Mad
14. september 2017

Bánh mi-bowl

Kender du den lækre vietnamesimske bánh mì-sandwich? Her er jeg blevet inspireret af smagene, men har udskiftet baguette med ris, så måltidet kan anrettes i skåle. Her får du opskriften på bánh mi-bowl
Af: Emma Martiny
Bánh mi-bowl

Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com

Bánh mi-bowl

Tid: 1 time. Marineringstid: Mindst. 30 minutter, gerne op til 24 timer Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE ½ kg nakkefilet 1 lille løg 2 fed hvidløg 1 frisk rød chili 2 spsk. sojasauce 2 spsk. smagsneutral olie 2 spsk. sukker saft og skal af 1 usprøjtet limefrugt
SYLTEDE GULERØDDER 4 gulerødder 2 dl æblecidereddike 2 spsk. sukker 1 tsk. salt TILBEHØR 3 dl jasminris 1 rød spidskål 1 agurk 1 bundt koriander
SRIRACHA-MAYO 1 fed hvidløg 2 dl god mayonnaise 1-2 spsk. Sriracha-sauce (stærk chilisauce) 2 spsk. citronsaft salt PRØV OGSÅ: Vietnamesiske forårsruller med steak

Opskrift - sådan laver du bánh mi-bowl

1. Skær svinekødet i meget tynde skiver. Pil løg og hvidløg, og fjern evt. kernerne fra chilien. Blend løg, hvidløg og chili med sojasauce, olie, sukker, limesaft og limeskal i en foodprocessor eller minihakker. Vend kødet i marinaden, og lad det trække på køl i mindst 30 minutter, gerne op til 24 timer. 2. SYLTEDE GULERØDDER: Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde stave. Vend dem med æblecidereddike, sukker og salt i en lille gryde. Giv det et hurtigt opkog, og hæld det i et skoldet syltetøjsglas. Lad de syltede gulerødder køle af. De holder sig fint på køl i flere uger. 3. SRIRACHA-MAYO: Pil og pres hvidløget, og rør det sammen med mayonnaise, Sriracha-sauce, citronsaft og salt i en skål. 4. TILBEHØR: Kog risene efter anvisningen på pakken. Snit spidskålen i tynde bånd, skær agurken i skrå skiver, og hak koriander groft. 5. Steg kødet på en (grill)pande ved høj varme, så det bliver gyldent og gennemstegt. Servér det hele i skåle og fade, så hver især ved bordet selv kan samle sin bánh mì-bowl.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græsk pastasalat – Få opskriften her

Tirsdag: Kartoffeltærte med krydret kyllinge- og chorizofyld – Få opskriften her

Onsdag: Perlespeltsalat med krebsehaler og avocado – Få opskriften her

Torsdag: Gnocchi med svampesauce og citron – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også