre

Spørgsmålet er nok ikke, hvad I skal gøre, men hvad I kan gøre? I lige præcis den her situation tror jeg i grunden, I allerede har gjort alt det, I kan.

I har fortalt jeres datter, at I ikke synes, det ser ud, som om hendes forhold til veninden gør noget godt for hende.

I har endda taget kontakt til jeres datters venindes familie for at få støtte derfra, da I helt tydeligt kunne se, at veninden var grænseoverskridende.

Hvilket hun også virker til at være ud fra jeres beskrivelser. At blive slået og spyttet på er langt over grænsen, uanset hvilke problemer de to må have indbyrdes.

De to piger har nu holdt en pause i deres relation og er sammen igen.

Veninden har det bedre. Måske selvskader hun ikke længere. Hun går i hvert fald til psykolog, og jeres datter fortæller, at hun er anderledes den her gang.

Jeg tror simpelthen ikke, I kan gøre andet lige nu end at stole på, at jeres datter er, hvor hun selv vil være.

Jeg mener, hvordan skal I som forældre kunne få hende til at vælge en anden kæreste? Det kan man jo aldrig, uanset hvor gerne man end ville, når man ser, at ens barn er i et usundt, destruktivt forhold.

Det eneste, I kan gøre, er at gøre jeres datter opmærksom på, at I er der for hende. At hun altid kan komme hjem til jer, hvis noget bliver svært.

I kan også gøre det nemt for hende at komme til jer ved at være åbne og ærlige og ved at forsøge ikke at dømme hende, når hun åbner op og fortæller om noget, der er svært for hende i hendes forhold til veninden.

Forsøg at lytte og være kærlig. Fortæl hende igen og igen, at I altid er der, og at jeres hjem altid står åbent for hende.

At hvis hun vil afslutte forholdet igen, kan hun søge tryghed i jeres havn. Jeg tror, det er det, man som forældre kan gøre i den her situation.

Jeg ved, det må være så svært at se sit eget barn være i et forhold, der ikke er godt for hende, og at alle de følelser, det genererer, helt sikkert også er meget svære at rumme.

Så måske er det, I kan og også skal gøre nu, at forsøge at have tillid til jeres datter.

Tillid til, at det er rigtigt, at det er et andet forhold, hun er i nu, at hendes veninde har forandret sig, og at jeres datter har styr på det.

Og så tillid til, at det øjeblik, jeres datter har brug for at komme væk eller brug for jer til noget, så ved hun, at I står parat til at hjælpe og passe på hende.

Sidst, men ikke mindst, så tænker jeg også, det kunne være en god idé at forsøge at komme til at lære jeres datters kæreste at kende.

Måske er hun også sød og elskelig bag alt det, som virker kompliceret. Måske kan hun åbne op og finde den støtte hos jer, som det ikke lader til, at hun kan få hos sin egen familie?

Hvis I for eksempel inviterede dem til middag en gang om ugen, gjorde noget aktivt for at være en del af deres liv, så kunne I også komme tæt nok på dem og deres forhold til at se og sikre jer, at det måske er OK, som det er?

Det er i hvert fald et forsøg værd, synes jeg.

Hvis det lykkes, og I kommer tæt på dem begge, og det så viser sig, at det stadig er et destruktivt forhold, så tror jeg på, det alligevel er godt, I er tæt på. For den dag, jeres datter så får nok, så tror jeg, det er jer, hun vil søge til.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.