kylling
Mad

Kylling i kokos med kikærter, chili og edamamebønner

21. februar 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Når maden skal være klar lynhurtigt, er en wok eller stor pande din bedste ven. Her får du opskriften på kylling i kokos med kikærter, chili og edamamebønner
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g kyllingeinderfilet
  • 1 spsk. rapsolie til stegning
  • 1 dåse kikærter
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 frisk rød chili
  • 1 spsk. rød karrypasta
  • 200 g edamamebønner uden bælg, fra frost
  • 1 dåse kokosmælk (ca. 400 g)
  • frisk mynte til pynt

TILBEHØR

  • jasminris (ca. 300 g i rå vægt)

1. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken.

2. Steg kyllingefileterne godt på alle sider i olie i en wok eller på en stor pande. Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem. Rens peberfrugten, og skær den i tynde strimler. Rens chilien, og hak den fint. Steg det hele sammen med kødet. Tilsæt karrypasta, og steg videre. Tilsæt edamamebønner og kokosmælk, og lad retten simre i 5 minutter. Drys med frisk mynte, og servér med kogte ris.

Læs også