Min mor siger, hun gerne vil hjælpe, men hun har altid travlt med at passe min brors børn

Kære brevkasse

Min bror får ofte sine børn passet af vores mor. Hun henter hans børn og kører dem til ting efter skole. Hun er næsten en del af deres dagligdag. Det er skønt for dem.

Men efter jeg selv har fået børn, har jeg også brug for en hjælpende hånd en gang imellem.

Min mor siger, hun altid gerne vil hjælpe, men når det kommer til stykket, har hun travlt med at passe min brors børn.

Hvordan får jeg brudt deres etablerede ordning, så jeg (uden at klynke) også kan få passet mit syge barn en gang imellem?

Min mor er pensioneret og derfor lidt oppe i alderen, så jeg vil helst undgå at lægge mere pres på hende, end der allerede er.

Svar 1

Kære dig

Det lyder som om, din mor virkelig gerne vil være der for jer begge, og hvor er det skønt at have sådan en ressource i familien - det er ikke alle forundt. Men som med alle ressourcer, skal den selvfølgelig bruges med omtanke.

Hvis du kun ringer, når snotnæserne løber, og det hele brænder på, kan jeg faktisk godt forstå, hvis din mor for det meste prioriterer at tage med din brors børn til ting efter skole. Noget, som givetvis er med til at give lidt mere glæde i hendes hverdag.

Din mor skal ikke kun være en hjælpende hånd i pressede situationer, hun skal også have lov til at opleve alt det sjove og gode i jeres liv. Og så er det jo bare en kæmpe bonus, hvis hun også kan hjælpe til, når der er syge børn.

Når det er sagt, kan det virke som om, din bror har fået "førsteret" på hendes tid, enten fordi det er blevet en vane, ingen har stillet spørgsmål ved, eller fordi din mor faktisk ikke ved, at du også ønsker hende tættere på din familie.

En ærlig og kærlig snak med din mor er selvfølgelig en god start, men det mest effektive er nok at vise det med handling. Invitér hende med til de hyggelige stunder – så føles det måske mere naturligt for hende at prioritere tid med både dine og din brors børn.

Og hvis det hele stadig føles lidt skævt fordelt, kan du prøve at spørge hende direkte, om der er bestemte tidspunkter, hvor hun kunne tænke sig at være sammen med dine børn. Så lægger du ikke pres på hende som "sygepasser," men skaber i stedet plads til en god relation mellem din mor og dine børn.

Svar 2

Kære dig

Jeg kan virkelig godt forstå din frustration - også selvom det lyder til, at du faktisk under din bror den hjælp, han får.

Måske netop fordi din bror fik børn før dig, har han og jeres mor nået at etablere en ordning, der falder dem begge meget naturligt. Og det går så ud over den tid, din mor ellers kunne have brugt sammen med dig og dine børn.

Jeg tror, at man ofte hjælper ekstra meget til, når folk rent faktisk giver udtryk for at have brug for det. For ellers har man tendens til at tro, alt er okay. Måske er det tilfældet her? Og så vidt jeg forstår, lægger du ikke pres på din mor for at få hendes hjælp.

Men jeg vil alligevel anbefale dig at snakke med din mor om det. Selvfølgelig på en udramatisk og omsorgsfuld måde, hvor du netop ikke, som du selv skriver, klynker. Måske kan du fortælle hende, at dine børn savner hende, men at du godt kan forstå, at hun har travlt.

Der er selvfølgelig en risiko for, at det lægger et vist pres på hende, men hvis det fylder meget for dig, er du nødt til at snakke med hende om det - for det er jo slet ikke sikkert, at hun er bevidst om det.

Umiddelbart synes jeg ikke, at ansvaret hviler på din bror (medmindre han åbenlyst udnytter situationen). Derimod skal din mor lære at sige fra, hvis hun gerne vil have tid til dine børn. Og for at gøre det, skal du sige til.