Alt du skal vide om abort i Danmark
Foto: Shutterstock
Her får du en omfattende indsigt i abort, herunder selve forløbet, de danske regler og de forskellige muligheder du har som kvinde. Vi besvarer de mest stillede spørgsmål omkring abort, så du kan føle dig tryg i din beslutning.
Hvad er en abort?
Abort er en afbrydelse af graviditeten før fosteret er blevet 22 uger. Det sker så tidligt, at fosteret endnu ikke er udviklet nok til at være levedygtigt. Man skelner ofte mellem tidlige aborter (før udgangen af 12. graviditetsuge) og sene aborter (fra og med uge 13 i graviditeten).
Abort i Danmark
I Danmark har vi Svangerskabsloven, som blev indført i 1973. Den gjorde det lovligt for alle kvinder over 18 år med fast bopæl i Danmark at få en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge (de 12 uger regnes fra den første dag af den sidste menstruation).
Det betyder, at der er fri abort i Danmark, og det er derfor gratis for alle kvinder med fast bopæl i landet at få en abort. Det kan du læse mere om her.
I september 2023 anbefalede et flertal i Det Etiske Råd at hæve den frie abortgrænse til 18. graviditetsuge for at styrke kvinders ret til at træffe deres egne beslutninger. Det er nu op til Folketingets partier at tage stilling til, om grænsen skal ændres. Det kan du læse mere om her.
Hvordan foregår en abort?
Der findes overordnet set to former for abort: Frivillig og ufrivillig.
En ufrivillig abort kaldes også for en spontan abort. Det er en uønsket afbrydelse af graviditeten, hvor fosteret naturligt bliver udstødt af livmoderen inden 22. graviditetsuge. Hvis en spontan abort sker efter uge 22, bliver det betragtet som en dødfødsel. Man kan se en spontan abort som naturens måde at forhindre fødslen af et barn, som ikke er levedygtigt.
Du kan læse mere om de forskellige former for spontan abort her.
En frivillig abort kaldes også for en provokeret abort. Her bliver graviditeten afbrudt bevidst. Det kan enten ske medicinsk eller kirurgisk. På de fleste hospitaler tilbydes medicinsk abort før uge 9 og kirurgisk abort efter uge 9. Ved sene aborter efter uge 12 foregår aborten normalt også medicinsk.
Vidste du, at...?
Man forventer, at over halvdelen af alle graviditeter ender i en abort. Det sker ofte bare så tidligt, at kvinden ikke engang er klar over, at hun er gravid.
Hvad er forskellen på en medicinsk og en kirurgisk abort?
Ved en medicinsk abort bruges der medicin i stedet for kirurgi til at afbryde graviditeten i de tidlige stadier. Det foregår ved, at du tager en tablet på hospitalet under opsyn, som sørger for at afbryde din graviditet. Herefter kan du ikke fortryde.
Du får den nødvendige medicin med hjem fra hospitalet, som du skal tage dagen efter. Det sker ved, at du placerer stikpiller i skeden, så din livmoder trækker sig sammen og udskiller graviditetsvævet. De fleste kvinder vil abortere inden for nogle få timer.
Her kan du læse mere om medicinsk abort.
Ved en kirurgisk abort udføres aborten på hospitalet, hvor der bruges kirurgiske instrumenter til at afbryde graviditeten. Det foregår ved, at du tager medicin et par timer før indgrebet for at gøre livmoderhalsen blødere. Det er en mindre operation, der varer ca. 10 minutter, og du vil være i fuld bedøvelse.
Under indgrebet udvider lægen din livmoderhals og suger graviditetsvævet ud ved hjælp af et plastikrør. Hvis der er behov for det, kan man få medicin for at hjælpe livmoderen med at trække sig sammen. Efter indgrebet ligger du til opvågning på hospitalet, indtil du er klar til at tage hjem. Hele indlæggelsesforløbet varer ca. 2-4 timer.
Her kan du læse mere om kirurgisk abort.
Alt du skal vide om kirurgisk abort
Sådan får du støtte efter en abort
Der findes mange forskellige reaktioner efter en abort. Nogle kvinder føler en lettelse, andre føler tristhed og ensomhed, og nogle føler det hele på én gang. Det er vigtigt at huske på, at det er naturligt at have en reaktion på den store forandring, du lige har været igennem - både fysisk og psykisk. Derfor skal der være plads til alle de følelser, du gennemgår.
Tal med dine nærmeste
For at bearbejde hele processen kan det være vigtigt at tale med din partner, familie eller venner omkring dine tanker og følelser. Hvis du føler behov for yderligere støtte, bør du tage kontakt til din egen læge, hvor der er mulighed for støttesamtaler eller psykologhjælp. Der findes også private organisationer, der kan hjælpe i forbindelse med en abort, såsom Mødrehjælpens abortrådgivning og Sex & Samfund. Det er vigtigt at søge den støtte, der passer bedst til dine behov, da hver kvinde har sin egen unikke oplevelse.
De mest stillede spørgsmål om abort
Hvornår er det mest normalt at abortere?
De fleste spontane aborter sker før 12. graviditetsuge, som er i løbet af første trimester. Det er i den periode, at fosterets organer udvikles, hvilket gør fosteret mere sårbart. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen sker 4 ud af 5 aborter inden 8. graviditetsuge.
Hvor ondt gør en spontan abort?
De fleste vil beskrive smerterne som kraftige menstruationslignende smerter, selvom smerteoplevelse varierer meget fra person til person. Smerterne kan variere i styrke, og vil typisk aftage i løbet af nogle dage. Hvis man har brug for det, kan man tage smertestillende håndkøbsmedicin. Det kan du læse mere om her.
Hvor mange aborterer i Danmark?
Den nyeste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der var 14.660 provokerede aborter i Danmark i 2022. Når det kommer til spontane aborter, ender hver fjerde graviditet på den måde. Det sker for omkring 20.000 kvinder hvert år i Danmark og mindst 30 millioner på verdensplan.
Hvornår er det for sent at få en abort?
Hvis man er længere henne i ens graviditet end 12 uger, kan der kun gives tilladelse til abort af særlige grunde. Det kan være af helbredsmæssig eller social karakter eller i tilfælde af alvorlig sygdom. Den gravide skal til en samtale med et regionalt samråd, som vurderer om tilladelsen til abort kan gives. Det kan du læse mere om her.
Hvor mange søger om abort efter uge 12?
Hvert år søger op mod 900 kvinder om en abort efter uge 12. Det skyldes enten, at der er opdaget en misdannelse hos fosteret efter den 12. uge, eller fordi kvinden ikke føler sig i stand til at tage vare på barnet.
Kilder: Sundhed.dk, Nationalt Center For Etik, Komiteen for Sundhedsoplysning, Hvidovre Hospital & Sundhedsdatastyrelsen.