Ugens tirsdagsopskrift er all-in-one-kylling og fennikel. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 1 t og 0 min
Det skal du bruge
500 g små kartofler
salt
2 kyllingebryster, gerne med skind
lidt olie til stegning
2 fennike
2 økologiske citroner i tykke skiver
olivenolie
2 håndfulde dild, grofthakket
Tilbehør
grøn salat
olie og eddike
Opskrift - Sådan laver du all-in-one-kylling og fennikel
Skrub kartoflerne, og kog dem knap møre i saltet vand. Vend dem med olie.
Del kyllingebrysterne i to stykker hver, og brun dem i lidt olivenolie på en varm pande.
Skær fenniklerne i både, og vend dem med lidt olie og salt.
Kom kylling, kartofler, fennikel og citron i et ovnfast fad. Krydr med salt, og sæt det hele i en 200° varm ovn i 40-50 minutter, eller til det hele er mørt og gyldent. Vend dild i lige inden servering.
Servér straks kylling med det hele og med en grøn salat til.
TIP: Retten kan laves med en hel kylling og fyldes med flere grøntsager til en rustik vennemiddag.