æblecrumble
Mad

Æblecrumble med havregryn og kokos

16. september 2014
Af: Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Smuldredejen kan bruges til mange slags frugt, f.eks. blommer, pærer eller bær. Her får du opskriften med æble, havregryn og kokos

SMULDREDEJ

  • 125 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 25 g kokosmel
  • 25 g havregryn
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tærteform (24 cm i diameter)
  • lidt smør til formen

FYLD

  • 4-5 æbler
  • 4 spsk. sukker
  • 2 spsk. kanel
  • 100 g hasselnødder eller mandler

Opskrift - sådan laver du æblecrumble med havregryn og kokos

  1. Smuldredej: Skær smørret i tern, og kom alle ingredienser til smuldredejen i en foodprocessor eller blender. Blend det hurtigt sammen til en lidt grov smuldredej. Alternativt kan du lægge alle ingredienserne i en skål og smuldre smørret med fingrene.
  2. Fyld: Skyl og halvér æblerne, og fjern kernehuset. Skær æblerne i grove stykker. Vend dem i sukker og kanel. Læg æblerne i en smurt tærteform.
  3. Hak hasselnødder eller mandler groft, og drys dem over æblerne.
  4. Fordel smuldredejen ovenpå. Bag kagen i ovnen i 20-25 minutter ved 225°, til den er sprød og gylden, og æblerne er møre.

Prøv også: Pæretærte med marcipan og chokolade

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også